Naalakkersuisut har overfor Royal Greenlands bestyrelse
klart krævet, at selskabets hovedkontor samt ledelse skal
være i Grønland. Alligevel bor tre ud af fire medlemmer af
ledelsen direktionen udenfor Grønland
– Det, som ejer ønsker er, at der bliver mere ledelseskraft i hovedkontoret i Grønland – og den hensigt
støtter bestyrelsen i rigtig høj grad. Vi er også i bestyrelsen af den opfattelse, at dette ikke har været
prioriteret højt nok, og det gør vi alt hvad vi kan for at rette op på de kommende år, siger Royal
Greenlands bestyrelses forperson, Maliina Abelsen.Foto: Leiff Josefsen
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Til Royal Greenlands generalforsamling i 2023 lød det fra formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, at minimum to fra ledelsen skulle bo i Grønland. På dette års generalforsamling, der blev afholdt fredag den 17. maj blev kravet skærpet: Selskabets hovedkontor samt hele ledelsen skal være i Grønland, hvilket Múte B. Egede efterfølgende har bekræftet over for Sermitsiaq.
Annonce
God dialog med ejer
Royal Greenlands direktion består i dag af fire personer. Den administrerende direktør Susanne Arfelt Rajamand, der blev ansat i februar 2023 og som siden september samme år har haft bopæl i Malmø i Sverige. Økonomidirektør Niels Duus Kinnerup og koncernproduktionsdirektør Lars Nielsen, der begge bor i Aalborg og direktør for HR og kommunikation, Bodil Marie Damgaard, der blev ansat i september 2023, og som det eneste medlem af direktionen bor i Grønland. Dertil er der også blevet ansat en direktør for marketing og bæredygtighed, Joanna Hutchins, som ligeledes er bosiddende i Nuuk og som udgør en del af ledelsen i Royal Greenland.
Adspurgt om Royal Greenland dermed lever op til Naalakkersuisuts krav, svarer bestyrelsens forperson, Maliina Abelsen:
– Vi følger vores plan, som har samme mål som vores ejer. Vi har en god dialog med ejer, og er godt på vej i samme retning. Vi har for eksempel ansat Bodil Marie Damgaard, der sidder i Grønland og som er en del af direktionen, samt Joanna Hutchins, der er en del af ledelsen. Og vi kommer vi til at fortsætte i den retning, som ejerne ønsker, siger Maliina Abelsen.
Kunder i hele verden
Direktør Susanne Arfelt Rajamand kom til Royal Greenland fra en stilling som salgsdirektør for mejerivirksomheden Fonterras division i Sydøstasien med bopæl i Singapore.
– Vi ansatte Susanne Arfelt Rajamand, fordi hun var den bedste kandidat på det tidspunkt, og fordi hun havde erfaring fra Asien, som vi gerne ville gøre brug af. Samtidig er det vigtigt at forstå, at I en virksomhed som Royal Greenland, er det ikke det allervigtigste at sidde fysisk i en stol i Grønland hver dag. Det er også vigtigt, at man er ude og sælge firmaets varer, og det gør man blandt andet ved at deltage på messer og repræsentere selskabet blandt kunderne, og det er Susanne Arfelt Rajamand rigtig dygtig til.
- Derfor vil der også i fremtiden være salgsledere andre steder i verden end i Grønland, men direktionen skal hovedsageligt være i Grønland. Her er det vigtigt at skelne mellem de andre selvstyreejede selskaber og Royal Greenland. Vi har ikke den lokale befolkning, men derimod resten af verden som vores hovedkunder. Og har man det, så er man nødt til at være international. Og det tror jeg, at ejerne har stor forståelse for.
– Det, som ejerne ønsker er, at der bliver mere ledelseskraft i hovedkontoret i Grønland – og den hensigt støtter bestyrelsen i rigtig høj grad. Vi er også i bestyrelsen af den opfattelse, at dette ikke har været prioriteret højt nok, og det gør vi alt hvad vi kan for at rette op på de kommende år, siger Maliina Abelsen og tilføjer, at der i direktørens kontrakt også er nogle bestemmelser om, hvor meget hun skal være i Grønland, og at man på den måde har forsøgt at imødekomme
ønsket fra Naalakkersuisut.