GE tager til genmæle om brancheskoler

- Erhvervslivet er bedst egnet til at vurdere, hvilke behov erhvervslivet har, når det gælder erhvervsuddannelserne, lyder det fra Grønlands Erhvervs direktør Christian Keldsen, der ikke forstår, hvorfor Naalakkersuisut vil droppe bestyrelseskonstruktionen på skolerne og lade embedsmændene i uddannelsesdepartementet have det afgørende ord om skolernes ageren.

Læs også: 12 år gammel reform får dødsstødet

Christian Keldsen henviser blandt andet til, at der på fem ud af syv skoler arbejdes strategisk, og bestyrelserne dermed udfylder deres rolle, hvilket fremgår af en rapport, der blev udarbejdet for Naalakkersuisut forud for beslutningen om at komme med forslaget til lovændring, der er sendt i høring.

Kompensationen

- Der nedsættes et uddannelsesråd, der skal ”kompensere” for, at man ikke ønsker erhvervslivet i bestyrelserne, men så vidt vi kan se, får erhvervslivet ikke en afgørende eller repræsentativ plads, mens der derimod gives plads til en række andre institutioner og organisationer, som ikke kan varetage erhvervslivets interesser, siger GE-direktøren.

Han påpeger, at én af udfordringerne har været, at store dele af dialogen mellem bestyrelserne og embedsværket strander i netop Selvstyret.

- Det må derfor formodes, at man i den offentlige administration skal tilføre flere ressourcer, hvis man nu via ”tjenestebefalinger” skal til at drive brancheskolerne uden bestyrelser, lyder GE-vurderingen og citerer bemærkningerne til lovforslaget.

- Udlægningen om at man kan spare en halv million kroner i honorarer, rejser med videre holder derfor næppe stik. Bestyrelsesmedlemmerne har ikke udført deres opgaver for økonomisk vinding og er kun i meget begrænset omfang blevet kompenseret for deres tid. Laver man i Selvstyret bare én fast ansættelse til at håndtere området, har man langt overskredet den knap halve million kroner, man oplyser at kunne spare. Og så har vi ikke talt om tabet af faglige kompetencer, som må formodes at skulle erstattes blandt andet ved køb af konsulentydelser, påpeger Christian Keldsen.

Læs også: Bestyrelser fyres – penge spares

I Selvstyrets forklaring på at ændre setuppet for brancheskolerne henviser man til, at man ikke har fået skabt det nødvendige antal lærlingepladser i et tilfredsstillende omfang.

Sludder

- Men det er altså noget sludder, fastslår GE-direktøren og tilføjer:

- Dels kan man ikke forpligte udpegede bestyrelsesmedlemmer til at skulle levere praktikpladser, og dels er pladserne til rådighed - i modsætning til lærlingene.

GE har igennem de senere år lavet en undersøgelse om lærlingesituationen og den viser, at kun lidt over halvdelen (ca. 60 pct.) af de lærlingepladser, der udbydes, kan besættes.

- Derudover er det for mange lærlinge svært at blive på sin lærlingeplads, hvilket har mange årsager, men noget af det, der går igen, er dårlige faglige forudsætninger fra folkeskolen, manglende sprogegenskaber, manglende motivation m.m. Hertil skal lægges, at samfundet de seneste ti år har oplevet, at flere unge er søgt ind på gymnasiale uddannelser på bekostning af søgningen af kvalificerede unge til brancheskolerne. I dag oplever vi decideret små årgange, som påvirker søgninger til både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne negativt, udtaler Christian Keldsen.

Grønlands Erhverv vil forsøge at påvirke lovforslaget med et høringssvar. Høringsfristen er sat til torsdag den 18. januar.