Den. 20. januar underskrev Donald Trump et nyt dekret,
der sætter al udenlandsk hjælp på pause i 90 dage.
Den igangværende hjælp skal
revurderes. Dekretet hedder: Reevaluating and realigning United States foreign
aid. (Genvurdering og tilpasning af udenlandsk bistand i USA).
Den. 20. januar underskrev Donald Trump et nyt dekret,
der sætter al udenlandsk hjælp på pause i 90 dage.
Den igangværende hjælp skal
revurderes. Dekretet hedder: Reevaluating and realigning United States foreign
aid. (Genvurdering og tilpasning af udenlandsk bistand i USA).
Dette rammer også en masse projekter i Grønland.
Det er firmaet Resonance Global i USA som gennemfører
projekterne med lokale entreprenører i de forskellige lande.
Vi har prøvet at finde ud af, hvor stor betydning denne
pause har for USA's erhvervsstøtte i Grønland.
Vi har forgæves spurgt om, hvor mange projekter, der får
hjælp i dag i Grønland, og hvor mange penge det drejer sig om i alt.
FAKTA OM USAID
USAID blev etableret i november 1961 af John F.
Kennedy. Det er
et uafhængigt amerikanske agentur for international udvikling under den
amerikanske regering, der primært er ansvarlig for at administrere civil
udenlandsk bistand og udviklingsbistand. De har omkring 10.000 ansatte i hele
verden og et budget på 40 milliarder dollars, der yder hjælp i hele verden. Det
er den største bidragsyder i verden.
Trump vil med sit dekret fra 20. januar om at sætte
hjælpen på pause i 90 dage undersøge, hvad pengene bliver brugt til, og om brugen
af pengene er i overensstemmelse med USA's interesser og politik. I dag er det
udenrigsminister Marco Rubio, der har ansvaret for USAID, og som nu undersøger,
hvad pengene bruges til.
Påstanden er, at USAID har udviklet sig til en stat i
staten, som bruger penge, hvor de vil og at det ikke altid er i
overensstemmelse med USA's interesser og udenrigspolitik.
I reaktionerne efter Trumps dekret om USAID oplyses det,
at det ikke er alle
medarbejdere, der er sendt hjem, men kun nogle af de mange medarbejdere. Noget
af hjælpen fortsætter blandt andet til Ukraine og til sundhed og livsvigtig
hjælp.
Den grønlandske vinkel er, at foreløbig er støtten sat på pause, og at der
ikke sker noget foreløbig. Lige nu går Rubio alle omkostningerne og støtteordningerne
igennem for at vurdere, om de er i overensstemmelse med USA's politik, og så
begynder man at skære fra for at spare penge.
/PK
USAID’s hjemmeside er lukket ned og Resonance Global svarer
ikke. Så det er begrænset, hvor meget vi kan få at vide.
Flere partnere i Grønland
I Grønland har man blandt andet brugt konsulentfirmaet
INUVA, der drives af Claus Christoffersen og Maria Motzfeldt sammen med Emil
Skjervedal. De oplyser, at projekter for 270.000 dollars er sat på pause, og at
det rammer mange forskellige virksomheder.
Claus Christoffersen siger til Sermitsiaq, at pausen stort
set gælder alle USAID-projekter globalt og ikke er specifikt rettet mod
Grønland.
– I USA er nødhjælpsarbejde en
hel industri, der i øjeblikket er hårdt ramt af denne nedlukning. Vores
samarbejdspartner, Resonance, har som følge heraf sendt 70 procent af deres
medarbejdere hjem midlertidigt, forklarer han.
Desuden har man i Grønland brugt Nalik Ventures med
Thomas Mogensen (Tyt) som direktør. Han oplyser, at de formidler kontakterne,
og at Resonance betaler direkte til klienterne, så de er ikke klar over, hvor
stor økonomisk betydning denne pause har for Grønland.
Endvidere man har samarbejdet med Fonden for
Entreprenørskab Kalaallit Nunaat, hvis formand er Jacob Nitter Sørensen. Han
oplyste til SermitsiaqAG den 31. januar, at fonden med øjeblikkelig virkning
mistede 100.000 dollars fra USA, der rammer deres arbejde med at fremme
entreprenørskab og innovation i hele Grønland.
USAID gav i 2021 450.000 dollars - cirka 2,8 millioner kroner - til
arbejdet i Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat. Tilskuddet er gået til
fondens udbredelse af entreprenørskab og innovation på folkeskole-,
ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesniveau i Grønland.
Styrkelse af iværksætteri
Claus Christoffersen bekræfter, at INUVA de seneste år har
samarbejdet med USAID som underleverandør til Resonance Global.
– Vi har spillet en central
rolle i udviklingen og gennemførelsen af projekter, der går ud på at styrke
grønlandsk iværksætteri, hvor forretningsudvikling sker med udgangspunkt i
lokale behov, ressourcer og muligheder.
– Programmet er skræddersyet til
at støtte iværksættere og små virksomheder i Grønland, særligt i de mere
afsides og underbetjente områder, gennem målrettede forløb, mentorordninger og
stærke netværk, siger Claus Christoffersen.
Deltagerne modtager praktisk træning, ekspertvejledning
og videndeling med andre iværksættere, alt sammen med fokus på at skabe
bæredygtige forretningsmodeller, der kan styrke den lokale økonomi og
innovation. En vigtig del af programmet er mentorordningen, hvor hver deltager
får en erfaren sparringspartner, der følger dem gennem forløbet.
Christoffersen oplyser, at den første implementering af
programmet fandt sted i 2024 i Qeqertalik og Kujalleq.
– Næste fase af projektet vil
fokusere på Qeqqata, samtidig med at vi etablerer et alumnenetværk, hvor
tidligere deltagere kan dele erfaringer og fortsætte deres udvikling i
fællesskab, fortæller han.
Midlertidig pause
– Projektet var netop gået ind i
sin næste fase, da vi modtog besked om en 90-dages midlertidig pause i al
USAID-aktivitet. Denne beslutning skyldes en revision i USA, hvor regeringen
vurderer, hvordan deres hjælpeprogrammer bedst understøtter den nye administrations
prioriteter.
– Kontrakten for har en værdi på
270.000 US dollars inklusive omkostninger. Selvom projektet er sat på pause,
håber vi at kunne genoptage aktiviteterne, når gennemgangen er afsluttet, siger
Claus Christoffersen til Sermitsiaq.
En talsmand fra den amerikanske ambassade siger meget
kortfattet om sagen:
”I overensstemmelse med præsident Trumps bekendtgørelse
om reevaluering og omlægning af amerikansk udenrigshjælp har minister Rubio sat
al amerikansk udenlandsk bistand finansieret af eller gennem
udenrigsministeriet og USAID på pause til gennemgang.
Han igangsætter en gennemgang af alle udenlandske
bistandsprogrammer for at sikre, at de er effektive og i overensstemmelse med
amerikansk udenrigspolitik under America First-dagsordenen. Dette inkluderer
USAID-programmer i Grønland.” (Vores egen oversættelse).
Talsmanden oplyser ikke, hvor mange projekter, der
støttes i Grønland, eller hvor mange penge USAID
bruger på disse projekter i Grønland.