Drone til Ukraine testet i Kangerlussuaq

Dronen klarede sig fantastisk viser første dronetest, som blev gennemført i december på Dronetestbanen i Kangerlussuaq.

RQ-35 drone fra Sky Watch blev testet i Kangerlussuaq i december 2024.
Offentliggjort

Den første dronetest på dronetestbanen i Kangerlussuaq gav gode resultater.

Det viser resultatet af RQ-35’s Arctic Adventure, som blev gennemført i december 2024.

Den første dronetest på dronetestbanen i Kangerlussuaq gav gode resultater.

Det viser resultatet af RQ-35’s Arctic Adventure, som blev gennemført i december 2024.

Det skriver dronefirmaet Sky Watch A/S i Aalborg på LinkedIn.

Marketingsdirektør i Sky Watch Thomas Jensen siger til Sermitsiaq.AG:

– Vi har testet vores drone i Grønlands barske klima for at sikre, at den leverer pålidelig performance under ekstreme forhold. Det er afgørende for os at levere et kvalitetsprodukt, som soldaterne kan stole på, når det virkelig gælder.

Sky Watch har hovedsæde i Aalborg og er Nordueropas største dronefirma.

Sky Watch leverer således også droner til Ukraines militær.

- Er det samme drone, som Ukraines forsvar bruger?

– Ja det er samme drone i en ny version.

Den version, som Sky Watch indtil nu har leveret til Ukraine, hedder RQ-35 Heidrun. På sin hjemmeside fortæller Sky Watch, at det er den bedst mulige mini droner - UAS unmanned aircraft system – til forsvaret.

- Hvor mange af den slags droner har I leveret til Ukraine?

– Det er fortroligt, men vi er en af de førende leverandører til Ukraine af den her type droner, oplyser Thomas Jensen.

Testen blev en succes

Testen af RQ-35 dronen i Kangerlussuaq blev gennemført af cheftestpilot for droner hos Sky Watch, Jesper Meldgaard Christensen.

Han tog i december 2024 til Kangerlussuaq for at bedømme ydeevnen af RQ-35 drone under ekstreme kolde forhold.

Jesper Meldgaard Christensen deler på LinkedIn ud af sin erfaring fra testen:

“Den klarede sig fantastisk og overgik mine vildeste forventninger! Typisk falder batteriets ydeevne i kulde, så vi isolerede batterierne - nogle gange ved at holde dem i vores jakke."

"Men med RQ-35 er det slet ikke nødvendigt! Jeg fjernede endda batteriisoleringen bare for at se, hvad der ville ske, og vores drone klarede sig lige så godt."

"Til udholdenhedstesten efterlod vi alt udenfor natten over i dens kuffert ved -22°C, og jeg er glad for at kunne meddele, at vi pakkede den ud, og den var klar til at flyve med det samme!”, fortæller Jesper Meldgaard Christensen på LinkedIn.

Dronetestbanen

Dronetestbanen drives af Qeqqata Kommunia og Arctic Unamanned.

Laust Løgstrup fra kommunen siger om testen: ”Den viser, at det grønlandsk-danske samarbejde om droner, jævnfør dronekonferencerne og samarbejdet med Odense med videre, giver rigtig god mening.

Mads Petersen fra Arctic Unmanned sagde i forbindelse med testen i december til SermitsiaqAG:

”Det er en milepæl i udviklingen…..Det positive er, at den pågældende virksomhed anser vores luftrum som noget med en masse potentiale, da det er urørt natur uden forstyrrelser af bemandet lufttrafik”.  

I foråret 2024 blev dronetestbanen godkendt omkring Sandflugtsdalen ved Indlandsisvejen, hvor der ikke bor mennesker, og hvor man i fred kan teste droner over Indlandsisen, land, sø og elvområder.

Arctic Unmanned er i kontakt med myndigheder for at få mere luftrum, fortalte Mads Petersen.

”Baggrunden er, at nogle af vores kunder ønsker at kunne teste flyvninger uden for synsvidde med helt op til 50 kilometer afstand.

I en meddelelse til sine kunder skrev Mads Petersen blandt andet om den første test på engelsk:

”Jeg er glad for at meddele, at vores testbane er fuldt udstyret til at kunne møde vores kunders behov. Den tilbyder uafbrudt flyvning uden afbrydelse fra bemandet luftfart, hvilket sikrer en kontinuerlig test” (redaktionens oversættelse, red.).

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS