Hvid- og narhvaler forstyrrer hellefiskefiskeriet

Klimaforandringerne har ført til ændring af isforholdene i Nordgrønland, og selv om hvid- og narhvaler tidligere har opholdt sig i udenskærs farvande om vinteren, er de nu begyndt at overvintre i de kystnære områder - og strenge kvotebegrænsninger på disse hvaler har samtidig medført, at bestanden er steget markant. 

Og da hellefisken indgår i hvid- og narhvalernes fødekæde forårsager disse hvaler alvorlige problemer for fiskeriet. Det har ikke alene betydet tab for fiskerne, men der er også sket et markant fald i indhandlingen til fiskefabrikkerne. Derfor bør biologerne gennemføre undersøgelser af ændringerne i hvid- og narhvalernes færden Upernavik-området, så de indsamlede data kan bruges som grundlag for forhøjelse af kvoterne, siger Inatsisartut-medlemmet Adam Kristensen. Han er også fanger og fisker i Innaarsuit og har gennem mange år opbygget et stort kendskab til fiske- og fangererhvervet i området.

Klimaforandringernes virkninger

Indtil 1990’erne var der allerede fast is i november eller december måned i Nordgrønland, og hvid- og narhvalerne plejede at befinde sig i udenskærs områder om vinteren, hvor de efterfølgende vandrede længere nordpå om foråret, før isen var smeltet. Adam Kristensen siger, at disse hvaler i de tidligere år ikke har generet de kystnære hellefiskefiskerier.

Men i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af århundredeskiftet begyndte isforholdene at ændre sig de nordlige egne, og hurtigere nedsmeltning af isbræen ved kysten førte til stærkere strøm, hvilket resulterede i, at fastisen kommer senere i forhold til tidligere og blev samtidig tyndere.

- Som følge af ændringer af islægningen befinder hvid- og narhvaler sig i kystnære områder store dele af året, og da hellefisken indgår i deres fødekæde, må disse hvaler anses som de største konkurrenter for fiskerne.

- I en af Upernaviks bygder er fiskeriet i øjeblikket begrænset, og jeg kan bekræfte det, fordi jeg stadig deltager i fiskeriet, siger han.

Et nyt studium er nødvendigt

Hvis der er bestemte retningslinjer for kvotetildeling af kvoterede fangstdyr, er det ikke muligt at øge de i forvejen tildelte kvoter på hvid- og narhvaler, hvorfor der derfor er behov for nye oplysninger om hvalernes færden og bestand, før der kan gives yderligere kvoter, mener Adam Kristensen.

- Der er behov for nye undersøgelser af, hvordan klimaændringer og strenge kvotebegrænsninger påvirker bestanden af hvid- og narhvaler.

- Det vil give os et grundlag for at tildele kvoter baseret på resultaterne af disse undersøgelser, siger han.

I flere år har der været strenge restriktioner på fangst af hvid- og narhvaler, og fangere i forskellige områder rapporterer, at deres førstehånds observationer viser, at bestanden er vokset markant i de senere år.

Faldende landingsmængder

Royal Greenlands fiskefabrik i Upernavik samt de øvrige bygder i området meddeler, at indhandlingsmængderne falder markant og at man af den grund sender flere fabriksmedarbejdere hjem i en periode, når hvid- og narhvaler kommer til Upernavik-området i april og maj, samt i november måned om efteråret.

Grønlands Naturinstitut har overfor Sermitsiaq tidligere påpeget, at den videnskabelige arbejdsgruppe under NAMMCO og JCNB mener, at antallet af de narhvaler, som bliver fanget i forvaltningsområde Upernavik er for høj, og er dermed overudnyttet.

Det oplyses også, at samspil mellem narhvaler og hellefisk ikke indgår i de beregninger som er brugt til rådgivning, og at Grønlands Naturinstitut ikke har nok viden til at forudsige, hvordan narhvaler og fiskeriet i Upernavik påvirker hinanden, ligesom det er oplyst, at fangsten er for stor, og at der er færre narhvaler end tidligere.

Kvotesystem

For hvid- og narhvaler er det den fælles videnskabelige arbejdsgruppe mellem den grønlandsk/canadiske fælleskommission for hvid- og narhvaler, Joint Commission On Conservation and Management of Beluga and Narwhal (JCNB) og North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO), der giver rådgivning til forvaltningen om bæredygtig udnyttelse.

For at kunne bevare fangstressourcerne til de senere generationers brug, indhenter Naalakkersuisut biologisk rådgivning. I tidligere år har Naalakkersuisut flere gange tildelt ekstrakvoter ud over den årlige kvote, når den årlige kvote er opbrugt, men Naalakkersuisut har foreslået at gå bort fra dette og i stedet anvende en flerårig kvoteplan.