TÓRSHAVN: Forudsigelser har den ulempe, at de er meget svære
at verificere. Man må vente og se. Måske holder de stik, måske er det et skud i
tågen.
Langtidsprognosen for Grønlands turisme er sådan et kig i
krystalkuglen. Og det lover godt for branchen!
TÓRSHAVN: Forudsigelser har den ulempe, at de er meget svære
at verificere. Man må vente og se. Måske holder de stik, måske er det et skud i
tågen.
Langtidsprognosen for Grønlands turisme er sådan et kig i
krystalkuglen. Og det lover godt for branchen!
Turismen vil de næste 10-11 år vokse i værdi fra to
milliarder kroner i dag til fire milliarder i 2025 i runde tal. Det betyder, at
der for første gang i historien vil være et solidt supplement til fiskeriet;
som i øvrigt også overgår de høje forventninger til råstofferne.
- Det er jo et skønnet tal, medgiver turismens minister,
naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen (IA), som i sidste uge tilbragte tre dage på
Færøerne på Vestnorden-turistmesse.
Klippe-klistre
Hun sætter sig til rette på en bænk af træpaller i midten af
sportshallen i Tórshavn, som danner rammen om den nordatlantiske turist-event.
Ved siden af er den grønlandske delegation i gang med at sælge, promovere og
imponere de udenlandske branchefolk. Vestnorden er en business-messe, kun for
fagfolk, og der er ikke mange underholdende elementer i hallen i løbet af
dagen. Stemningen er afdæmpet, nærmest tør, men god. Det er professionelle, som
ikke er her for sjov. Masser af udvekslinger af visitkort og løfter om at høres
ved.
- At turismen på sigt skal udgøre 40 procent af den
samlede grønlandske eksportværdi, er det et meget optimistisk skøn?
- Det er jo baseret på, at der hen over en årrække sker en
gradvis vækst. Det er blandt andet baseret på vurderinger fra Kalaallit
Airports, svarer Naaja Nathanielsen.
- Det kræver mange flere hoteller og mange flere ansatte.
Hvor skal de komme fra?
- Vi kommer nok til at finde klippe-klistre-løsninger for at
rekruttere tusind ekstra medarbejdere. Vi ser helst så stor lokal forankring
som muligt. Men det klares nok ikke uden folk udefra. Mange andre brancher
kæmper jo også for at få folk nok, byggebranchen, sundhedsvæsenet og
plejesektoren, svarer Nathanielsen og tilføjer:
- Vi har mange spændende dialoger om det her. Blandt andet
fortæller borgmestre os, at asiater integreres i pleje- og sundhedstjenesten
uden store problemer. Det var nyt for mig. Vi kan også se i andre geografiske
retninger: Canadas inuit-samfund har et stort overskud af ung arbejdskraft. Det
vil være en meningsfuld udveksling at invitere dem. Samtidig hører vi forslag
om, at vi i vores højsæson kan rekruttere fra den anden side af kloden, hvor de
har lavsæson, når vi har højsæson.
- Så turistfolk fra Chile – en slags byttehandel?
- Ja, det kan du sige. Og så skal vi arbejde på at nedbryde
bureaukratiske barrierer og fastgroede tankesæt. Vi hører fra KNAPK, at deres
medlemmer er interesseret i at bidrage til branchen. Der kan også være folk,
der er interesseret i at lave en helårsindtægt på et halvt år, tilføjer
Nathanielsen.
- Det lyder meget liberalt?
- Jeg er ikke så optaget af dogmer, men af praktiske
løsninger.
Ikke Djøf-jobs
Naaja Nathanielsen mener, at turismen er det oplagte sted at
øge væksten i Grønland. Dels er det kommercielle potentiale lovende. Dels
passer erhvervet godt til mentaliteten.
- Det ligger let til os at være gæstfrie. Og en del job i
turisterhvervet – blandt andet for guiderne – bygger jo på det, vi ved og kan.
Det er en branche, som ikke nødvendigvis er drevet frem af akademikere. Den
kræver vilje, nysgerrighed og drive. Derfor er det et godt match til os.
- Dybest set handler det om, at sørge for, at gæsterne har
det godt. At turisten får en positiv oplevelse, siger Nathanielsen og
understreger:
- Der er rigtig meget stolthed i den her branche. Lige som i
fiskerierhvervet. Folk elsker at vise deres land frem og fortælle om kulturen.
Alle de ting, vi er så stolte af.
Egen skyld
Nathanielsen ærgrer sig over de selvpålagte barrierer, som
hersker og som hæmmer folks muligheder for at udfolde deres individuelle,
autodidakte kompetencer, også i turistbranchen:
- Det gør mig hidsig
at tænke på, at vi nogle gange opfinder systemer, der bremser os. Det er os
selv, der bestemmer ting, som ender med at blive et problem.
- Hvad er det?
- Vi gør det til et stort problem, at der er en del, som
ikke har en høj uddannelse. Ja, vi skal hæve uddannelsesniveauet, men vi skal
ikke lade os begrænse at uddannelsesniveauet. Vi har alle sammen skills og
færdigheder, som vi bærer med os, og som kan gøre stor nytte. Det er
færdigheder, som vi ikke altid har papir på. Men vi skal altså ikke vente på,
at 50 procent af os får en høj uddannelse, så kommer vi for langsomt i gang.
Det ender med at blive en selv-fortælling, som bremser os, siger Naaja Nathanielsen
og fyrer denne afsluttende pointe af:
- Man bygger ikke et land på at finde alle hullerne i osten.
