Ejerskabspolitik: Múte vil ikke overraskes
Halvandet år efter at den politiske aftale om ejerskabspolitikken for de selvstyreejede selskaber blev indgået er selve styringsdokumentet endelig kommet på plads. Det 24 sider lange dokument beskriver, hvordan ejerskabet skal forvaltes, og hvorledes selskaberne skal efterleve det politiske forlig.
Mellem generalforsamlingerne i de selvstyreejede virksomheder, skal der foregå en aktiv dialog mellem bestyrelsen og Naalakkersuisut, fremgår det af et netop offentliggjort styringsdokument. Formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), ses her på generalforsamlingen i Royal Greenland.
Foto: Leiff Josefsen
Hvordan Naalakkersuisut kan føre et aktivt ejerskab over for de selvstyreejede selskaber og samtidig agere under respekt for armslængdeprincippet bliver formuleret i detaljer i det styringsdokument, som udmønter den politiske aftale om ejerskabspolitikken, der tilbage i marts 2023 blev indgået af de politiske partier, hvor Naleraq som det eneste parti valgte at stå udenfor.
Nu er dokumentet blevet offentliggjort på Naalakkersuisuts hjemmeside.
Distance
- Armslængdeprincippet bygger på, at der skal være en passende distance mellem Naalakkersuisut som ejer og selskabets bestyrelse og direktion. Det betyder konkret, at Naalakkersuisut eller selvstyret normalt hverken kan eller bør påtage sig den faktiske ledelse af et selvstyreejet aktieselskab, bliver det fastslået indledningsvist.
Og videre:
- Armslængdeprincippet skal på den ene side sikre det enkelte selskabs ledelse mulighed for at have fuldt fokus på opnåelse af forretningsmæssige målsætninger, mens princippet på den anden side skal give selv- styrets forvaltning mulighed for at fokusere på de politiske hensyn, der knytter sig til det enkelte selskabs aktiviteter.
Helt centralt står der om adskillelsen mellem det politiske niveau og selve ledelsesretten i selskaberne:
- For at opretholde adskillelsen mellem Naalakkersuisut som ejer og bestyrelserne som selskabets øverste ledelse, varetages den daglige kommunikation af en administrativ enhed i selvstyret på vegne af Naalakkersuisut, som har den daglige og direkte kontakt med selskabernes ledelse. Denne opsætning
har til formål at sikre, at selskabet i kraft af aktieselskabsformen kan fokusere på den forretningsmæssige drift og værdiskabelse, og at Naalakkersuisut eller diverse ressortdepartementer, ikke de facto kan påtage sig en ledelsesrolle i forhold til selskaberne.
Det betyder, at Bestyrelsessekretariatet i Formandens Departement bliver en central spiller, når det gælder kommunikationen mellem selskabernes ledelse og det politiske topniveau.
Ingen overraskelser
Definitionen af armslængdeprincippet bliver i dokumentet efterfulgt af et afsnit, hvor Naalakkersuisuts aktive ejerskab bliver beskrevet, og hvor det italesættes, at Formanden for Naalakkersuisut på ingen måde ønsker nogen form for overraskelser fra selskabernes side, hvilket en løbende dialog via Bestyrelsessekretariatet skal sikre.
-Mellem generalforsamlingerne foregår der en aktiv dialog mellem bestyrelsen og Naalakkersuisut, således at der sker en løbende forventningsafstemning, Dette er blandt andet begrundet i princippet om “ingen overraskelser”. Dialogen føres mellem formanden for Naalakkersuisut og dennes forvaltning, hvor der mellem generalforsamlinger holdes en løbende dialog med selskabets ledelse, som en del af det aktive ejerskab.
Ordene “ingen overraskelser” bliver anvendt flere gange i dokumentet, og betydningen defineres på følgende måde:
Betydningen
-Princippet om ”ingen overraskelser” betyder, at bestyrelsen bør sikre, at Formanden for Naalakkersuisut er velorienteret om selskabets forhold og økonomiske udvikling. Det må således forventes, at Formanden for Naalakkersuisut på forhånd orienteres om blandt andet beslutninger med stor strategisk rækkevidde eller beslutninger, der kan have samfundsmæssige og politiske konsekvenser, eksempelvis væsentlige ændringer i selskabets risici, vigtige pressemeddelelser såsom resultatet af halv- eller årsrapporten eller hvis der er konstateret væsentlige problemer.
En bestyrelsesforperson er ikke afskåret fra at have en direkte dialog med Formanden for Naalakkersuisut, hvis der er et særligt behov.
-Bestyrelsessekretariatet (…) bistår i øvrigt Formanden for Naalakkersuisut ved alle møder, hvor bestyrelsesformanden ønsker at drøfte emner af ejermæssig karakter med Formanden for Naalakkersuisut, oplyses det.
De øvrige emner
Styringsdokumentet fokuserer ikke alene på armslængdeprincip og det aktive ejerskab. Syv andre kapitler udmønter ejerskabspolitikken, og emnerne er:
