Grønlandsbanken spærrer skatte-checks

Butikker og handlende skal ikke tage imod skatte-check, da en række kunder fejlagtigt har modtaget to enslydende checks

Offentliggjort

I forbindelse med udbetaling af overskydende skat i Grønland er der ved en fejl udprintet to ens-lydende check til omkring 300 skatteydere, oplyser Grønlandsbanken, der dog ikke ønsker at oplyse, hvor stort et beløb, det i alt drejer sig om.

Men den ene check er blevet spærret, og checken kan derfor ikke indløses. Butikker og forretninger skal derfor undlade at tage imod skattechecks.

GrønlandsBANKEN informerer hver enkelt af de berørte skatteydere ved brev om, at den kon-tramanderede check skal sendes til: ”GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk” ved at bruge en vedlagt svarkurvert.

Den anden check kan skatteyderen selvfølgelig indløse i sin bank.

Powered by Labrador CMS