Forurening kræver løsninger nu 

Sæsonen for krydstogtskibenes besøg er officielt skudt i gang med de første anløb.

Krydstogtranchen er kommet sig over coronakrisen, og oplever nu en vækst, der er lige så stor som, hvis ikke større end, før krisen.

I Grønland er krydstogtrejser også blevet en populær rejseform med flere tusinde gæster, der hvert år sejler rundt og går i land overalt. De seneste år er der slået rekorder for antallet af krydstogtanløb, og i år bliver ingen undtagelse. Allerede nu er der hos Visit Greenland registreret 675 anløb i Grønland i år, men først efter sæsonen ved man, hvor mange passagerer, der reelt har været i Grønland.

Det er positivt, at rejseformen er populær, men: Den medfører også betydelige miljø- og klimapåvirkninger. Det fortæller Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima i Green Global Future.

- Det er jo rigtig ærgerligt med den massive klima- og miljøpåvirkning fra krydstogter, når det er en populær rejseform. Men det er ret heftigt i forhold til klimapåvirkning, især i Grønlands optik, når der ikke er så stor klimapåvirkning ud over en affaldsforbrænding i Nuuk, oliefyr, fiskefartøjer og en række andre småkilder.

Krydstogtskibene er en enorm kilde til klimapåvirkning herhjemme, specielt når de ligger til havn, hvor de bruger deres egne motorer til el og varme.

- De forurener så meget, at når man kigger på skorstenen, så svarer det i forhold til sundhedsskadelige partikler til, at der kører cirka fem tusind biler ud af skorstenen hvert eneste sekund, siger Kåre Press-Kristensen

Kræv renere brændstof

Tung bunkerolie bliver forbudt på skibe, der sejler i Arktis fra 1. juli i år som følge af et FN-forbud. Det meddelte den danske miljøminister Magnus Heunicke tidligere i år. Forbuddet skal begrænse forurening af havet ved oliespild og reducere luftforurening, herunder såkaldt black carbon, CO₂ og svovl.

Hvis skibene er dobbeltskrogede, må de dog fortsat sejle med tung bunkerolie, da forbuddet først træder i kraft for dem i 2029. Skibene kan fortsætte med at bruge bunkerolie, der indeholder op til 3.500 gange mere svovl end almindelig vejdiesel, hvis de anvender et smuthul og bruger skrubbere, der vasker alt forureningen ned i havet, hvor den optages i fisk og skaldyr.

- Derfor har vi udfordringen, da man faktisk stadig kan bruge det mest skadelige brændstof, hvis skibe blot monterer en skrubber. Forbuddet giver derfor ikke den ønskede beskyttelse, da de fleste bare fortsætte med tung bunkerolie, siger Kåre Press-Kristensen.

Løsningen er at forbyde skrubbere, som man har gjort i Danmark, da udledningen videregiver tungmetaller og tjærestoffer til fisk og skaldyr i havet.

- Den udledning sker jo også i Grønland, hvor man ellers har nogle af de reneste fisk og skaldyr i verden. Men altså Royal Arctic Line har jo også valgt at sejle med scrubbere, så det handler ikke kun om krydstogtrederierne, understreger Press-Kristensen.

Den forurening, som krydstogtskibene udleder, når de ligger til havn, kan blæse ind over byen, og partiklerne kan gøre folk syge samt øge risikoen for kræft, KOL og bronkitis.

- Det betyder ikke, at man skal gå i panik lige her og nu, men det giver jo et incitament til, at der politisk skal ses på muligheder for at mindske klimapåvirkningen. Et første skridt kunne være at kræve, at skibe skal bruge renere brændstof.

Flere løsninger

I 2020 blev en global regulering vedtaget, også i Naalakkersuisut, som indebærer, at skibe i Arktis maksimalt må bruge brændstof, der indeholder 500 gange mere svovl end almindelig vejdiesel. Der er lavet en frivillig aftale med krydstogtrederier, så de kunne bruge brændstof, der kun indeholder 100 gange så meget svovl som vejdiesel. Resultaterne har været blandede, siger Kåre Press-Kristensen.

- Udfordringen og grunden til, at skibene bruger de ekstremt forurenende brændstoffer, er, at de er billige. Hvis et rederi begynder at bruge renere brændstof, men et andet ikke gør, bliver det kun dyrere for det første rederi. Derfor skal der være ens spilleregler for alle.

Press-Kristensen peger på flere løsninger for at reducere klimapåvirkningen fra skibsfart: etablering af landstrøm til krydstogtskibe, krav fra selvstyret om, at RAL bruger renere brændstoffer, eller bestemmelse om, at alle krydstogtskibe, der anløber havne i Grønland, kun må bruge rene brændstoffer, som man har gjort på Svalbard. Højere havneafgifter kunne også være en mulighed.

Kræver politisk vilje

Dog har løsningerne lange udsigter, og så er det i sidste ende et spørgsmål om politisk vilje.

- Man prøver jo hele tiden at få styr på skibsforurening i Arktis, men det kommer til at tage en årrække på grund af smuthullerne. Det er paradoksalt, da tung bunkerolie blev forbudt i Antarktis tilbage i 2011.

- Man kan starte med et forbud mod skrubbere, fordi man ikke vil have det ned til fisk og skaldyr, som er den største eksportvare i Grønland. Dem skal man passe på, siger Kåre Press-Kristensen.

Initiativerne kommer ikke til at skræmme rederierne eller krydstogtturisterne væk, vurderer han.

- Alle vil stadig gerne til Grønland. Det handler om politisk at sætte sig ned, sætte nogle streger på et papir og sige, hvor skal vi have landstrøm, hvordan får vi strøm til skibene, og hvordan får vi det tilbagebetalt.