Erhvervslivet er hverdagens helte

Efter valget til Inatsisartut den 11. marts skal politikerne i arbejdstøjet. 

Sermitsiaq har talt med direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv for at høre hans ønskeliste til det kommende Inatsisartut.

- Der er brug for en mentalitetsændring i hele samfundet, så alle forstår værdien af et privat erhvervsliv og værdien af at sætte noget i gang. Det er mit største ønske til politikerne – og her kan det kommende Inatsisartut og Naalakkersuisut være med, lyder det fra Keldsen, der ønsker mere anerkendelse til erhvervslivet.

- Erhvervslivet er hverdagens helte, for det er erhvervslivet, der skaber værdierne til vækst og velfærd – uanset valgets udfald. Det skal påskønnes og anerkendes.

- Her tænker jeg ikke på, at erhvervsledere og iværksættere skal have Nersornaat, men vi bliver som samfund ikke rigere af at se det private erhvervsliv, som noget, der skal kritiseres. Tværtimod. For vi har brug for hver eneste hånd, når fremtidens Grønland skal skabes.

Indtægter til samfundet

- Hver eneste dag bliver der arbejdet benhårdt i de grønlandske virksomheder for at skabe værdier for samfundet – og det er uanset, om det er iværksætteren på det lille værksted eller direktøren på kontoret i den store koncern. De skaber og de sælger – og det giver indtægter til samfundet. Både i form af direkte skatter, de ansattes skatter og ikke mindst i form af beskæftigelse og lærepladser.

Christian Keldsen lægger ikke skjul på, at han tillægger det private erhvervsliv en afgørende rolle i den grønlandske velfærdsstat.

- De private virksomheder giver luft og overskud i samfundet, så vi også fortsat kan have en velfærdsstat, hvor det offentlige blandt andet kan tage sig af de svageste og pensionisterne. For det er jo sådan et samfund, vi alle ønsker – uanset politisk ståsted, siger Christian Keldsen.

Grønlands Erhverv mener, at det er vigtigt, at politikerne ser på rammerne for erhvervslivet.

- Man må ikke overse erhvervslivets behov for stabile rammevilkår.

- Det med rammerne er vigtigt. Vi har ikke nødvendigvis brug for flere støtteordninger, der ofte er målrettet specielle erhverv og rammer i flæng, men derimod har vi behov for god lovgivning, som skaber gode og ensartede vilkår for erhvervene - for eksempel på skatteområdet.

De store lovpakker

Christian Keldsen frygter, at de store lovgivningspakker fra sidste år har en negativ indflydelse på erhvervslivet.

- Vi har været gennem en periode, hvor Inatsisartut har vedtaget flere store lovpakker, der i høj grad påvirker det private erhvervsliv. Både fiskeriloven, turismeloven og råstoflovgivningen er vedtaget ud fra et ønske om at sikre det grønlandske erhvervsliv. Alt sammen i den allerbedste mening. Vi har ikke altid været enige med politikerne i fremgangsmåden, men må desværre erkende at store dele af erhvervslivet lige nu ikke har gode rammer for udvikling. Lovgivningen har med god sandsynlighed en negativ effekt på udviklingspotentialet.

- Det er også vigtigt at forstå – netop i en tid med global interesse for Grønland og ønsket om at skabe vækst– at den grønlandske økonomi er afhængig af investeringer ikke mindst fra udlandet, så vi kan ikke bare lukke os om os selv. Både råstofsektoren og turismen spiller tæt sammen med udenlandske virksomheder – og hele afsætningssiden i fiskeriet er afhængig af de globale markeder for seafood, forklarer Christian Keldsen.

- Det er netop i samspillet med udlandet, at væksten skabes. Ellers er vi jo kun os selv til at investere og forbruge.

Brug for iværksætterne

Samtidig ønsker Christian Keldsen også bedre forhold for de grønlandske iværksættere.

- På den lidt kortere bane handler rammevilkårene om, at det skal kunne betale sig at arbejde og sætte noget i gang. Så politikerne skal skabe bedre vilkår for iværksætterne, så de ikke skal døje med bureaukrati og papirnusseri.

Grønlands Erhverv har i mange år været fortaler for, at det skal være lettere at ansætte udenlandsk arbejdskraft i Grønland – blandt andet gennem fasttrack-ordningen. Den slags tiltag er der fortsat brug for.

- Hvis erhvervslivet skal skabe fortsat vækst i Grønland, er det vigtigt, at vi har den fornødne arbejdskraft. Også her kan politikerne i det kommende Inatsisartut være med til at række erhvervslivet en hjælpende hånd, mener direktøren for Grønlands Erhverv, der også mener, at uddannelsesområdet skal styrkes.

- Uddannelse er nøglen til, at de fleste kan tage vare på sig selv og deres familier. Men vi skal også arbejde i erkendelse af, at vi ikke er folk nok til den store opgave, det er både at forvalte Grønland og drive en erhvervsudvikling.

- Politisk skal man derfor arbejde konstruktivt med arbejdskraft udefra. Det gælder muligheden for at få folk hertil og skabe sig en tilværelse, og det gælder integrationen.

- Men vigtigst af alt har politikerne et stort ansvar til at medvirke til at fortælle, at netop den udenlandske arbejdskraft er medvirkende til, at vi kan opretholde vores samfund. Uden hjælp på fiskefabrikken kan den lokale fisker ikke indhandle sine fisk. Uden den tilkaldte læge, kan vi ikke blive behandlet for sygdom – og så videre. Der er ikke nogen, der tager noget fra nogen – man skaber forudsætningerne for, at vi andre kan mere, forklarer Christian Keldsen.