Fornyet fokus på eksport af vand og is fra Grønland
Det bliver op til et nyt Naalakkersuisut at strømline sagsgangene, så flere projekter kan komme i gang, siger Naaja H. Nathanielsen, der tidligere har siddet som naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer
Vand fra Lyngmarkskilden i Qeqertarsuaq er blevet solgt i Grønland i en årrække. Selskabet satser på, at de snart kan indlede et internationalt salgFoto: Greenland Water Bank
Grønland rummer enorme mængder af rent, ferskt smeltevand,
der løber ud i fjordene og havene, men som har et stort potentiale for at blive
opsamlet og udnyttet med henblik på eksport.
Ifølge selvstyret er der tale om
200-300 milliarder tons vand, der hvert år smelter fra Indlandsisen.
Grønland rummer enorme mængder af rent, ferskt smeltevand,
der løber ud i fjordene og havene, men som har et stort potentiale for at blive
opsamlet og udnyttet med henblik på eksport.
Annonce
Ifølge selvstyret er der tale om
200-300 milliarder tons vand, der hvert år smelter fra Indlandsisen.
Svært erhvervsområde
Indtil videre har det dog vist sig svært at udnytte is og vand fra Grønland,
selvom der på verdensplan er et stigende behov for både drikkevand og vand til
fødevareproduktion samt bulkvand til landbrug og fabrikker.
Under de seneste ugers valgdebatter har flere kandidater udtrykt undren over,
hvorfor vand- og is-projekter ikke har sat gang i mere udvikling og sikret
flere indtægter til landet.
Ny strategi på vej
Tidligere naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, Naaja H. Nathanielsen
(IA) har ad flere omgange forsøgt at få gang i området.
– Mens jeg sad som naalakkersuisoq for erhvervsområdet kunne jeg se, at vand og
is-området lå alt for stille. Jeg fik derfor igangsat arbejdet med at
smidiggøre sagsbehandlingen. Det handlede blandt andet om at forenkle loven med
fokus på deregulering, udarbejde en ny strategi og rydde op i de ansøgninger
der forelå, da sagsbehandlingen gik for langsomt, fortæller Naaja H.
Nathanielsen, der dog ikke nåede i mål med en ny strategi inden valget.
Det er
derfor nu op til nye Naalakkersuisut at fremlægge et lovforslag og få
igangsat en mere strømlinet arbejdsproces omkring ansøgninger.
Seks selskaber med licenser
Seks selskaber har aktuelt tilladelse til udnyttelse af is og vand fra Grønland,
hvilket ikke er ensbetydende med, at de må eksportere vand og is til udlandet.
To selskaber er udenlandsk ejet. Det drejer sig om
North Water Greenland, der er canadisk ejet og Glacier Water Company, der er
hollandsk ejet.
Dertil har to selskaber base i Danmark. Det ene er Inland Ice,
der blev etableret af Thomas Vildersbøll i 2016. Selskabet formåede at
producere gourmet-vand til eksport, men anmodede i 2020 om tvangsopløsning, der
dog blev trukket tilbage. Efterfølgende tiltrådte Henrik Brandt Jensen
direktionen, og i dag er Inland Ice ejet af holdingselskabet ByNordicNotes. Det
andet danske selskab er Point660 Glacier Water, der er ejet af Thomas Olsen i
Dragør.
To selskaber har base i Grønland. Det ene er Arctic Ice, der er ejet af Ilannguaq
Lennert Olsen og Malik Vahl Rasmussen, der har licens til et område i Nuup
Kangerlua og et område nær Ivittuut i Sydgrønland.
I januar 2024 formåede
selskabet at indsamle gletsjeris fra Nuup Kangerluaq og transportere det over
8.000 kilometer til De Forenede Arabiske Emirater.
Imivik og Kondivik
Det andet grønlandsk-ejede selskab er Greenland Water Bank, der er det selskab,
der har haft størst succes med at producere vand på flaske. Selskaber siddet på
licensen til Lyngmarkskilden i Qeqertarsuaq. Derudover har de
licens til at tappe vand fra vandværket i Qeqertarsuaq.
– Det går fint her i Grønland. Vi har stadig vores produkter på markedet,
nu også suppleret af sodavanden Kondivik og Imivik med brus, som vi tester på
markedet, siger direktør Jørgen Wæver Johansen der sammen med Svend Hardenberg
står bag Greenland Water Bank.
6 selskaber har licens til kommerciel udnyttelse af vand og isKilde: Govwater.gl
Udfordret af nyt returpantsystem
Selskabet har igennem flere år solgt Imivik lokalt i Grønland både i
detailhandlen og på restauranter, og har også forsøgt at få gang i eksporten.
Undervejs har de dog mødt flere udfordringer. Det seneste år har selskabet for
eksempel været udfordret af ændringerne i returpantsystemet, der blev indført
fra årsskiftet 2024, som følge af lukningen af Nuuk Imeq.
– Det går fint her i Grønland. Vi har stadig vores produkter på markedet, nu også suppleret af sodavanden Kondivik og Imivik med brus, som vi p.t. tester på markedet, siger direktør Jørgen Wæver Johansen der sammen med Svend Hardenberg står bag Greenland Water Bank.Foto: Leiff Josefsen
– Ændringerne i forhold til returpant-systemet lokalt her i Grønland har
udgjort en stor udfordring, især for lokale producenter, men også disse forhold
lader nu til at blive løst, siger Jørgen Wæver Johansen og tilføjer, at
selskabet starter produktion i Qeqertarsuaq igen til foråret. Og at det
internationale salg også snart indledes.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.