Infrastruktur: Bedre havnefaciliteter

Der er behov for forbedringer, når de nye lufthavne åbner op for væsentlig flere turister, vurderer Jørgen Nielsen fra Topas.

Direktør Jørgen Nielsen, Topas, har ønsker til bedre havnefaciliteter, når lufthavnene åbner, og der kommer flere turister, der skal rundt i landet.
Offentliggjort

På konferencen om fremtiden med de nye lufthavne, som Nuna Advokater arrangerede i november sammen med Horten i Danmark på Hotel Hans Egede i Nuuk, blev der generelt efterlyst bedre infrastruktur i landet.

Flere selskaber deltog og udtrykte ønsker til bedre forhold for erhvervslivet. Men der kom ikke ret mange svar på konferencen, og efterfølgende har det været svært at få at vide, hvad der sker, når lufthavnene forventes at åbne i 2024, 2025 og 2026.

Ventesale og havnestrøm

Direktør Jørgen Nielsen fra Topas Group, der blandt andet driver Disko Line, og som er medejer af Nuuk Water Taxi og Blue Ice i Narsarsuaq havde således nogle ønsker til infrastrukturen, når de nye lufthavne står færdig. Blandt andet efterlyste han bedre havnefaciliteter, og på Disko Lines vegne efterlyste han ventesale til passagerer ved afgange og ankomster. Han oplyste, at det efterspørges af passagererne på grund af det ustadige vejr.

- Det handler om sikkerhed for passagererne, påpegede han.

Adspurgt om dette svarer naalakkersuisoq for infrastruktur Hans Peter Poulsen, at Naalakkersuisut løbende renoverer og forbedrer landets havnefaciliteter ud fra de midler, som er til rådighed.

– Naalakkersuisut har indført en ny krydstogtpassagerafgift. Det fremgår af aftaleteksten for Finanslov 2023, at partierne bag aftalen ønsker at indgå en særskilt politisk aftale om havnerenovering, der indebærer flere midler til renovering af havnene, som delvist forventes finansieret af en reform af krydstogtpassagerafgiften, siger han.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS