Hård kritik af Mette Frederiksens udtalelse

– Der er brug for en klar meddelelse til USA fra Grønland og Danmark om, hvad man konkret vil gøre for at øge overvågningen og sikkerheden omkring Grønland, og hvornår man vil gøre det, siger John Strand, som netop har været til konference i Washington DC og talt til kongressen om sikkerhed.

– Samtidig skal man opfordre USA til at supplere med, hvad de ønsker af forbedringer, siger han.

– Trump har ikke tillid til, at Danmark vil sørge for en effektiv overvågning af den nordøstlige flanke, som vil sikre både Nordamerika og Grønland, vurderer han og tilføjer:

– Vi ved ikke, hvad der sker på de indre linjer mellem USA og Danmark, omvendt så virker det udefra som om, Mette Frederiksen er chef for en rodebutik.

Prioritet

Den 27. januar underskrev Trump et dekret om Iron Dome over Arktis – oversat med en jernkuppel, som skal beskytte det nordamerikanske kontinent mod bl.a. missilangreb fra Rusland over Arktis mod storbyerne på USA's østkyst. 

Derfor prioriterer han overvågningen meget højt. En overvågning som kan supplere USA's store radar på Pituffik Space Base og satellitjordstationen Detachment.

– Området omkring Grønland er åbent for både udenlandske skibe og russiske atomubåde, der kan sejle ned langs Grønlands østkyst og gemme sig i fjordene og sejle videre gennem det såkaldte GIUK-gab (mellem Grønland, Island og Skotland, se kortet) og nærme sig USA's østkyst uden at nogen vil opdage det, fordi overvågningen omkring Grønland er ikke-eksisterende, forklarer John Strand.

Ingen overvågning

Mette Frederiksen sagde blandt andet torsdag til den amerikanske befolkning, at Trump kan stole på Danmark, der altid har overholdt sine løfter og kommet USA til undsætning, når USA har bedt om det.

– Men her taler statsministeren ikke sandt og det ved Grønland, siger John Strand.

Danmark har netop ikke overholdt sit løfte om at øge overvågningen, som Mette Frederiksen lovede med den første Arktiske Kapacitetspakke på 1,5 milliarder lige før Nato topmødet med Trump i 2019.

Daværende forsvarsminister Trine Bramsen var i Grønland i august 2020 og informerede daværende Naalakkersiusut om indholdet af pakken. Det var med daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Steen Lynge.

Senere har nuværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og sikkerhed Vivian Motzfeldt konstateret, at der kun er brugt 15,6 millioner af de 1,5 milliarder til beredskabsuddannelsen i Kangerlussuaq.

– I kapacitetspakken var der i følge Forsvarsministeriet tale om nødvendig overvågning med satellitter, droner – både langt rækkende og kort rækkende, fly, skibe, sensorer i vandet, radarer på land med videre. (Se kortet fra Forsvarsministeriet fra 2021).

– Intet er realiseret bortset fra uddannelsen i Kangerlussuaq. Derfor stoler Washington ikke på de danske løfter, og derfor er det så vigtigt, at Grønland og Danmark overbeviser den nye amerikanske regering om, at nu sker der noget, og at man ikke nøjes med at tale. Men at man handler, siger John Strand.

– Statsministeren har forklaret forsinkelsen med, at det ikke har været muligt at skaffe de langtrækkende droner, som lå i den oprindelige kapacitetspakke.

– Men pakken indeholdt meget andet end droner.

– Den første undskyldning var, at dronerne blev for dyre i forhold til de penge, der var afsat. Næste udspil lød på, at de skulle placeres i Aalborg i stedet for i Grønland – et dårligt signal til USA, tilføjer han.

Anden kapacitetspakke

Lige nu er man i gang med at realisere den anden kapacitetspakke i Arktis til 15 milliarder, der blandt andet indeholder fire langt rækkende droner fra USA, men vi ved endnu ikke, om de skal placeres i Kangerlussuaq.

Den nye arktiske kapacitetspakke, som Mette Frederiksen nu henviser til og lover Trump er på vej, kender vi ikke det konkrete indhold af.

Med hensyn til lovede skibe i pakken er man i gang med at udsætte bygningen af nye skibe til Arktis. Et meget dårligt signal til USA.

Grønland ønsker dual-use løsninger, så man kan bruge de forskellige elementer både af civilsamfundet og af forsvaret. Derfor peger man blandt andet på et nyt nordatlantisk sensorbaseret søkabel fra Skotland til Grønland, som altså både vil sikre søkablet og civilsamfundets kommunikation, internetforbindelse og overvågningen i GIUK-gabet, hvor de blandt andet kan se, hvad der sejler under vandet.

Grønland ønsker også, at Air Greenlands fly inddrages i overvågningen.

Strategien

Tanken er, at det er vigtigt, at satellitterne ser, hvad der sker omkring Grønland og opdager strandede krydstogtskibe, katastrofer, is forhold, ulykker til søs, ulovligt fiskeri og altså også fremmede militære fartøjer.

Fordelen med satellitterne er, at man præcis ved, hvor man skal sende dronerne hen og observere, så de ikke skal flyve ud på må og få i et enormt område og lede efter objektet. Det samme gælder fly og skibe. Det vil spare en masse unødige omkostninger og tid, at man har et præcist mål, som satellitterne fortæller.

Der er gået seks år siden Mette Frederiksen lovede at udbygge overvågningen. Længere tid end anden verdenskrig. Og alligevel er der ikke sket noget.

Der er brug for konstant og effektiv satellit overvågning over Grønland. Det har man vidst i mange år.

USA og Norge har indgået et samarbejde om satellitovervågning i det nordlige Norge og opsender 400 satellitter.

Det er første gang, at USA går ind i sådan et samarbejde uden for landets grænser, der har en direkte forbindelse til det amerikanske missilforsvarssystem. Det forklarer Jakob Asmund, der er major ved Center for Luft- og Rumoperationer på Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet til DR i april 2024

Dansk løsning

Det danske satellitfirma i Aalborg Space Inventor har oplyst til Sermitsiaq, at en effektiv overvågning i Grønland vil kunne etableres på mellem 1,5 og 3 år afhængig af hvilken satellit man vælger, og at det vil koste mellem 250 millioner og en milliard kroner afhængig af kvaliteten.

Den dyreste satellit-version koster 50 millioner per satellit, og der skal bruges mellem 10 og 20 satellitter for konstant og effektivt at overvåge hele Grønland – det vil sige en milliard.

– Så det er bare at gå i gang, som Mette Frederiksen selv har sagt, men ikke gjort, påpeger John Strand og tilføjer: Hun bør lever op til sine egne ord: Køb-Køb.

– Brugen at et dansk satellitprodukt som Space Inventor betyder, at man ikke bliver afhængig af Starlink og Elon Musk, tilføjer han.

Det væsentlige er som sagt, at Grønland og Danmark overbeviser den nuværende regering i USA om, at man nu er i gang med at opbygge en effektiv overvågning, og at man er interesseret i at inddrage både USA og Nato i planerne. Regeringen skal således fortælle USA, hvad man gør og høre USA, hvad de nu vil supplere med for at udbygge sikkerheden i Arktis, så man får dem med. Det er vigtigere at gøre noget og inddrage, end at fortælle, at man har været en god allieret. Desuden er det vigtigt, at Grønland kommer ud af busken og fortæller, hvad de forventer omkring sikkerhed og overvågning og ikke bare venter på Danmark, tilføjer John Strand, der i øvrigt undrer sig over, at han i det kinesiske medie Xinhua den 28. marts kan læse en nyhed med overskriften: ”Grønlandske politiske ledere søger at styrke samarbejdet med Kina”. I artiklen citeres både Vivian Motzfeldt og Aqqalu Jerimiassen.

– Det er ikke den klogeste oplysning til USA i denne tid, mener John Strand.

USA frygter netop, hvad et selvstændigt Grønland vil føre af politik over for Kina.