Fiskerierhvervet skal slippe 288 millioner kroner i 2017

Naalakkersuisut har fortsat smag for afgifter på de forskellige arter af fisk og skaldyr, som fartøjerne lander.

Det fremgår af det forslag til finanslov for 2017, som naalakkersuisoq for finanser, Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraterne, fremlagde tidligere i denne uge.

Alle arter
Naalakkersuisut ønsker i lighed med tidligere at lægge afgift på alle fiskearter - uanset om der er tale om det kystnære eller havgående fiskeri.

Som noget nyt kommer der således afgifter på fiskeriet efter torsk og rødfisk, kuller og sej, lige som målet er at øge indtægterne fra fiskeriet efter en række andre arter, hvor fiskeriet i dag også er beskedent.

288 millioner
De samlede afgifter for fiskeriets vedkommende er ifølge finanslovsforslaget på 288 millioner kroner - under forudsætning af, at kvoterne bliver fisket op. Og afgifterne er fordelt på følgende måde:

• Rejeafgift på 175 millioner kroner, hvilket er på samme niveau som i 2016
• Afgift på hellefisk på 40 millioner kroner, hvilket også er på samme niveau som i 2016
• Afgift på de såkaldt pelagiske arter som makrel med mere på i alt 73 millioner kroner. Makrelafgiften alene er på 49 millioner kroner, hvilket er på niveau med afgiften i år. Og den øgede afgift på i alt 18 millioner kroner mere end i 2016 skyldes primært en ny afgift på fiskeriet efter torsk samt rødfisk.

Nyt system
Naalakkersuisut venter desuden, at der i 2016 bliver udviklet et nyt, generelt afgiftssystem på alle arter, hvilket skal ske i dialog med fiskerierhvervet og andre interessegrupper. De nye afgifter skal efter planen gælde fra 2017.

Læs de seneste artikler om forslaget til finanslov:

• Finanslovsforslag med overskud for første gang i fem år
• GE: Koalitionen er kommet med tomme ord
• Finanslov: IA vil sikre flere penge til socialområdet
• Naalakkersuisut ønsker stort fald i selskabsskatten