OBS: Artiklen er rettet. Det fremgik tidligere, at det er det nye Inatsisartuts opgave at tage en beslutning. Men det er retterligt det nye Naalakkersuisut, der skal bekendtgøre, så bekendtgørelserne kan implementeres. Vi beklager fejlen.
Det
kommende valg til Inatsisartut har sat en stopper for arbejdet med at føre den
nye fiskerilov fra sidste år ud i livet.
OBS: Artiklen er rettet. Det fremgik tidligere, at det er det nye Inatsisartuts opgave at tage en beslutning. Men det er retterligt det nye Naalakkersuisut, der skal bekendtgøre, så bekendtgørelserne kan implementeres. Vi beklager fejlen.
Det
kommende valg til Inatsisartut har sat en stopper for arbejdet med at føre den
nye fiskerilov fra sidste år ud i livet.
Når
der bliver udskrevet valg, bortfalder alle forslag, der ikke er vedtaget.
Det
gælder også de bekendtgørelser, der er en følge af fiskeriloven. De kan først
vedtages, når valget er overstået, når der er udnævnt nyt Naalakkersuisut, så
det har lange udsigter, inden fiskeriet kender de endelige rammer for erhvervet
i de kommende år.
Fire
bekendtgørelser mangler
Departementet
for Fiskeri og Fangst oplyser til Sermitsiaq, at der resterer fire
bekendtgørelser, som endnu ikke er behandlet og vedtaget af Naalakkersuisut.
Det
drejer sig om følgende:
1. Bekendtgørelse
om ikke erhvervsmæssigt fiskeri
2. Bekendtgørelse
om indhandling og omladning
3. Bekendtgørelse
om bifangst, og
4. Bekendtgørelse
om forsøgsfiskeri
Afdelingschef
i departementet Thomas Rassing understreger i svaret til Sermitsiaq, at det
formentlig ikke er de endelige titler, og at oplysningerne er med et forbehold
for den regeringskoalitions politiske ønsker.
Når
det nye Naalakkersuisut går i gang med arbejdet, skal forslagene til de nye
bekendtgørelser i offentlig høring, inden de kan vedtages. Så det
sker næppe før i løbet af efteråret.
Bestemmelser
vedtaget i sidste øjeblik
Inden
Múte B. Egede udskrev valget den 4. februar, nåede politikerne at få
færdiggjort de første tre bekendtgørelser til fiskeriloven lige på falderebet samme
dag. Det drejer sig om bekendtgørelser vedrørende teknisk regulering af
fiskeriet, ordningen med individuelle og omsættelige kvoter og endelig
bekendtgørelse om licenser og kvoter til fiskeri.
Bekendtgørelse
om teknisk regulering af fiskeriet udmønter fiskerilovens bestemmelser særligt om
regulering af tidsmæssig, geografisk og redskabsmæssig karakter.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 2025.
Bekendtgørelse
om fiskeri underlagt ordningen med individuelle og omsættelige kvoter,
IOK-ordningen, regulerer blandt andet beregningsmetoden for tildelingen af
kvoteandele for den enkelte bestand.
Bekendtgørelsen
regulerer endvidere omsætningen af kvoteandele mellem aktører og angiver
herunder et minimum for, hvor stor den ønskede overførsel skal være. Udkastet
regulerer endvidere tvangsmæssig overdragelse for de aktører, der ikke opfylder
reglerne om udnyttelsespligten, som er indført med den nye fiskerilov. Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. marts 2025.
Bekendtgørelse
om licenser og kvoter til fiskeri beskriver i hovedpunkter, men ikke i
detaljer, hvordan fiskerilovens bestemmelser om fastsættelse og fordeling af
licenser og kvoter skal ske.
Bekendtgørelsen
er i vidt omfang en opdatering og sammenskrivning af allerede gældende bestemmelser
fra alle artsbekendtgørelser og den eksisterende bekendtgørelse om licenser og
kvoter. Bekendtgørelsen indeholder således ikke større ændringer af gældende
materielle bestemmelser om licensudstedelse og kvoter, oplyser Departementet
for Fiskeri og Fangst i en pressemeddelelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. april 2025.
Lang
og voldsom debat
Den
nye fiskerilov blev vedtaget den 16. maj sidste år og trådte formelt i kraft
ved årsskiftet. Vedtagelsen af fiskeriloven blev kulminationen på mange års til
tider ganske ophidset debat om den nye lov, hvor argumenterne for og imod føg
gennem luften med en snestorms styrke.
Uenigheden,
både i Inatsisartut og i den offentlige debat, handlede især om konsekvenserne
af lovforslagets kvotelofter, Royal Greenland A/S’ særstatus som selvstyreejet
selskab, tilknytningskrav til kvoteejere og investorer, udnyttelseskrav og
bæredygtighedsprincipper for fastsættelsen af TAC (Total Allowable Catch). De
private selskaber og oppositionen udtrykte bekymring for, at loven vil medføre
fabrikslukninger og færre arbejdspladser i fiskeriet.
I
forbindelse med udvalgsbehandlingerne blev der fremsat ændringsforslag om
regulering af offentligt ejede selskabers kvoteandel i rejefiskeriet, for både
at tage hensyn til konkurrencevilkår og samfundspligtige opgaver. Derudover
blev dispensationsmuligheden for udenlandsk ejerskab fjernet,
udnyttelsespligten nedjusteret og minimumslandingspligten opjusteret.
Naalakkersuisut blev desuden pålagt at sikre finansiering til de fiskere, der i
dag har gæld hos private fiskerivirksomheder, samt at holde fiskefabrikken i
Aasiaat åben.
Grønlands
nye fiskerilov blev vedtaget af et flertal bestående af koalitionspartierne
Inuit Ataqatigiit og Siumut.
