Fra 2030 mister mindre fåreholdersteder erhvervsstøtte

I Naalakkersuisuts strategi for landbrug fra 2021 står det beskrevet, at der i 2030 skal være færre fåreholdere, som modtager erhvervsstøtte. Lovforslaget blev så i slut maj i år stemt igennem i Inatsisartut.

Tidligere undersøgelser har vist, at mange fåreholdere er afhængige af støtte fra det offentlige for at få økonomien til at hænge sammen. Naalakkersuisuts målsætning er derfor at skærpe reglerne for erhvervsstøtte til landbruget, så kun fåreholdere med mindst 400 moderfår kan betragtes som erhvervsmæssigt landbrug og dermed være berettiget til støtte.

Forening utilfreds

De Samvirkende Fåreholderforeninger har tidligere argumenteret for, at grænsen i stedet skulle være 350 moderdyr, men det er blevet afvist af Naalakkersuisut.

Der er i dag omkring 35 fåreholdere i Sydgrønland, som typisk også dyrker kartofler, majroer med mere. I Grønland er der relativt få lam per moderfår, hvilket resulterer i lav produktion, konkluderes der i landbrugsstrategien. I en klimaredegørelse for landbruget i Sydgrønland peges der på, at temperaturen kommer til at sige, og at det er om vinteren, at temperaturen vil stige mest.

- Endelig viser redegørelsen, at variationerne fra år til år bliver større i fremtiden, står der i redegørelsen.

Ændringen skal minimere antallet af mindre fåreholdersteder, da de af Naalakkersuisut vurderes at være mindst rentable. I stedet skal den generelle støtte gives til de mere økonomisk bæredygtige landbrug, der på den måde også kan videreudvikles. Det er dog først fra 2030, at kravet om mindst 400 moderfår vil træde i kraft.

Der var i 2023 afsat 47,4 millioner kroner i tilskud til landbrugsområdet.