Naalakkersuisut
og Kommuneqarfik Sermersooq har de seneste år arbejdet ihærdigt på at
igangsætte udviklingstiltag indenfor fiskerierhvervet i Tasiilaq og bygderne,
og som resultat af dette har Royal Greenland nu for første gang åbnet et
midlertidigt indhandlingsanlæg i Tasiilaq den 20. august. Den nye fiskefabrik,
der er under opførelse, indvies næste år.
Opførelsen
af en fiskefabrik vil ikke alene gavne de lokale fiskere, men vil også få en
gavnlig effekt for alle borgere i Tasiilaq og bygderne, siger medlem af
kommunalbestyrelsen og 1. viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Justus
Hansen, Demokraatit, og Bendt Josvassen, som er formand for fisker- og
fangerforeningen i Tasiilaq. De mener dog samtidig, at man skal være forberedt
på mulige udfordringer i overgangsfasen fra fangst- til fiskerierhvervet.
Naalakkersuisut
og Kommuneqarfik Sermersooq har de seneste år arbejdet ihærdigt på at
igangsætte udviklingstiltag indenfor fiskerierhvervet i Tasiilaq og bygderne,
og som resultat af dette har Royal Greenland nu for første gang åbnet et
midlertidigt indhandlingsanlæg i Tasiilaq den 20. august. Den nye fiskefabrik,
der er under opførelse, indvies næste år.
FLERE INDSATSER
Både kommunalbestyrelsen
i Kommuneqarfik Sermersooq, bygdebestyrelserne og ikke mindst fisker- og
fangerforeningerne i Tasiilaq og området har i de senere år i stigende grad
efterlyst politiske indsatser, der skal føre til udvikling af fiskerierhvervet
i Østgrønland. Og det har Naalakkersuisut-koalitionen lyttet til og har
efterfølgende iværksat forskellige tiltag på området.
Naalakkersuisut
har eksempelvis ydet tilskud fra fiskeriudviklingspuljen under finansloven til
anskaffelse af forskellige fiskeredskaber i Tasiilaq og bygderne omkring, og i
forbindelse med implementeringen af udviklingsplanen for fiskeriet i
Østgrønland i perioden fra 2023 frem til 2030 afholdte Departementet for
Fiskeri og Fangst i april et vellykket fiskeriseminar i Tasiilaq.
Naalakkersuisut oprettede efterfølgende forsøgsfiskeri uden kvoteloft i hele
Østgrønland i kystnære områder gældende fra slutningen af maj i år.
Naalakkersuisut
oprettede ligeledes i 2023 et forsøgsfiskeri af blandede arter kystnært i
Østgrønland, og Departement for Fiskeri og Fangst har blandt andet også
bevilliget penge til indkøb af bundgarn og autosneller til Kulusuk til forsøg
på fiskeri efter torsk, samt til indkøb af autosneller og langlineudstyr til
Tasiilaq til forsøg på fiskeri efter hellefisk og torsk. Der er tidligere også
bevilliget penge til indkøb af krabbetegner, autosneller, langlinerudstyr til
Kuummiut til forsøg på fiskeri efter krabber og helleflynder.
Kilde:
Naalakkersuisut
Opførelsen
af en fiskefabrik vil ikke alene gavne de lokale fiskere, men vil også få en
gavnlig effekt for alle borgere i Tasiilaq og bygderne, siger medlem af
kommunalbestyrelsen og 1. viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Justus
Hansen, Demokraatit, og Bendt Josvassen, som er formand for fisker- og
fangerforeningen i Tasiilaq. De mener dog samtidig, at man skal være forberedt
på mulige udfordringer i overgangsfasen fra fangst- til fiskerierhvervet.
En langsom
start
Royal
Greenland har indtil videre modtaget en betinget autorisation fra
Fødevarestyrelsen, hvilket gør det muligt at starte indhandlingen, mens
byggeriet af den nye fiskefabrik pågår, og anlægget har foreløbig kapacitet til
at modtage op kun tre tons fisk om dagen. Der blev dog kun indhandlet 83 kilo
torsk i løbet af to første åbningsdage, hvilket ifølge indhandlingschef Frede
Kilimi skyldes, at de lokale fangere var på narhvalsfangst netop i denne periode.
- Vi
regner dog med, at indhandlingsmængderne vil stge markant, når
narhvalsfangsterne er overstået. Torskeforekomsten i farvandet omkring Tasiilaq
fald i slutningen af november sidste år, og det bliver derfor spændende at se,
hvordan indhandlingen vil gå i løbet af efteråret, siger han.
Indtil
videre er det kun torsk, der bliver indhandlet, men næste år vil der være
mulighed for at indhandle en lang række andre fiskearter, når den nye fabrik
tages i brug. Der er fire fabriksmedarbejdere på nuværende tidspunkt, og det
forventes at den nye fiskefabrik vil beskæftige otte fabriksmedarbejdere.
Et
vigtigt skridt
I
midten af juni sidste år fik Royal Greenland tildelt en kvote på 5.515 tons
torsk og 406 tons rødfisk i det udenskærs fiskeri, hvor målet blandt andet var
at etablere en fabrik i Tasiilaq, men i starten af september sidste år indsatte
selskabet et indhandlingsskib ved Tasiilaq, som blev benyttet flittigt af de
lokale fiskere. Opførelsen af indhandlingsanlægget er et vigtigt skridt i
udviklingen af fiskeriet i Østgrønland, lyder det fra Royal Greenland.
Arctic
Prime Fisheries ApS har indtil videre som den eneste i Østgrønland drevet en
fiskefabrik i Kuummiut, hvor der årligt bliver landet omkring 400 tons fisk.
Der er indhandling for hellefisk, krabber, torsk og ørreder på anlægget.
Udfordringer
og optimisme
Royal
Greenlands fabriksplaner og opførelse af den nuværende midlertidige
indhandlingsfacilitet i Tasiilaq er et resultat af en vellykket tværpolitisk
indsats, mener 1. viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Justus Hansen, der
dog samtidig peger på en række udfordringer, som man skal være opmærksom på.
- Det
bliver spændende at se, hvordan overgangsfasen fra fangst til fiskerierhvervet
vil gå, men de lokale fiskere formåede at lande store mængder fisk, da Royal
Greenland indsatte et indhandlingsskib sidste år, så jeg mener, at der er god
grund til optimisme for fremtiden, siger han.
Bendt
Josvassen, der er formand for fisker- og fangerforeningen i Tasiilaq, siger, at
de i mange år har efterlyst tiltag, der kan føre til etablering af en
fiskefabrik i Tasiilaq, og han fastslår, at de nuværende tiltag giver optimisme
for fremtiden.
- Vi
plejede at fiske i nærheden af Kuummiut, hvilket både var besværlig og
tidskrævende, så vi er meget glade for, at vi nu kan indhandle i Tasiilaq,
siger han.
Antallet
af fangere der er overgået til fiskerierhvervet er steget markant i de senere
år, og at der skal være gode vilkår til stede for fiskerierhvervet, hvis man at
tiltrække unge til fiskeriet, mener fisker- og fangerforeningsformanden.