Siden Færøernes Landsstyre i 2010 fastsatte en stor
makrelkvote til færøske fiskere, er to familier blevet milliardærer.
Det skriver den færøske udgave af internetmediet Frihedsbrevet.fo.
Mediet leverer kritisk journalistik om politik, finans og kultur i den
nordatlantiske fiskerination.
Siden Færøernes Landsstyre i 2010 fastsatte en stor
makrelkvote til færøske fiskere, er to familier blevet milliardærer.
Det skriver den færøske udgave af internetmediet Frihedsbrevet.fo.
Mediet leverer kritisk journalistik om politik, finans og kultur i den
nordatlantiske fiskerination.
Familien Olsen i bygden Fuglafjörður og familien
Rasmussen i byen Klaksvig er blevet milliardærer, siden Færøernes Landsstyre i
2010 fastsatte en meget større makrelkvote end tidligere, fortæller
Frihedsbrevet.
GRØNLANDS MAKRELFISKERI
Makrellen kom for første gang til grønlandsk farvand i 2011, hvor grønlandske fartøjer begyndte at fiske på bestanden. Flere år i midten af 2010’erne tegnede fiskeriet en ikke ubetydelig del af Grønlands fiskeriindtægter.
Naalakkersuisut har i år sat en grønlandsk kvote på 48.000 tons. Licenserne er fordelt til fem grønlandske fartøjer. Fartøjerne Polar Amaroq og Polar Ammassak fra det delvist Polar Seafood-ejede Polar Pelagic samt Svend C. fra Sikuaq Trawl har den seneste måned fisket makrel i det internationale farvand, der blandt fiskere bliver kaldt ”Bananen” eller ”Smuthavet”. Området, der ligger 400 til 500 sømil nord for Færøerne, har form som en banan. Bananen ligger er et område mellem Østgrønland og det nordligste Norge.
Fire grønlandske fartøjer har indtil videre fisket 8.800 tons af Grønlands 2024-kvote.
- Det meste er fisket i internationalt farvand, oplyser chefen for Grønlands Fiskerilicenskontrol, GFLK, fiskerilicensinspektør Claus Nielsen, til Sermitsiaq.
De samlede fangster fremgår af GFLKs opgørelse fra den 2. august. En lille del af kvoten er fanget i islandsk farvand og en meget lille del er fanget i grønlandsk farvand, siger chefen for GFLK.
Men foreløbig er der blot fisket ni tons ved Østgrønland, siden de grønlandske både startede makrelfiskeriet i juni. Det var fartøjet Tasiilaq fra Royal Greenland, der fangede makrellerne. Det er i øvrigt første gang siden 2019, at der er fanget makrel i grønlandsk farvand.
Tasiilaq har siden begyndelsen af makrelsæsonen 2024 været på værft for at få udskiftet en turbine. Skibet ventes i denne uge igen af blive indsat i fiskeriet, oplyser direktør Andrias Lawa Olsen fra Royal Greenland.
De grønlandske rederier havde det bedste fiskeri ved Østgrønland i 2014 og 2016, hvor der blev fanget henholdsvis 37.500 og 28.000 tons makrel.
/bent
Den færøske makrelkvote lå før 2010 på mellem 5.000 og
15.000 tons om året. Men siden 2010 har kvoten ligget på mellem 50.000 og
130.000 tons om året. I år er kvoten på knapt 100.000 tons.
Det færøske fiskeriministerium modtog oprindeligt
hundredvis af ansøgninger fra virksomheder og privatpersoner. De ønskede alle
at få en andel af makrellerne. Mens mange fik negative svar, fik rederierne
Framherji, Christian í Grótinum og Varðin broderparten.
- De
tre store selskaber fik mere end halvdelen af
den samlede kvote. Siden 2010 har Framherji, Christian í Grótinum og Varðin opkøbt
kvoter fra de små, der fik kvoter, og de tre rederier har
længe siddet på langt den største del af makrelkvoten, fortæller
journalist Jan Lamhauge.
Han har skrevet artiklen ”Nu er alle makrelkonger
milliardærer”, der blev offentliggjort i Frihedsbrevet i mandags.
Familierne
238 millioner kroner – eller en lille kvart milliard
kroner. Så meget udbetalte Framherji i udbytte til sine aktionærer sidste
år.
Familien Olsen i Fuglafjörður med faren Anfinn Olsen og
børnene Durita, Helena, Rósa og Jógvan Ingvard, som ejer Framherji, har nu en egenkapital
på små 1,4 milliarder kroner.
Det fremgår af regnskabet for familiens virksomhed
Framholding, som ejer Framherja.
Makrelindtjeningen er gennem årene blevet så stor, at familien
Olsen i Fuglafjörður har kunnet købe sig ind i mange andre virksomheder. Ikke
kun inden for fiskeri- og fiskeindustri, men også selskaber, der driver alt fra
teknologi til olieimport- og salg.
Familien Rasmussen i Klaksvig, der ifølge Frihedsbrevet er
god for en omkring milliard kroner, ejer ud over fiskerivirksomheden også en
række andre selskaber. Det er blandt andet et investeringsselskab og et
olieselskab (og et ejendomsselskab og Færøernes største
hotel- og restaurantselskab, m.m.). Christian i Grótinum ejes som nævnt af
familien Rasmussen, og ejerkredsen består af faren Kristian Martin og sønnerne
Bogi, Eyðun og Jón.
Selvom Olsen- og Rasmussen-familierne er blevet
milliardærer, er der ingen andre rederier, der er blevet så meget rigere, siden
Færøernes Landsstyre for mere end en halv snes år siden fastsatte større
makrelkvote, end Varðin í bygden Gøtu.
Varðin i Klaksvig ejes af 11 aktionærer og har en
egenkapital på 1,8 milliarder kroner. Medregnet udbetaling af udbytte på 300 millioner kroner, er ejerkredsen god for 2,1 milliarder kroner.
Ejerne af de tre rederier er således hver blevet mellem
en eller to milliarder kroner rigere siden 2010, hvor makrelkvoten fik en
ordentligt løft, fortæller Frihedsbrevet.
Aftalen landene imellem
Som Sermitsiaq skrev fornylig har de tre store aktører i
makrelfiskeriet i Atlanterhavet, fiskerinationerne Norge, Færøerne og
Storbritannien den 17. juni i år indgået en aftale om forvaltning, fordeling og
adgang til at fiske makrel i hinandens farvande. Indtil videre gælder aftalen i
tre år, 2024, 2025 og 2026.
Som led i aftalen, har det færøske landsstyre sat en
kvote på 70.000 tons pr. år. Medregnet det Færøerne har byttet sig frem til med
Rusland, kan de tre færøske makrelmastodonter fiske knapt 100.000 tons i år.
Norge har fastsat en kvote på rundt regnet 230.000 tons,
mens Storbritannien har sat en kvote på godt 200.000 tons pr. år.
