NunaMinerals

Direktør Ole Christiansen forlader Nunaminerals

Ole Christiansen har meddelt Nunaminerals' bestyrelse, at han ønsker at fratræde sin stilling som administrerende direktør

Ole Christiansen, Nunaminerals' administrerende direktør, fotograferet på selskabets ekstraordinære generalforsamling på Hotel Hans Egede i Nuuk den 29. januar
Offentliggjort

Det lukningstruede Nunaminerals skal nu på jagt efter en ny administrerende direktør.

Således meddeler selskabets Ole Christiansen i en fondsbørsmeddelelse mandag morgen, at han har meddelt Nunaminerals' bestyrelse, at han ønsker at fratræde sin stilling som administrerende direktør.

Dermed står det delvist selvstyreejede mineralefterforskningsselskab Nunaminerals A/S, som er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter guld-, ædel- og strategiske, med endnu en udfordring.

Ole Christiansen oplyser, at han fortsætter som administrerende direktør i sin opsigelsesperiode på 12 måneder, og at fratrædelsen sker med virkning fra 1. februar 2016, medmindre andet aftales med bestyrelsen.

Se billeder: Naalakkersuisuts Nunaminerals-forslag afvist

Læs: Før skæbnesvangert møde: Naalakkersuisut håber til det sidste

Bestyrelsen overvejer situationen
Nunaminerals' bestyrelse fremhæver i fondsbørsmeddelelsen selskabets kaotiske finansielle situation, som også blev gennemgået på selskabets ekstraordinære generalforsamling den 29. januar, hvor mineralefterforskningsselskabet oplyste, at aktieværdien blev nedsat drastisk fra 5 kroner til 10 øre pr. aktieandel, samtidig med at selskabets aktiekapital blev nedsat fra 137.954.700 kroner til 2.759.094 kroner til dækning af tab.

Derudover fremhæver Nunaminerals, at lånene fra selvstyret og Greenland Holding A/S, der forfaldt ved udgangen af januar, ikke er blevet forlænget.

Læs: Kielsen om Nunaminerals: Forretningsplanen er ingen redningsplan

Læs: Nunaminerals forsvarer sig efter hård kritik

- Bestyrelsen overvejer selskabets situation og vil meddele sin beslutning hurtigst muligt, lyder det kortfattet i fondsbørsmeddelelsen fra Nunaminerals.

Nunaminerals påbegyndte sine aktiviteter i 1999 og er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen A/S.

Sermitsiaq.AG forsøger at få et interview med Ole Christiansen hurtigst muligt.

Læs flere artikler om Nunaminerals her

Powered by Labrador CMS