Fiskerilovsforslag: Islandsk medejer skal ud af RG-virksomhed

Selvom Royal Greenland overordnet udtrykker tilfredshed med det omstridte fiskerilovsforslag, som Royal Greenland kalder "gennemarbejdet og velforberedt", er der også hår i suppen.

I sit høringssvar bemærker fiskeriselskabet nemlig også, at lovforslaget vil ulovliggøre udenlandsk medejerskab, og det vil få konsekvenser for Royal Greenlands selskab Pelagic Greenland, hvor en islænding ejer 27 procent.

Royal Greenland påpeger, at selskabet har haft gode erfaringer med de udenlandske medejere, som har bidraget med risikovillig kapital og tilførsel af knowhow.

Så fremt lovforslaget vedtages, påpeger Royal Greenland, at selskabet ikke kan "pålægge en medaktionær at afhænde sin ejerandel". Royal Greenland forslår i stedet, at det fastsættes, at Naalakkersuisut skal kunne iværksætte salg af ejerandelen på ejerens vegne.

Kritik af særstatus

Fordi Royal Greenland er ejet af Selvstyret undtages fiskerigiganten for en række centrale paragraffer i forslaget til en ny fiskerilov.

Royal Greenland A/S vil således kunne opretholde en større andel af kvoter vedrørende rejefiskeri og havgående fiskeri efter hellefisk ved Vestgrønland, imens de privatejede selskaber skal afgive kvoter.

Grønlandsbanken skriver eksempelvis i sit høringssvar, at man undrer sig over, at en offentlig virksomhed får særstatus. Og arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhvervs finder det konkurrenceforvridende:

- GE finder det derfor problematisk og konkurrenceforvridende, at RG gives fordele i loven og undtages kravene om kvotelofter, skriver GE i sit høringssvar.

RG-direktør afviser

Hos Royal Greenland afviser direktør Susanne Arfelt Rajamand kritikken og henviser til, at Royal Greenland har et stort samfundsansvar:

- Vi er ikke enige i præmissen om, at vi får særstatus. Alle virksomheder arbejder ud fra forskellige vilkår, og det har en betydning, om man er ejet af det grønlandske folk eller af privatpersoner.

- Som selvstyreejet virksomhed har Royal Greenland A/S et stort samfundsansvar, som blandt andet betyder, at vi har fokus på andet og mere end bundlinjen, når vi kigger på vores produktion og produktionssteder, lyder det fra RG-direktøren i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.

Er der nok kapital?

I lighed med flere andre aktører påpeger Royal Greenland i sit høringssvar, at man finder det tvivlsomt, om der vil være tilstrækkelig kapital til stede i Grønland til at købe de kvoter, der skal tvangssælges som følge af lovforslaget.

Og Royal Greenland vil umiddelbart heller ikke få mulighed for at købe kvoterne:

- Royal Greenland har allerede meget tæt på, hvad der svarer til vores kvoteloft, så det vil højst sandsynligt ikke være muligt at opkøbe flere kvoter, og det er ikke noget, som vi hos RG på nuværende tidspunkt er i overvejelser omkring, lyder der fra Susanne Arfelt Rajamand.