Et skridt nærmere et nationalt borekernelager

Den netop offentliggjorte råstofstrategi for 2025-29 indeholder et nyt borekernelager, der skal understøtte råstofbranchen og servicere forskere.

Borekerner indeholder nemlig vigtig viden for råstofselskaberne, og de kan spare mange penge ved at analysere gamle kerner fremfor at sætte gang i nye boringer. 

I dag opbevares størstedelen af borekernerne fra Grønland de seneste 75 år i en lagerbygning i Kangerlussuaq. Men lageret er godt fyldt, og derfor opbevares der også borekerner i Narsarsuaq og Nuuk, og dertil ligger der betydelige mængder borekerner fra historiske projekter ved de gamle miner og projektområder som for eksempel ved Citronen Fjord. 

Datasystem 

I råstofstrategien kan man læse, man udover at samle borekernerne i ét større lager, også vil etablere et nyt datasystem, der både skal kunne håndtere lagerstyring og de geologiske data: ”Alle borekerner skal registreres i systemet, og der påhviler et arbejde med at få indtastet og kvalitetssikret de borekerner, der mangler at blive registreret. Det nye borekernedatasystem skal være med til at forbedre den offentlige tilgængelighed, så det fremover bliver lettere for råstofindustrien og andre interessenter at tilgå borekernedata”, står der i strategien, hvor det også er nævnt, at de eksisterende borekerner har en værdi af mere end 225 millioner kroner, og at der er skaffet eksterne midler til det nye borekernelager, der skal etableres i strategiperioden det vil sige inden 2029. 

Placering ikke besluttet endnu 

Vi har efterfølgende spurgt departementet for råstoffer, hvor dette borekernelager skal placeres, og hvor de eksterne midler kommer fra. 

– Der er er ikke truffet endelig afgørelse om placering. Vi arbejder på en mulighed, men forinden en endelig beslutning skal først Naalakkersuisut og derefter Finansudvalget godkende et eventuelt køb. Vi regner med at have en endelig afklaring inden nytår, lyder det fra departementschef Jørgen Hammeken-Holm, der på spørgsmålet om finansiering svarer: 

– Borekernelageret forventes betalt med midler opnået fra manglende programopfyldelse på gamle olietilladelser. Ved manglende programopfyldelse skulle selskaberne betale det beløb, som var afsat til udførelse.