Hemmelige forhandlinger om redningsberedskab?

En repræsentant fra Heli Greenland hævdede på Air Greenlands borgermøde torsdag aften, at der er skyggeforhandlinger om et fremtidigt redningsberedskab i Grønland

Peter Frederiksen (til venstre) og Michael Binzer. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Budskabet blev leveret af Peter Frederiksen, der er ansat i det mindre luftfartsselskab Heli Greenland med base i Sisimiut.

Kort efter borgermødet begyndte torsdag aften i Nuuk, afbrød han Michael Binzer, der var midt i sit oplæg. Her pointerede koncernchefen, at der endnu ikke var nogen afklaring om, hvordan et fremtidigt SAR-beredskab (redningsberedskab, red.) kommer til at se ud.

Staten har ansvaret for opgaven. Og på trods af at Air Greenland havde været i dialog om spørgsmålet i halvandet år, var der endnu ikke kommet nogen afklaring, forklarede Michael Binzer. Og det haster med en aftale. For en ny ordning skal være på plads senest til nytår.

Læs også "Ingen klare svar på Air Greenland-borgermøde"

- Jeg har arbejdet med dette her i mere end to år. Det bliver en aftale, vi bliver meget stolte af i Grønland. Der bliver tale om en aftale mellem Grønland, Island og Danmark, sagde Peter Frederiksen, der samtidig bebudede, at alle ville blive klogere på mandag.

Borgermødet fandt sted i kulturhuset Katuaq.

Powered by Labrador CMS