Halibut Greenland indhandler rokker
For at udnytte bifangster fra fiskeri efter hellefisk er Halibut Greenland i Ilulissat begyndt at modtage rokker fra de lokale fiskere.
I Ilulissat modtager Halibut Greenland rokkevinger til en kilopris på 15 kroner, og selskabet håber på et salg, da rokker findes i gode mængder af dem i området.
Halibut Greenland
Efter længere tids markedsundersøgelser af
mulighederne for eksport af rokker til Europa er der nu indhandling af rokker
hos Halibut Greenlands fiskefabrik i Ilulissat. Det sker for at sikre fiskerne
i Ilulissat-området størst mulig indtjening og udnyttelse af bifangsterne,
siger Halibut Greenlands direktør Erik Sivertsen og bestyrelsesformand
Kaaleeraq Mathæussen.
Europæisk marked
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Ifølge Erik Sivertsen fanges der hvert år
store mængder af rokker fra hellefiskefiskeriet ved Ilulissat, men størstedelen
af bifangsterne er igennem de seneste år blevet smidt ud, da der ikke var
indhandling af rokker, siger han.
- Derfor
har vi i længere tid undersøgt mulighederne for at indhandle rokkevinger til
Halibut Greenlands fiskefabrik i Ilulissat.
- Vi
har tidligere modtaget rokker, men nu starter indhandlingen igen. Vi ved dog
ikke endnu ikke, hvordan det vil gå med indhandlingen, siger direktøren.
Fiskeren skal fjerne rokkevingerne, hvorefter
de renses og fryses på fiskefabrikken og derefter eksporteres til forskellige
europæiske lande. Efterspørgslen efter produktet vil afgøre, om der er grundlag
for at fortsætte med at producere, påpeger Erik Sivertsen.
Indhandlingsprisen for rokkevinger er 15
kroner per kilo, og erfaringen viser, at de rokker, der fanges i Ilulissat
Fjorden normalt er store.
Mulighed for indhandling af skolæst
Hos Halibut Greenland er der i forvejen
indhandling af havkat og rødfisk, der fanges som bifangster.
- Halibut
Greenland ejes hovedsagelig af lokale fiskere, og vi undersøger mulighederne
for at sælge deres fangster i udlandet.
- Fiskerne
i Ilulissat Fjorden fanger også skolæst, men vi har et begrænset kendskab til
mængderne i området, men vi ved, at skolæst er eftertragtet i Ilulissat og i
Nordgrønland, blandt andet i form af tørprodukt.
- Vi
agter derfor at undersøge mulighederne for at indhandle skolæst til Halibut
Greenland, siger Erik Sivertsen.
Halibut Greenland har indhandlingsanlæg i
Kitsissuarsuit og Qeqertalik, og der er på nuværende tidspunkt ingen planer om
at udvide fiskeproduktionen til andre regioner.
Fordel til fiskerne
Sidste efterår var Halibut Greenlands ledelse
og bestyrelse på en tur i Danmark og Norge for at se på mulighederne for at
udvikle produktionen af forskellige fiskearter, og i den forbindelse blev der
blandt andet undersøgt mulighederne for at starte indhandling af rokkevinger, siger
Kaaleeraq Mathæussen, som er fisker og bestyrelsesformand for Halibut Greenland
de seneste tre år.
Han er initiativtager til undersøgelser af
indhandling af rokker i Ilulissat.
- Jeg
har efterlyst, hvordan vi kan starte rentabel produktion og indhandling af
andre fiskearter end hellefisk og torsk.
- Her
til morgen fangede jeg 24 store rokker fra min langlinge og jeg solgte dermed 48
rokkevinger, som samlet vejer omkring 30 kilo, så de kan sagtens være en god
supplement til hellefiskefiskeriet, siger han.
Hotel Arctic i Ilulissat har længe købt rokker
fra de lokale fiskere.