Fritidsfangere vil have lov til at indhandle til Great Greenland

I Sydgrønland fanger fritidsfangerne mange sæler om året, men fordi de ikke må sælge deres sælskind til Great Greenland A/S, sælger de dem i stedet til de lokale fangere for 150 kroner per skind. Når fangeren selv har solgt skindet til Great Greenland, overfører vedkommende efterfølgende 150 kroner til fritidsfangeren, hvilket i følge begge parter er en besværlig proces.

Den landsdækkende fritidsfanger- og jægerorganisation TPAK har i mange år forgæves talt for, at medlemmerne skal have mulighed for tilskudsberettiget indhandling af sælskind hos Great Greenland. Nu kræver de lokale fritidsfangere i Qaqortoq, der hvert år fanger mange sæler, at både politikere og Great Greenland træder i karakter og baner vejen for indhandlingsmulighed for de mange fritidsjægere over hele Grønland.

Men det er der ingen planer om, siger Preben Møller, som er direktør i Great Greenland.

Forstår det slet ikke 

Aqqa Berthelsen er fritidsfanger i Qaqortoq, og har lært at gå på fangst fra barnsben, og fanger derfor mange sæler om året. Selvom Great Greenlands produktionsfabrik ligger i Qaqortoq, kan han ikke sælge de mange sælskind til garveriet, og han finder det yderst mærkværdigt, at der fortsat foregår en stor udsmidning af sælskind mange steder i Grønland alene fordi fritidsfangere er udelukket fra at sælge skind til Great Greenlands indhandlingsanlæg.

Derfor er han én af de mange fritidsfangere i Sydgrønland, som vælger en alternativ løsnings på problemet, og giver sine sælskind til de lokale fangere, som derefter sælger dem til Great Greenland, hvorefter vedkommende efterfølgende overfører 150 kroner til ham. Han har solgt næsten 80 sælskind på denne måde i perioden fra oktober sidste år frem til juni år.

Og han har ingen forståelse for, hvorfor fritidsfangere ikke kan få lov til at sælge skindene på egen hånd til Great Greenland.

– Jeg forstår slet ikke, hvorfor vi ikke må sælge sælskind til Great Greenland på trods af, at vi fanger mange sæler om året. Dette er hverken rimeligt eller står i overensstemmelse med den politiske udmelding om at udnytte landets levende ressourcer bedst muligt.

– Vi er indirekte med til at forsyne Great Greenland med mange sælskind ved at sælge skindene til fangere. Men hvis vi får mulighed for at sælge direkte til garveriet, kunne vi sagtens skaffe langt flere skind til Great Greenland, og vi står fuldstændig uforstående overfor, at man ikke vil åbne op for indhandling for fritidsfangere, siger han.

Hvis fritidsfangere får lov til at sælge sælskind til Great Greenland, ville dette utvivlsomt få en stor afhjælpende effekt for mange arbejderfamilier, der i disse år er hårdt ramt af stigende priser på mange fronter, mener Aqqa Berthelsen.

Strenge restriktioner 

I Qaqortoq fanger fritidsfangeren Klaus Kleist til tider op til ti sæler om dagen, og han sælge ligeledes skind til de lokale erhvervsfangere.

– Vi må hverken sælge sælskind til Great Greenland eller sælkød på brættet, hvorfor vi finder de strenge restriktioner for fritidsfangere fuldstændig overdrevne. Ligesom mange andre må vi betale for vores daglige udgifter og regninger, så vi har også brug for at tjene lidt ekstra ved siden af vores arbejde.

– Vi hører hele tiden om, at Great Greenland mangler sælskind, og hvis vi fik lov til at indhandle, kunne vi sagtens bidrage med mange sælskind om året. Derfor bør man fra politisk side finde en løsning, der baner vejen for, at vi også kan sælge skindene direkte til Great Greenland, siger Klaus Kleist.

I Sydgrønland er det meget udbredt, at støttefangere sælger sælskind til fangerne, siger Ole Jørgen Davidsen, formand for fisker- og fangerforeningen i Narsaq og medlem af Fangstrådet under KNAPK.

Emnet vil bliver drøftet i Fangstrådet i den nærmeste fremtid, hvorefter man vil komme med en udtalelse om emnet, siger han.

Kommer ikke til at ske 

Preben Møller, som er direktør for Great Greenland, har tidligere påpeget overfor Naalakkersuisut, at der via finansloven bør afsættes tilskud på omkring en million kroner til fritidsjægerne. Men dette ønske er endnu ikke blevet imødekommet.

Og for at støtte fangernes mulighed for at indhandle sælskind, har Great Greenlands direktør gentagne gange ønsket, at Naalakkersuisut afsatte en million kroner til indhandlingstilskud på finansloven – men det har indtil videre ikke været muligt, har direktøren tidligere fortalt Sermitsiaq.

Og han har stadig ingen opløftende nyheder til de mange fritidsfangere.

– Selv om der i servicekontrakten med Naalakkersuisut står, at fritidsfangere kan få lov til at indhandle sælskind i årets første tre måneder, er der indhandlet lidt over 4.000 flere sælskind i år i forhold til samme periode sidste år. Derfor skal man ikke forvente, at der åbnes for indhandlingmulighed for fritidsfangere, siger direktøren.

Der kan indhandles omkring 30.100 sælskind om året til Great Greenland, der blev dog kun indhandlet lidt over 26.000 skind sidste år.

Ifølge Preben Møller kunne det årlige salg af sælskind stige fra mellem 3.000 til 5.000, hvis man åbnede for sælskindsindhandling med indhandlingsstøtte for fritidsfangere.

Indhandlingsprisen før skat for grønlandssæl og buksesæl er 478 kroner, og 329 kroner for et netsideskind op til 70 centimeter samt 358 kroner for et netsideskind, der er over 70 centimeter.