Fiskeriloven i flammer

- Lovforslaget til den kommende fiskerilov kan ikke accepteres og afbrænding af lovforslaget sker i forbindelse med krav om forlængelse af høringsperioden som den slutter 24. januar, siger fisker- og fangerforeningen i Maniitsoq.

- Vi har fuld forståelse for vores fiskerkollegeres handlinger i Maniitsoq og vi kommer højst sandsynligt også selv til at udføre afbrænding af lovforslaget, siger Ulloriaq Olsen, som er formand for fisker- og fangerforeningen i Sisimiut.
Offentliggjort

Aftenmørket blev oplyst af flammerne fra forslaget til den kommende fiskerilov, som blev afbrændt i benzin af den lokale fisker- og fangerforening i Maniitsoq i havnen den 13. januar.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

- Hvis kommende fiskerilov træder i kraft i dens nuværende form, vil det få fatale konsekvenser for det kystnære fiskerierhverv, mener de lokale fiskere og fangere i Maniitsoq, som kræver at høringsfristen, som udløber den 24. januar bliver forlænget.

Fisker- og fangerforeningen i Sisimiut har fuld forståelse fiskernes handlinger og agter ligeledes at udføre afbrænding af det omstridte lovforslag i løbet af de kommende dage.

Du kan læse meget mere om det nye forslag til fiskeriloven i den nye udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan finde avisen her:

Powered by Labrador CMS