Socialministeriet i Danmark skriver til Sermitsiaq, at Social-
og Boligstyrelsen nu har indgået en kontrakt med Syddansk Universitet og deres
Videnscenter for Psykotraumatologi om en forundersøgelse.
Oprindeligt var det ellers planen, at de psykologiske tests, der bruges i
forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser, skulle
oversættes og tilpasses grønlandsk. Men dette arbejde lod sig ikke gennemføre
inden for den fastsatte tidsramme i 2023, hvorfor det i stedet blev aftalt, at
der i 2024 skulle laves en forundersøgelse, som skal danne grundlag for en
senere stillingtagen til den videre proces.
Socialministeriet i Danmark skriver til Sermitsiaq, at Social-
og Boligstyrelsen nu har indgået en kontrakt med Syddansk Universitet og deres
Videnscenter for Psykotraumatologi om en forundersøgelse.
Oprindeligt var det ellers planen, at de psykologiske tests, der bruges i
forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser, skulle
oversættes og tilpasses grønlandsk. Men dette arbejde lod sig ikke gennemføre
inden for den fastsatte tidsramme i 2023, hvorfor det i stedet blev aftalt, at
der i 2024 skulle laves en forundersøgelse, som skal danne grundlag for en
senere stillingtagen til den videre proces.
Stop brugen af tests
Imens forundersøgelsen pågår, fortsætter 96 ud af 98
kommuner med at teste grønlandske forældre med psykologiske test, der er
valideret ud fra en dansk kontekst og som dertil er udarbejdet på dansk.
Det mener
advokat Jeanette Gjørret fra Stage advokatfirma er et stort problem:
– Der bør komme en officiel udmelding fra Ankestyrelsen, der har tilsynet
med kommunerne, og som derfor kan pålægge dem at stoppe brugen af psykologiske
test i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser, indtil nye sprog- og
kulturtilpassede tests foreligger.
– At man fortsat bruger nogle tests, der
ikke er valide, det mener jeg simpelthen ikke, at man kan være bekendt.
Ikke et lovkrav at teste
Det er i dag ikke et lovkrav, at kommunerne
udarbejder en forældrekompetenceundersøgelse i forbindelse med en anbringelse.
Men når der er udarbejdet én, så tillægges den ofte meget vægt i en sag.
– I stedet for en forældrekompetenceundersøgelse kan kommunerne jo for eksempel
knytte en specialiseret familiebehandler til sagen, der har særligt kulturelt
kendskab til Grønland.
Jeanette
Gjørret mener også, at tidligere sager, hvor psykologiske tests har været
anvendt, bør vurderes på ny.
– Det bør man gøre for at se, om de psykologiske tests har haft en afgørende
betydning i sager, hvor børn af grønlandske forældre er blevet anbragt. I så
fald bør sagen genoptages. Det er et ret stort indgreb i familielivet, vi taler
om.