Tallet på badevægten er blevet højere, tøjet passer ikke længere, og intet er som før. En kvindes krop er selvsagt ikke den samme før og efter graviditeten. Men det er ikke kun kroppen, men også hjernen, som – helt fysisk – ændrer sig under en graviditet. Det viser resultaterne fra et nyt amerikansk studie, som mandag blev udgivet i tidsskriftet Nature Neuroscience.
Her har forskere fra blandt andet University of California scannet deres gravide kollegas hjerne 26 gange før, under og efter graviditeten for at kortlægge løbende neurobiologiske ændringer. Det unikke ved studiet er, at forskerne tog billeder af kvindens hjerne under graviditeten.
- Tidligere studier har taget billeder af kvinders hjerner før og efter en graviditet, men vi har aldrig før fulgt hjernes ændring i løbet af denne forvandling, forklarer Emily Jacobs, som er én af forskerne bag projektet på et pressemøde.
- Med denne metode har vi kunnet følge løbende ændringer i hjernes forskellige dele og kunnet se det udfolde sig uge for uge, uddyber hun.
SÅDAN GJORDE FORSKERNE
Studiet blev foretaget af et forskerhold bestående af forskere fra University of California, Santa Barbara, University of California, Irvine og National Institute of Mental Health. Forskerne udførte i alt 26 MR-scanninger og en række blodprøveundersøgelser af den 38-årige gravide Elizabeth Chrastil, som også er hjerneforsker på University of California.
Elizabeth Chrastil blev gravid igennem en IVF-behandling, også kaldet kunstig befrugtning, og derfor kunne forskerholdet planlægge forsøget efter graviditeten. Forsøget gik i gang tre uger før befrugtningen.
Her blev kvinden scannet fire gange. 15 af de efterfølgende scanningerne foregik herefter i løbet af de tre trimestre af graviditeten, 15 af scanningerne i løbet af de efterfølgende to år efter fødslen, og slutteligt blev syv scanninger foretaget, da testperioden sluttede to år efter fødslen.
Disse scanninger blev derefter sammenlignet med hjerneændringer observeret hos otte kontrolpersoner. Udover scanningerne tog forskerne også blodprøver for at undersøge løbende hormonelle forandringer i kvinden. De kortlagde også hendes psykiske tilstand på testdagene, herunder kvalitetens af hendes søvn på den pågældende dag samt stressniveau.
Kilde: Videnskab.dk
Men studiet er også unikt i sin fremgangsmåde, lyder det Kamilla Miskowiak, professor i neuropsykologi på Københavns Universitet. Hun har ikke før set, at forskere har MR-scannet en gravid kvindes hjerne.
- Det er usædvanligt, at de har scannet kvinden under graviditeten. Til gengæld er studiet metodestærkt, fordi man også har scannet kvindens hjerne før graviditeten, hvilket man har en unik mulighed for, når det netop er en planlagt graviditet, siger hun.
Overflade ‘krymper’
Med scanningerne af kvindens hjerne kunne forskerne analysere billederne af den. De billeder viste blandt andet, at forskellige hjerneområder – helt fysisk – blev mindre i løbet af graviditeten. Forskernes resultat viste, at den såkaldte grå substans i hjernen blev reduceret, særligt i slutningen af graviditeten.
Den grå substans udgør det ydre lag af hjernen, som primært består af hjerneceller, og her fandt forskerne, at hjernens overflade (også kaldet cortex), volumen og tykkelse skrumpede. Til gengæld kom der mere af hjernens hvide substans – og hvad det betyder, vender vi tilbage til. For hvis du spærrer øjnene op over at læse, hvordan hjernen ’skrumper’, så kan du godt slappe af igen. For selvom det lyder både voldsomt og ubehageligt, så er det ikke nødvendigvis en skidt ting. Det påpeger Ro J. Robotham, forsker i kognitiv og klinisk neuropsykologi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
- Det er vigtigt at sige, at selvom noget af hjernen ’skrumper’, så betyder det ikke nødvendigvis at den bliver mindre effektiv, eller at personen bliver dummere eller husker dårligere af den grund, slår forskeren fast.
Hun påpeger, at hjernen hele livet igennem ændrer sig med vores erfaring – nogle områder af hjernen bliver mindre, andre steder større, nogle hjerneceller dør, mens nye dannes. Så faktisk kan der være gode grunde til, at hjernen gør netop dét, når den gennemgår en graviditet. Hvorfor, vender vi tilbage til.
Forældrehjerne ruster til udfordringer
Ro J. Robotham påpeger imidlertid, at det er en anden del af studiet, som umiddelbart er mest interessant:
- Det positive er, at der tilsyneladende er andre områder, som øges.
- At områderne med hvid substans øges, betyder at forbindelsen og kommunikationen mellem hjernes områder bliver styrket. Det er vigtigt, for vores hjerner er uduelige, hvis ikke cellerne taler sammen, forklarer hun.
Én af dem, som dagligt også har forsket i ændringer af nybagte mødres hjerner er Kamilla Miskowiak, professor i neuropsykologi. Hun har tidligere forsket i, hvordan ændringer af kvinders hjerner kan hænge sammen med en bedre evne til at være forældre.
- Der sker nogle ændringer i hjernen, som gør én bedre til at være forældre. Man sorterer nogle ting fra i hjernen, for at gøre plads til flere følelsesmæssige funktioner, siger hun til Videnskab.dk og uddyber:
- Det er positive plastiske ændringer, som gør at man bedre kan bearbejde signaler fra barnet, aflæse ansigtsudtryk bedre og hjælpe barnet til at udvikle sociale kompetencer.
Graviditet asfalterer hjernens motorveje
Derfor er det ikke nødvendigvis skidt, hvis vordende mødres hjerne bliver mindre, når ’hjernens motorveje’ til gengæld bliver bedre, lyder det fra forskerne bag projektet.
Hjerneforskeren Elizabeth Chrastil, som er testperson i det amerikanske studie, bruger en asfalteret vej som analogi for den hvide substans i hjernen, der også nogle gange kaldes hjernens hvide fibre, eller hjernens ledningsnetværk:
- Det er lidt ligesom at have en vej – man vil gerne have, at den er belagt med asfalt, fordi så går det mere glat. Det vil man også gerne have at hjernens ledningsnetværk er, fordi forbindelsen mellem hjernens dele så er bedre, siger hun på et pressemøde om det nye studie.
Ifølge professor Kamilla Miskowiak er der også flere dele af kvindens hjerne, som ændrer sig, når en kvinde bliver gravid. Kvinder, der har født, og kvinder, som er gravide, er nemlig bedre til at håndtere babygråd og bliver ikke lige så stresset af lyden, som andre gør.
- Babygråd er noget af det mest stressende for mennesker. Det er også, derfor vi bruger babygråd, når vi i forsøg udsætter testpersoners hjerner for stress. Men fra tidligere forskning ved vi, at kvindernes evne til at regulere egne følelser bliver bedre, når de bliver mødre, og derfor kan de bedre håndtere babygråden, siger Kamilla Miskowiak.
Usædvanligt forsøg
Med sin baggrund som forsker inden for mødres hjerner, overrasker det ikke Kamilla Miskowiak, at studiet peger på en reduktion af den grå substans, men til gengæld en styrkelse af hjerneforbindelserne, altså den hvide substans.
- Jeg er ikke så overrasket over de her fund, for det flugter med det, man tidligere har fundet ud af om nybagte forældres hjerner. Graviditeten er et vindue for plasticitet, fordi man står overfor store udfordringer, og det er vigtigt evolutionært at sikre sig, at barnet får sociale behov opfyldt fra begyndelsen, påpeger hun.
Kamilla Miskowiak er dog overrasket over, at de amerikanske forskere har scannet en gravid kvinde.
- Det er ret usædvanligt, at et så anerkendt tidsskrift som Nature Neuroscience vælger at publicerer et casestudie, for casestudier er sværere at drage generelle konklusioner om hjernen ud fra, siger hun og tilføjer:
- Traditionelt har man af sikkerhedshensyn undladt at scanne gravide, fordi man ikke har kendt til risikoen ved at MR-scanne en gravid. Det, og så den grundige metode med gentagne MR-skanninger før, under og efter graviditeten, tror jeg, er forklaringen på, at studiet er blevet publiceret.
Ifølge forsøgets testperson, Elizabeth Chrastil, er det heller ikke praksis, at de MR-scanner gravide i forsøg, for de vil ikke løbe nogen risiko. Men der er også tilfælde i virkelighedens verden, hvor gravide scannes på grund af visse sygdomme eller skader, uden at der er dokumenteret risici i den forbindelse.
- Vi lavede en grundig sikkerhedstest og tog ekstra forholdsregler, men jeg var ikke nervøs. Jeg beskæftiger mig med neurovidenskab og foretager det her i min forskning hele tiden, så jeg vidste, at det var sikkert, skriver Elizabeth Chrastil til Videnskab.dk.
Manger stadig svar
Både Kamilla Miskowiak, Ro J. Robotham og forskerne bag projektet peger på, at studiet i det hele taget stiller flere spørgsmål, end det giver svar.
- Det er altid spændende med hjernescanninger, men det siger ikke noget om, hvor godt testpersonerne efterfølgende klarer sig i moderskabet, hvor meget stress de oplever, eller hvordan de efterfølgende interagerer med deres børn, og derfor er resultaterne mindre interessante. Det vigtige er jo at se, om det får en betydning for kvinderne, mener Kamilla Miskowiak.
Også hjerneforsker Ro J. Robotham peger på, at det amerikanske studie er et såkaldt eksplorativt studie, altså indledende undersøgelser som kan inspirere til yderligere studier.
- Man skal være påpasselig med at konkludere for meget ud fra dette ene studie, både fordi det kun er én kvinde, som deltager, og fordi billeddannelsesstudier er generelt også svære at tolke, siger hun og uddyber:
- Næste skridt ville naturligt være at se, om samme resultater kan findes i test af andre gravide, og se på, om det er en sammenhæng mellem fysiske ændringer af hjernen og ændring i adfærd – men den sammenhæng ville igen være vanskelig at påvise, siger Ro J. Robotham.
Det nye amerikanske studie har været flere år undervejs, og i dag er Elizabeth Chrastils søn fire år gammel. På et pressemøde giver hun udtryk for, at hun glæder sig over, at resultaterne af et ganske særligt studie for hende nu skal publiceres.
- At være hjerneforsker og så kunne medvirke til videnskaben på den her måde har været fantastisk. Det har været ret sejt, siger Elizabeth Chrastil.
