HØJT AT FLYVE

– Det er dygtigheden indenfor handel, der skal sejre

Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen opfordrer Greenland Airports til at udnytte mulighederne i en atlantlufthavn i Nuuk

Atlantlufthavnen i Nuuk åbner torsdag den 28. november – og det vil under alle omstændigheder ændre rejsemønsteret i Grønland.
Offentliggjort

Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen var naalakkersuisoq for erhverv og energi, da Inatsisartut vedtog lufthavnspakken den 15. november 2018.

Hans fokus den afgørende dag for seks år siden var rettet mod de erhvervsmuligheder, som to atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat og en regional bane i Qaqortoq åbner for Grønland.

Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen var naalakkersuisoq for erhverv og energi, da Inatsisartut vedtog lufthavnspakken den 15. november 2018.

Hans fokus den afgørende dag for seks år siden var rettet mod de erhvervsmuligheder, som to atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat og en regional bane i Qaqortoq åbner for Grønland.

Og fokus har ikke ændret sig i dag, hvor atlantlufthavnen i Nuuk endnu inden åbningen til november er udfordret af flyselskabet Air Greenland og turistselskabet Albatros Arctic Circle, som gennemfører en ruteflyvning København - Kangerlussuaq - Nuuk i 32 uger af 2025.

Naleraqs formand Pele Broberg siger til Sermitsiaq, at Naalakkersuisut skal forhindre denne flyvning, fordi ruten bryder med den politiske forudsætning for lufthavnspakken, som var en flytning af atlantflyvningen fra Kangerlussuaq til Nuuk.

ARMLÆGNING OM ARMSLÆNGDEPRINCIPPET

Naleraqs formand Pele Broberg siger til Sermitsiaq, at Naalakkersuisut som ejer af det nationale flyselskab Air Greenland skal forhindre, at selskabet åbner en kommerciel atlantflyvning til Kangerlussuaq i 2025, fordi ruten bryder med det politiske beslutningsgrundlag for lufthavnspakken.

Air Greenland påberåber sig armslængdeprincippet, hvor politikerne ikke blander sig i selskabets daglige drift, herunder planlægningen af nye flyruter.

I marts 2023 indgik Inuit Ataqatigiit, Siumut, Demokraatit og Atassut en aftale om ejerskabspolitik for de selvstyreejede aktieselskaber.

Aftalen slår fast, at Naalakkersuisut skal kunne udøve aktivt ejerselskab over selskaberne, men det skal ske indenfor rammerne af armslængdeprincippet.

Armslængdeprincippet betyder, at selskabernes ledelse træffer de nødvendige beslutninger om den daglige drift, mens Naalakkersuisuit som aktionær udøver sin indflydelse på generalforsamlingen gennem valget af selskabets bestyrelse.

Med andre ord: Selskabets bestyrelse og direktions opgave at varetage selskabets interesser, ikke politiske interesser.

kurt@sermitsiaq.gl

Aqqalu C. Jerimiassen er lodret uenig med sin formandskollega.

– Turistselskabet Albatros Arctic Circle har kæmpet med næb og klør for at bevare sine mange aktiviteter i Kangerlussuaq, og dette benarbejde er resulteret i en atlantrute til næste år. Vi skal ikke nedlægge forbud i et frit marked, men Greenland Airports – Mittarfeqarfiit kan tage ved lære af gå-på-modet, som Albatros Arctic Circle har udvist. Det er dygtigheden indenfor handel, der skal sejre, og den nye atlantlufthavn i Nuuk må blive bedre til at tiltrække nye rejsende og nye fragtmuligheder, siger Aqqalu C. Jerimiassen til Sermitsiaq.

Vær kreativ

Sermitsiaq fortalte i juli om firmaet Nutaaq Seafood, som har planer om at eksportere friskfanget stenbiderrogn i de velkendte blå 60 og 120 liters tønder. Planer, som ikke kan realiseres, fordi den nye atlantlufthavn i Nuuk ikke er udstyret med den nødvendige scanner.

– Gennem dialog med selvstændige aktører skal Greenland Airport – Mittarfeqarfiit lande aftaler med flere flyselskaber end Air Greenland, og lufthavnen skal undersøge mulighederne for at fragte frisk fisk og stenbiderrogn ud af landet, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Atassuts formand vælger derfor at se næste års atlantrute til Kangerlussuaq som en udfordring, og ikke et problem for den nye lufthavn i Nuuk.

– Men risikerer en spredning af atlantpassagerer ikke at svække økonomien i lufthavnspakken?

– Der er plads til Kangerlussuaq, hvis der samtidig er en vilje til at udnytte de store muligheder, som en atlantlufthavn skaber i Nuuk og Ilulissat, siger Aqqalu C. Jerimiassen,

Nuuk åbner først om 3 ½ måneder, og Atassut-formanden håber, at lufthavnen overvinder sine mangler og børnesygdomme – lige fra morgenkaffe over bagagebånd til One-Step-Security.

Positivt med flere turister

Lufthavnspakken fra 2018 forudsatte, at den kommercielle atlanttrafik flytter fra Kangerlussuaq til Nuuk. Den nye atlantlufthavn i Nuuk åbner torsdag den 28. november, og Air Greenland og Albatros Arctic Circle åbner en kommerciel flyrute med 62 afgange fra København til Kangerlussuaq i perioden 17. marts – 16. oktober 2025.

Sermitsiaq har talt med en række kilder, som udtrykker bekymring for, at en fortsat civil atlantflyvning til Kangerlussuaq får økonomien i en atlantlufthavn i Nuuk til at skride.

– Deler Grønlandsbanken denne bekymring?

– Det har vi ikke grundlag for at vurdere. Opretholdelsen af Kangerlussuaq er en politisk beslutning, og den koster jo noget. Omvendt må det være positivt, at der samlet set kommer flere turister til Grønland, siger Grønlandsbankens direktør Martin B. Kviesgaard til Sermitsiaq.

Et samlet billede

Sermitsiaq har stillet samme spørgsmål til det nationale turistråd Visit Greenland.

– Visit Greenland har fokus på at markedsføre Grønland som rejsemål, og det sker med afsæt i at styrke sammenhængskraften på tværs af landet, så turismen kommer hele Grønland til gavn, siger direktør Anne Nivíka Grødem til Sermitsiaq.

Visit Greenland har foretaget en kapacitetsanalyse for Nuuk, som bliver den primære indgangsport til Grønland. Udgangspunktet er forventningen om en markant stigning i antallet af flypassagerer, som udfordrer især overnatnings- og bespisningsstederne. Med udgangspunktet kan ændre sig i takt med en fortsat atlantflyvning til Kangerlussuaq.

– I kapacitetsanalysen har vi været meget tydelige omkring de forudsætninger, som analysen er baseret på, netop fordi forudsætningerne ændrer sig så hastigt i øjeblikket, siger Anne Nivika Grødem.

– Det er altså »et bedste bud« ud fra den viden, som vi havde på daværende tidspunkt. Den indgåede aftale om beflyvning til Kangerlussuaq i 2025 vil naturligvis øge landets samlede flykapacitet og dermed give mulighed for flere gæster. En øget tilgængelighed er en af nøglerne til at udvikle turismen i landet, og en styrket tilgængeligehed i flere regioner ser vi som en positiv udvikling. I vores optik bidrager det til at gøre kagen større.

– Hvordan en flyrute til Kangerlussuaq i 2025 specifikt vil påvirke Nuuk; det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Vores fremskrivninger i analysen viser dog, at hvis overnatningskapaciteten i Nuuk ikke udbygges, vil vi i løbet af få år opleve flaskehalse, som kan være en begrænsning for udviklingen. Så mit korte svar til Sermisiaq er, at ændringer og udvikling i beflyvningen har en betydning for rejsemønstre og dynamikkerne i hele landet. Det skal ses som et samlet billede, siger Anne Nivíka Grødem.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS