Et nyt olieeventyr eller tomme valgløfter

Flere partier herunder det nye parti Qulleq har været ude og sige, at de støtter op om olieefterforskning og olieudvinding i Grønland. 

Faktisk er Inuit Ataqatigiit det eneste parti, der lige nu ikke støtter et nyt grønlandsk olieeventyr.

Tilbage i 2021 besluttede Naalakkersuisut, der dengang bestod af Inuit Ataqatigiit og Naleraq med støtte fra Atassut at droppe al fremtidig olieefterforskning:

 ”Fremtiden ligger ikke i olie. Fremtiden tilhører den vedvarende energi og hvad det angår har vi meget at vinde”, udtalte daværende naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen. I forlængelse heraf blev det selvstyreejede Nunaoil nedlagt og erstattet af et nyt statsligt selskab Nunagreen, der skulle arbejde med vedvarende energi og mineralefterforskning. 

Politisk ukorrekt 

Adspurgt om det er realistisk, at partierne nu vil have gang i olieefterforskningen igen, siger geolog og tidligere direktør for Nunaoil, Ole Christiansen, at det er at springe over, hvor gærdet er lavest. 

– Det er politiske ukorrekt i disse klimakrisetider. Det er måske legitimt set i lyset af politikken fra verdens supermagt. Men er det ikke at hoppe over, hvor gærdet er lavest, når nu Arktis er hårdest ramt af drivhuseffekten? Og hvad siger fiskerne og fangerne, spørger han retorisk. 

Næppe realistisk

I afdelingen for kortlægning og mineralske råstoffer på GEUS vurderer chefkonsulent Jørgen Bojesen-Koefoed, at der er rigtig mange udfordringer forbundet med udvinding af olie i Grønland, og at det næppe er realistisk, at nogle selskaber vil binde an med det på nuværende tidspunkt.

– Jeg tror ikke, at olieefterforskning og olieudvinding i Grønland har gang på jord. I hvert fald ikke med de data, der ligger lige nu, siger Jørgen Bojesen-Koefoed. 

For selvom der er olieudsivning flere steder langs kysten i Grønland, så er der endnu intet, der er kommercielt udnyttet. Og der er fortsat stor tvivl om, hvor meget der egentlig er, og hvor tilgængeligt det er. 

– Selv hvis man har et fund, så skal man jo først finde ud af, om der er nok olie til, at et selskab vil udnytte det. Og det skal være i et område, der er tilpas tilgængeligt, så man kan få det op og ud under hensyn til miljø og sikkerhed i Arktis.

Det grønlandske olieeventyr 

Tilbage i 2007 blev olieforekomsterne i Grønland af det amerikanske selskab USGS vurderet til at være enorme – måske i nærheden af 31 milliarder tønder olie, hvilket fik mange politikere til at drømme om et grønlandsk olieeventyr, der kunne bekoste løsrivelse fra Danmark.

Det skotske selskab Cairn Energy fik i 2010 en licens og brugte næsten 7 milliarder kroner på at efterforske olieforekomsterne i Vestgrønland, men de fandt ingen forekomster, der kunne betale sig at udnytte, og de trak sig ud af Grønland i 2017. 

Estimater nedjusteres 

Efterfølgende er de meget høje olieforekomstestimater, der var baseret på statistik, blevet nedgraderet markant. 

Ifølge et aktuelt ressourceestimat, der er offentliggjort på Greenland Ressource Assessment Data Portal, og som er udarbejdet af GEUS i samarbejde med Naalakkersuisut og det tidligere Nunaoil, så er den forventede mængde olie i for eksempel Nordøstgrønland betydeligt mindre end, hvad den optimistiske vurdering lød på i 2007-17. 

– Vi har reduceret de forventede mængder betragteligt, fordi vi har fået bedre data. Og så længe USA kan producere skiferolie til en pris på 70-80 dollars per tønde, så er det nok ikke interessant at begynde at efterforske olie i Grønland, siger Jørgen Bojesen-Koefoed, der vurderer, at sandsynligheden for, at et selskab vil binde an med efterforskning i Grønland, er ret ringe. 

– Vi kan ikke sige, at der ikke er olie. Men olien i Grønland udgør altså en meget lille fugl på et meget stort tag meget langt væk. Og ved nærmere eftersyn kan den meget lille fugl, vise sig slet ikke at være en fugl, siger Jørgen Bojesen-Koefoed.