I november 2024 fremviste Amaroq Minerals det første synlige
bevis på deres aktiviteter i Nalunaq i form af en guldbarre fra minen.
Efterfølgende
formåede selskabet at rejse knap 250 millioner kroner gennem udstedelse af nye
aktier, og siden har selskabet fortsat processen med at etablere
forarbejdningsanlæg og udvide lejren ved Nalunaq.
I november 2024 fremviste Amaroq Minerals det første synlige
bevis på deres aktiviteter i Nalunaq i form af en guldbarre fra minen.
Efterfølgende
formåede selskabet at rejse knap 250 millioner kroner gennem udstedelse af nye
aktier, og siden har selskabet fortsat processen med at etablere
forarbejdningsanlæg og udvide lejren ved Nalunaq.
Udfordringer i vintermånederne
I 2025 har selskabet fokus på at optimere driften og udføre mere feltarbejde.
I en aktuel børsmeddelelse giver direktør Eldur Olafsen udtryk for, at han er
stolt af hele Amaroq-teamet, og den måde projektet har udviklet sig på det
seneste år trods forsinkelser.
”Selvom den første guldhærdning i november 2024 markerede et vigtigt øjeblik
for os, så er det i 2025 at det virkelige arbejde begynder med at få optimeret vores
forarbejdningsfaciliteter, minedriften og logistikken. Vi har haft nogle
udfordringer i vintermånederne, hvilket har resulteret i forsinkelser i den
oprindelige opstartsplan. Men vi arbejder hårdt på at færdiggøre det resterende
byggeri i forårs- og sommermåneder, hvor vejret er bedre."
Omfattende boringer
Selskabet planlægger en aktiv feltsæson med omfattende boringer i
Nalunaq-området, og har i seneste børsmeddelelse udarbejdet et nyt
ressource-estimat, der er 51 procent forøget i forhold til indeholdt guld.
Fra politisk side forventes der er en fuld genåbning af minen i løbet af 2025.
Endnu er der dog ikke indgået en Impact Benefit Agreement (IBA) mellem
selskabet, selvstyret og kommunen, og selskabet har også kun en midlertidig
godkendelse til at sætte gang i visse aktiviteter.
Guldpriserne er aktuelt
rekordhøje.
Lige nu ligger en ounce, der svarer til ca. 31 gram på 3.000
dollars (ca. 21.000 kroner) ifølge nyhedsbureauet AFP.
Guld er i høj kurs
På GEUS fortæller leder af Videncenter for Mineralske Råstoffer og
Materialer, Jakob Kløve Keiding, at priserne på guld har været støt stigende
siden 2015:
– Guld er på mange måder en sikker havn i usikre økonomiske tider med
handelstariffer og geopolitiske spændinger. Dertil har flere centralbanker
opkøbt mere guld til reserverne for at frigøre sig fra blandt andet USA.
Endelig er opstået mulighed for handel med guld i de såkaldte Gold Exchange
Traded Funds (ETF), hvor man køber aktier, der repræsenterer en lille del af
guldet i en bank. Det er alt sammen med til at skrue priserne op, siger Jakob
Kløve Keiding.
Ifølge den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, så vil prisen på guld
fortsætte med at stige til over 3300 dollars per ounce i løbet af året her.
Jakob Kløve Keiding er dog knap så optimistisk.
– Omvendt er der også nogle der påpeger, at luften snart vil gå af
ballonen og priserne på guld begynde at falde.
Guldminen i Nalunaq var første gang i produktion i 2004-09 under det canadiske selskab Crew Gold
Corporation. Dernæst i 2009-2013 under det britiske selskab Angel Mining. I 2014
overtog canadiske AEX Gold licensen. Selskabet har siden skiftet navn til
Amaroq Minerals.