TURISME
GE om ny turismelov: Ikke til gavn for Grønland
Naalakkersuisuts forslag til en nye turismelov vil ikke fremme turismen i landet. Tværtimod, siger Grønlands Erhverv i et seks siders langt foreløbigt høringssvar.
Mandag den 27. maj havde Naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling inviteret til dialogmøde med turistaktørerne om turismeloven. Cirka 90 var mødt frem fysisk, mens 60 deltog online. Der forventes rekordmange høringssvar til lovforslaget.
Foto: Grønlands Selvstyre
Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet
og Ligestilling inviterede i sidste uge turistaktørerne til dialogmøde om den
nye turismelov. 90 var mødt frem fysisk, mens 60 deltog online. Efterfølgende
er et revideret forslag til den nye turismelov sendt i høring med frist onsdag
den 5. juni.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Endnu er høringssvarene ikke offentlig tilgængelige, men Sermitsiaq har fået
indblik i Grønlands Erhvervs foreløbige høringssvar, hvoraf det fremgår, at de
er langt fra tilfredse med lovforslaget, som de kalder for protektionistisk og
begrænsende for adgangen til kapital og relevante værdikæder og partnerskaber i
Grønland.
”Det er ikke Grønlands Erhvervs vurdering, at dette
lovforslag fremmer turismen her i landet. Det er vores opfattelse, at
lovforslaget har ladet sig inspirere af jurisdiktioner, brancher og lovgivning,
som agerer under andre forudsætninger end dem, der gør sig gældende for
turismen i Grønland.”, står der blandt andet.
Uhensigtsmæssig regulering
Ifølge Grønlands Erhverv tager lovforslaget slet ikke højde
for, at adgangen til kapital i Grønland er begrænset sammenlignet med for
eksempel turismen og erhvervslivet i Island, som departementet angiveligt har
ladet sig inspirere af.
Derudover mener Grønlands Erhverv, at indførelsen af
autorisationer er meget omfattende tiltag, og at det ikke er nødvendigt med
denne form for regulering inden for turismebranchen.
Lokalt ejerskab
Lovforslagets § 9, hvor der stilles krav om, at 2/3 af
aktie- eller anpartsselskabet kapital ejes eller indirekte ejes af enkeltpersoner, der er
bosiddende her i landet, er ifølge Grønlands Erhverv en væsentlig begrænsende
faktor for udviklingen af turismeområdet, og de efterlyser en grundig analyse
af, hvad forslaget vil medføre af vækst baseret på den tilstedeværende kapital og kompetence.
”Det er vores opfattelse, at der sker en uhensigtsmæssig
sammenblanding af begreberne bosiddende og hjemsted, som får negative konsekvenser for
lovens formål.”, står der i høringssvaret.
Usikkerhed om rammebetingelser
Ifølge Grønlands Erhverv er investeringsmiljøet i forvejen
presset af den igangværende voldgiftssag, ændringer i råstofloven,
småskalaloven og fiskeriloven, og de opfordrer derfor departementet til at lade
lovforslagets § 9 udgå eller alternativt finde en anden metode til at motivere
til lokalt engagement.
”Hvis det fastholdes at der skal fastsættes en procentsats,
bør dette afspejle størrelsen på lokale operatør og den kapital der er til rådighed. Man
kunne subsidiært fastsætte grænsen til 10-15 procent, men generelt er nationalitetskrav
i lovgivning problematisk.”, noterer Grønlands Erhverv.
Stærke globale værdikæder
Grønlands Erhverv påpeger, at turismen en global industri, og at der er behov
for stærke samarbejder, der går over landegrænser, hvilket er med til at
fremme, at mange små grønlandske aktører er en del af turismen.
”Grønlands Erhverv ønsker at udvikle turismen herhjemme og at flest mulige grønlandske
virksomheder får del heri – store som små. Men det er et faktum, at turismen er
afhængig af stærke værdikæder og at den udvikling vi har set til dato, og som
har medført at mange små grønlandske aktører nu er en del af turismen, skyldes store
investeringer fra både grønlandske og udenlandske operatører, særligt danske (da
Danmark har været Grønlands primære marked i mange år). Dette kendetegner turismen
og oplevelsesøkonomien i hele verden.”
Grønlands Erhverv minder i den forbindelse om, at hjemstedskriteriet blev
ophævet i næringsloven for cirka syv år siden, og at borgere indenfor
Rigsfællesskabet er ligestillede. ”Lovforslaget forsøger at indføre en
forskelsbehandling, der både kan være hæmmende og muligvis også lovstridig”
Den islandske model
Grønlands Erhverv opfordrer til, at de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget beregnes inden der træffes endelig beslutning.
Derudover undrer organisationen sig over, at lovforslaget angiveligt skulle
være inspireret af en islandsk model.
– I den islandske lovgivning er der ikke en pendant til det forslag, som
er fremsat i Grønland med særlig tanke på § 9. Som vi tidligere har gjort
opmærksom på, er nationalitetskrav noget man kender fra fiskeriet, hvilket også
er tilfældet for Island. Herudover er vi blevet oplyst, at der også er
nationalitetskrav i dele af lovgivningen om energisektoren samt i begrænset
omfang omkring fast ejendom. Men der er ikke nationalitetskrav i
turismelovgivningen i Island.”, skriver Grønlands Erhverv.
Endelig påpeger Grønlands Erhverv, at lovforslaget ikke bør have
tilbagevirkende kraft, da det kan føre til ekspropriationskrav fra de virksomheder,
der tvinges til at afhænde dele af deres virksomhed.
”Loven bør derfor alene gælde fremadrettet og bør ikke gælde
virksomheder i Grønland, der er etableret i CVR før lovens ikrafttrædelse”