Fiskeridirektorat: Royal Greenland bruger norsk fisker som stråmand

Royal Greenland risikerer et stort milliontab på et fejlslagent norsk snekrabbeselskab. Det drejer sig om rederiet Maniitsoq AS i Tromsø, der gennem en årrække har drevet fiskeri i Barentshavet med båden Arctic Opilio.

Et stort økonomisk tab kan blive konsekvensen for Royal Greenland som udløber af en kontroversiel sag, hvis det norske Fiskeridirektoratets beslutning om at fratage det norske rederi Maniitsoq med båden Opilio snekrabbetilladelse bliver effektueret.

Rederiet har klaget over afgørelsen til Nærings-og Fiskeridepartementet i Oslo.

Fiskeridirektoratet mener, at Royal Greenlands samarbejdspartner, den norske fisker Bengt Are Korneliussen, der ejer rederiet Maniitsoq, fungerer som stråmand for Royal Greenland.

Royal Greenlands rolle

Kort fortalt mener Fiskeridirektoratet, at den grønlandske fiskerikoncern har lånt en masse penge til Korneliussens rederi, der i en årrække har haft licens til at fiske snekrabber. Selskabet sælger krabbefangsterne til Royal Greenland, der også køber krabber i Grønland og Canada.

I praksis har Royal Greenland haft den økonomiske kontrol med rederiet, som Royal Greenland også står for driften af, mener direktoratet. 

Fiskeridirektorat besluttede på den baggrund i slutningen af sidste år at fratage Maniitsoq med Opilio både erhvervstilladelse og snekrabbetilladelse. Rederiet har klaget over afgørelsen. Derfor er effektueringen af beslutningen stillet i bero, indtil Nærings- og Fiskeridepartementet har behandlet sagen endeligt.

Proformaejer af rederi

Selv om Bengt Are Korneliussen ejer aktierne 100 procent i Maniitsoq, er han ikke reel ejer af rederiet og har heller i det daglige ikke meget med selskabet at gøre, finder direktoratet.

Det er direktoratets opfattelse, at han ejer rederiet proforma og dermed er stråmand for Royal Greenland, der er den reelle ejer. Direktoratet mener således, at rederiet er et stråmandsselskab, erfarer Sermitsiaq hos en kilde i direktoratet, der ønsker at være anonym.

Bengt Are Korneliussen og Maniitsoq har gennem de seneste to år været i konflikt med Fiskeridirektoratet om, hvem der reelt ejer Arctic Opilio.

Redegørelse

Kravet er, at majoritetsejeren skal være norsk. De norske ejere af Maniitsoq og dermed Arctic Opilio skal eje mindst 50 procent, hvilket ikke ifølge direktoratet er tilfældet. Han har ikke den reelle kontrol over selskabet med Arctic Opilio.

"Ansvaret for virksomhedens økonomi skal normalt ligge hos virksomheden, og det er et grundlæggende udgangspunkt, at en virksomhed ikke kan "delegere" hele den økonomiske risiko til en anden virksomhed og på den måde opgive kontrollen over sin egen virksomhed."

Sådan skriver Fiskeridirektoratet den 1. august i år i en fem A-4 siders lang redegørelse til Nærings- og Fiskeridepartementet, som Sermitsiaq er kommet i besiddelse af.

Redegørelsen fra direktoratet til Nærings- og Fiskeridepartementet har overskriften: "Maniitsoq AS - Indgivelse af klage over afgørelse om tilbagekaldelse af erhvervstilladelse". I sagen er det direktoratets opfattelse, at Royal Greenland har økonomisk kontrol med rederiet, fremgår det af rapporten.

Direktorat: - Rederi låner jævnligt af Royal Greenland

Royal Greenland har ifølge direktoratets dokument lånt Maniitsoq 131,5 millioner kroner. Det svarer til 83,5 millioner danske kroner. Lånet er sandsynligvis endnu højere end de 131,5 millioner norske kroner, men det har ikke været muligt at afdække for direktoratet.

Ifølge Fiskeridirektoratets redegørelse har Royal Greenland kontrol over selskabet Maniitsoq. Direktoratet skriver blandt andet, at rederiet ingen egne likvide midler har, og driften bliver finansieret med kreditter fra Royal Greenland.

”Selskabet låner løbende penge af RG til operationelle formål, herunder for at kunne betale mandskabsløn. Tilbagebetaling sker, når alle fangster er leveret til RG. Dette er opført i mellemregnskabet og afskrevet i de lån, RG har ydet til Maniitsoq AS."

Rederiet Maniitsoq fik 2023 et underskud efter skat på 27 millioner danske kroner. Gælden var på 142 millioner kroner. Det fremgår af proff.no, hvor man kan se norske selskabers årsrapporter.

Sermitsiaq har bedt Royal Greenland om en kommentar til artiklen:

”Sagen er anket til det norske fiskeridepartement og behandles i øjeblikket. Royal Greenland kan derfor ikke kommentere på detaljerne i en verserende sag. Vi håber på samme positive udfald som Polar Seafood har modtaget i deres tre sager med lignende problematikker.

Vi har løbende tilpasset vores aftalegrundlag efter anvisning fra vores advokater i Norge, for at sikre os at vi på ingen måde er i konflikt med gældende lovgivning. Vi føler os trygge ved den rådgivning vi har fået og regner med at departementet vil nå frem til samme konklusion.”

Det skriver koncern kommunikationschef Merete Lindstrøm i en mail til Sermitsiaq.