Hemmelig arbejdsgruppe bryder tavshed

Det er politik på et højt plan, når Inatsisartut til efteråret skal tage stilling til om, Grønland skal bryde med nul-tolerancepolitiken over for uran.

Helt gnidningsfrit er det ikke.

Derfor er der nedsat en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, som arbejder på højtryk for at blive klar med en rapport, der skal belyse de konsekvenser, det giver ved et grønlandsk ja til uran.

Det skriver Berlingske i dag i artiklen tystys om Grønlands uran.

Både arbejdsgruppens kommissorium og navnene på de 20-30 medlemmer af arbejdsgruppen er hemmelig. Og ingen ønsker at udtale sig om, hvad der foregår i arbejdsgruppen.

Det er dog lykkedes Berlingske at finde frem til nogle af medlemmerne af arbejdsgruppen, som repræsenterer en række ministerier samt den grønlandske administration.

De er alle meget forsigtige med at udtale sig, fordi det, som en embedsmand udtrykker det, er »gennemsyret af politik – både i Grønland og Danmark og mellem rigsdelene«­.
»Det er en varm kartoffel,« siger en anden embedsmand. »Det er jo altid det med uran. Det får altid folks pis i kog,« siger en tredje embedsmand.

Læs også: Uran kan give international konflikt

Larmende tavshed

IA efterlyste i maj oplysninger om arbejdsgruppen fra Siumut-styret, men er indtil videre blevet mødt med larmende tavshed. Folketings- og medlem af Inatsisartut, Sara Olsvig fra IA, finder det mærkeligt, at hun eksempelvis ikke har kunnet få oplyst, hvilke grønlandske medlemmer der er i arbejdsgruppen, eller om landsstyret agter at offentliggøre arbejdsgruppens konklusioner.

Udover udtalelserne om indgangen til emnet "uran-politik", så er der spørgsmålene om ansvarsfordelingen mellem Danmark og Grønland. Hvem skal betale for sikkerhed og beredskabet i forbindelse med minedrift i Kvanefjeld.

Hvad mener du? Vil ophævelsen af nul-tolerancen skade forholdet til Danmark? Skal Danmark betale for sikkerheden i forbindelse med brydning af uran? Eller skal mineselskabet?