Direktør Hu undrer sig over negativ omtale

- Medierne har slet ikke forstået projektet om udvinding af jernmalmen. Sagt af direktør for mineselskabet London Minings grønlandske datterselskab

Xiaogang Hu, direktør for London Mining, forstår ikke al den negative medie omtale af jernmalmprojektet. Foto. Leiff Josefsen
Offentliggjort

- De sidste to til tre måneder har der været så mange negative nyheder i dansk presse. Om at London Mining vil forsøge at stjæle værdier i Grønland, at vi vil indføre social dumping, og at vi ikke vil gøre noget godt i Grønland. Men medierne har ikke forstået projektet. De konkluderer bare noget baseret på spekulationer. Det er et stort problem for vores projekt, og påvirker potentielle investorers stillingtagen til at investere i projektet, siger Xiaogang Hu, direktør for mineselskabet London Minings grønlandske datterselskab.

Det sker i et interview med Berlingske, som har mødt Xiaogang Hu i København. Det bringes i dag søndag. Du kan læse hele interviewet her

Læs også: To ud af tre danskere vil have del i råstofferne

Han ærgrer sig over den negative presseomtale, som også er nået til Kina. Her har både tv og aviser rapporteret om den ophedede danske debat.

London Mining og direktør Hu er blevet symbolet på de frygtede kinesere. Men han siger til Berlingske, at:

- Ethvert internationalt entreprenørselskab, inklusiv kinesiske, skal også følge lovene. Der er ingen plads til at snyde, siger direktøren.

Powered by Labrador CMS