Kommuneqarfik Sermersooq holder
i denne uge møde med et entreprenørfirma for at drøfte en mulig afslutning på oprydningen
på den amerikanske militærbase Ikkatteq 57 kilometer nordøst for Tasiilaq.
Vi er dog så langt henne på sommeren, at oprydningen næppe kan nå at blive færdiggjort
i år, men først vil slutte i 2025.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Kommuneqarfik Sermersooq holder
i denne uge møde med et entreprenørfirma for at drøfte en mulig afslutning på oprydningen
på den amerikanske militærbase Ikkatteq 57 kilometer nordøst for Tasiilaq.
Vi er dog så langt henne på sommeren, at oprydningen næppe kan nå at blive færdiggjort
i år, men først vil slutte i 2025.
Amerikanerne anlagde militærbasen med sin 1200 meter grusbane i 1942, men den
danske regering havde ingen interesse i anlægget, da amerikanerne forlod stedet
i 1947 uden at rydde op efter sig.
Meget af udstyret, brændstof, træ og andre materialer på Ikkatteq er i årenes
løb blevet genbrugt af lokalbefolkningen, hvor husflidskunstnere brugte ædeltræ
fra officersmessen til de smukke vandkar med ornamenter af ben og tand.
DANSK OPRYDNING
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen indgik
en hensigtserklæring i 2017 om oprydning på
forladte militærbaser og vejrstationer, som
amerikanerne har opført i Grønland.
Kim Kielsen og miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen underskrev i 2018 den
konkrete aftale om »oprydning efter tidligere
amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland«.
Aftalen omfattede 18 steder, fordelt på alle
fem kommuner.
Den danske stat afsatte 180 millioner kroner
som led i et 6-årige forsvarsforlig 2018-23,
men oprydningen er undervejs løbet ind i en
række forsinkelser. Ved udløbet af 2023 var
der kun brugt 35 af de 180 millioner kroner,
men til gengæld er restbeløbet vokset til 160
millioner kroner på grund af pris- og lønstigningerne. Der er politisk vilje til at fortsætte
oprydningen, og den danske finanslov afsætter 73,2 millioner kroner til arbejdet i 2024,
blandt andet i Ikkatteq.
Oprydningen ledes af en dansk/grønlandsk
styregruppe: Miljøministeriet som formand
samt Forsvarets Ejendomsstyrelse og Departementet for landbrug, selvforsyning, energi
og miljø. De fem kommuner er repræsenteret af affaldsselskabet Esanis direktør Frank
Rasmussen.
kurt@sermitsiaq.gl
77 år senere står der fortsat rester af forsvarspositioner, bygninger, køretøjer
og tunge maskiner sammen med stedets »berømthed«:
De titusinder af olietønder, kaldet amerikanske blomster på grund af deres
rustrøde farve.
Entreprenørfirmaet 60°North Greenland ApS i Qaqortoq foretog den første
oprydning i 2019 og 2020, hvor 14.000 olietønder, spredt over hele området,
blev fjernet, men der findes formentligt fortsat 20.000 olietønder i Ikkatteq.
Ikkatteq et besøg værd
Med den endelige oprydning er arbejdet ikke færdig – tværtimod.
Grønlands Nationalmusemuseum & Arkiv, som kortlagde Ikkatteq i september 2018,
anbefaler at lade dele af det enorme materiale fra amerikanertiden forblive på
stedet som led i en kulturbevaring.
Kommunalbestyrelsen i
Kommuneqarfik Sermersooq vedtog i efteråret 2021 et lokalplantillæg, som skaber
rammerne for forbedret
landgangsforhold til basen samt overnatningsmuligheder,
informationsstandere, bænke og
rutemarkeringer af fremtidige vandreruter. Et areal er udlagt til
ny bebyggelse i form af et informations- og madpakkehus, overlevelseshytter og shelters.
Samtidig skal en række funktioner og
genstande blive stående på deres nuværende placering:
Alle køretøjer og tungt udstyr som lastbiler, kraner og traktorer. Alle tunge
genstande som kedler, ovne, generatorer og betonfundamenter. Alle forsvarspositioner
mod luftangreb. Desuden skal hangaren bevares, men det kræver et sikkerhedshegn
rundt om bygningen, som er i fare for sammenstyrtning. Et borgermøde i Tasiilaq
udtrykte også ønske om at beholde de karakteristiske 55 gallons olietønder i
enkelte områder i Ikkatteq.
Lokalplantillægget for Ikkatteq omfatter 123 hektar. (En hektar svarer til
10.000 kvadratmeter).
Samarbejde
om Ikkatteq
Arbejdet
med at omdanne Ikkatteq til et lokalt udflugtsmål og et internationalt
turistmål afventer den endelige oprydning.
– Vi har et klart fokus på de muligheder for turismeudvikling, som Ikkatteq
rummer efter oprydningen. Island og Svalbard er dygtige til at bruge deres
historie og de mange historiske steder som turistmål, og Grønland har også en
lang historie, som tiltrækker turister, siger erhvervschefen i Kommuneqarfik
Sermersooq Mads-Daniel Skifte til Sermitsiaq.
Spredt over hele området ligger rustne brændstoftromler, nedbrudte køretøjer og vindblæste ruiner, som gør Ikkatteq til et interessant og kontrastfyldt sted at besøge.
Lars Anker-Møller
Den danske
regering afsætter 9,5 millioner kroner i årene 2023-2026 til udvikling af den
grønlandske mikroinfrastruktur. Midlerne kan støtte etablering af lokal
mikroinfrastruktur som veje, stier, attraktioner, skilte og toiletter.
Naalakkersuisut, som forvalter pengene, bad i februar kommunerne med deres
lokalkendskab om at pege på konkrete projekter. Kommuneqarfik Sermersooq søgte blandt
andet midler til et forprojekt som led i en bevarelse af Ikkatteq og den
nedlagte fiskeristation Nordafar.
– Vi ønsker at fortælle Grønlands historie på den bedste måde, siger
Mads-Daniel Skifte.
Naalakkersuisut har netop uddelt de første 3,8 millioner kroner fra puljen. Kommuneqarfik
Sermersooq får støtte til fem projekter, men afslag på støtte til
forprojekterne i Ikkatteq og Nordafar.
Kommunen og lokale turistaktører i Tasiilaq fortsætter trods af afslaget med at
realisere de forskellige muligheder for Ikkatteq som et lokalt besøgsmål og et
internationalt turistmål.
Turoperatøren Lars Anker-Møller og firmaet Arctic Dreams ApS i Tasiilaq arrangerer
1-dagsture til Knud Rasmussen-gletsjeren, hvor der bliver gjort ophold ved
Ikkatteq-basen.
– Alle vore amerikanske turister vil se den nedlagte flybase. Mange af
dem er børn eller børnebørn af mandskab, som var stationeret i Ikkatteq, og
flere af dem har gamle billeder med, så de kan sammenligne stedet før og nu, sagde Lars Anker-Møller til
Sermitsiaq ved oprydningsarbejdets
start.