En fjeldørred er ikke bare en fjeldørred

En fjeldørred er ikke bare en fjeldørred. 

Det viser ny forskning fra det schweiziske vandforskningsinstitut EAWAG ved Luzern.

Her har forskningsgruppeleder Jakob Brodersen og nogle af instituttets studerende gennem de seneste ti år haft de sydgrønlandske fjeldørred-bestande under lup og lavet genetiske undersøgelser. Forskerne er kommet frem til, at der er tale om en række forskellige artsvarianter af ørreder, som ikke umiddelbart blander sig med hinanden.

- Det giver god mening, at fjeldørrederne udvikler sig forskelligt, alt efter om de lever i søer eller elve, men vores forskning viser, at bestanden i visse søer består af helt op til seks forskellige arter, der ikke blander sig med hinanden, forklarer Jakob Brodersen til Sermitsiaq.

Verdensrekord

- Seks forskellige arter i en sø er faktisk en rekord. Tilsvarende forskning fra Island har påvist op til fire arter i samme sø, hvilket hidtil har været verdensrekord, så vores forskning viser, at fjeldørredbestanden i de sydgrønlandske søer er noget helt særligt. Om to år rykker vi til Midtgrønland og undersøger fjeldørrederne ved Sisimiut – og så er det planen, at vi slutter i Ilulissat-området om tre år.

- Fjeldørreder er en vigtig ressource i Grønland – og samtidig har fjeldørrederne også stor indvirkning på vandmiljøet i især næringsfattige gletsjer-elve, så vores forskning har stor betydning for at forstå øko-systemerne og dermed bevare dem, siger Jakob Brodersen.

Artsforskellene viser sig både i størrelse, udseende og adfærd.

- Vi har gennem de seneste ti år indsamlet fisk fra omkring 100 forskellige søer i Sydgrønland. I små og lavvandede søer findes der typisk kun en enkelt art, som ændrer sin føde, når den vokser. I lidt større søer findes der typisk to arter; en stor rovlevende som spiser hundestejler samt en mindre art, der spiser dyreplankton, som den finder i de frie vandmasser.

Kæmper og dværge

- I de største søer, hvor der findes op til seks arter, findes der også en lavvands-sneglespiser og en dybvands-dværgart, som mest spiser myggelarver samt en dybvands rovlevende kæmpe, der spiser dværgarten, fortæller Jakob Brodersen.

- Desuden kan der – alt efter om søerne har fri passage fra havet og tilstrækkeligt med vandløb findes den vandrende art samt en elvlevende art. Disse arter parrer sig generelt ikke med andre arter – og det er derfor, at det giver mening at tale for forskellige artsbestande.

- Vores genetiske undersøgelser viser, at der er tale om en meget hurtig artsdannelse, da disse forskellige arter har udviklet sig i perioden efter sidste istid. Artsdannelsen er drevet af de mange forskellige fødeemner, som kræver tilpasning samt manglen på konkurrerende fiskearter.

Stor betydning

Jakob Brodersens forskningen har ikke alene betydning i Grønland, Fjeldørreder lever over alt på den nordlige halvkugle i kolde vande. Det er verdens nordligst udbredte ferskvandsfisk, men visse fjeldørredarter lever også i saltvand en del af livet.

De havgående fjeldørreder har stor betydning for vandmiljøet i de elve, hvor de går op og gyder, viser de schweiziske forskningsresultater fra Sydgrønland.

- Typisk går ørrederne op i elvene for at gyde, indtil de møder en forhindring, for eksempel et vandfald. Her gyder de så sidst på sommeren og svømmer tilbage til havet om foråret i lighed med skællaksen (atlanterhavslaks), men i modsætning til Stillehavslaks, der dør efter gydningen. I Nordamerika giver de døde Stillehavslaks næringstoffer til økosystemet, men det viser sig, at selv om fjeldørrederne returnerer til havet, bidrager de også til næringsindholdet i elvene.

- Det skyldes, at æggene og ynglen for en dels vedkommende genererer et ekstra led i fødekæden, hvor noget af ynglen bliver spist af andre fjeldørreder, der derved kan vokse sig større. Det forklarer, hvorfor man kan fange større ikke-vandrende fjeldørreder i elvene nedenfor vandfald end ovenfor, siger Jakob Brodersen.