Forbud mod at hjælpe russiske rødfisk-fiskere

En ny bekendtgørelse skal gøre det sværere for russiske fiskere at fange rødfisk i Irmingerhavet, der ligger mellem den grønlandske østkyst mod syd og over mod Island.

Offentliggjort

Selvstyret har sendt en ny bekendtgørelse i høring, der indfører et forbud mod omladning og andre havnetjenester samt forbud mod omladninger på havet og tankning eller støtteydelser af fartøjer, der har rødfisk-fangster ombord.

Det oplyses, at særligt russiske fiskere “langsomt er ved at fiske bestanden (rødfisk, red.) ned”.

ICES (International Council for the Exploration of the Sea) har gennem mange år frarådet alle fangster af pelagisk rødfisk (Sebastes mentella) fra Irmingerhavet. 

- Grønland er repræsenteret i NEAFC sammen med Færøerne i delegationen DFG (Denmark in respect of the Faroe Islands and Greenland). DFG har været med til at stemme forbuddet igennem, og Grønland er derfor forpligtet til at implementere forslaget i grønlandsk lovgivning fremgår det af bemærkningen til den nye bekendtgørelse.

Høringsfristen er sat til den 2. maj.

Powered by Labrador CMS