I disse år bygges de store lufthavne i Nuuk og Ilulissat med
arbejdskraft fra Sri Lanka og Polen. Qeqqata Kommunias børnehaver og
alderdomshjem i Nuuk skal tilkalde udenlandsk arbejdskraft for at løse manglen
på arbejdskraft.
– For det første synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at de
udefrakommende arbejdskraft ikke er kommet her af sig selv. Vi har bragt dem her, så vi må sørge for,
at de også kan integrere sig i vores samfund, uanset om de er danskere, thaier,
polakker eller hvor de end kommer fra, siger SIK-formand Jess G. Berthelsen. Nedgang i befolkningstal
I disse år bygges de store lufthavne i Nuuk og Ilulissat med
arbejdskraft fra Sri Lanka og Polen. Qeqqata Kommunias børnehaver og
alderdomshjem i Nuuk skal tilkalde udenlandsk arbejdskraft for at løse manglen
på arbejdskraft.
– For det første synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at de
udefrakommende arbejdskraft ikke er kommet her af sig selv. Vi har bragt dem her, så vi må sørge for,
at de også kan integrere sig i vores samfund, uanset om de er danskere, thaier,
polakker eller hvor de end kommer fra, siger SIK-formand Jess G. Berthelsen. Nedgang i befolkningstal
Ifølge Grønlands Statistiks seneste befolkningsfremskrivning
vil antallet af borgere født
i Grønland falde til 39.000 i 2050, og SIK-formanden mener, at vi som samfund
må forholde os til nedgangen i befolkningstallet, og hvis vi ikke accepterer
situationen, må vi acceptere, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til landet
– Hvis
vi ikke kan acceptere denne
nedgang i befolkningstallet, så må vi tilpasse os, og vi kan ikke gøre andet
end at acceptere udefrakommende arbejdskraft. Det kræver at vi forholder
os til integrationspolitik og sprogpolitik, siger Jess G. Berthelsen og
fortsætter:
– Og
vi skal sørge for, at de
bliver en del af samfundet. Vi skal sikre
inklusion, og så skal de lære vores sprog, og det, der undrer mig lidt i den
seneste debat, er, at når danskere, der ikke taler grønlandsk, kommer på
arbejde, bliver de ikke kritiseret, men når filippinerne kommer på arbejde, så
bliver de kritiseret for deres sproglige færdigheder, siger Jess G. Berthelsen.
Statsborgerskab
til nyfødte
Naalakkersuisuts beskæftigelsesrapport for 2023 viser, at
når udefrakommende arbejdskraft får
børn i Grønland, så får disse børn ikke grønlandsk statsborgerskab.
Jess G. Berthelsen mener, at man bør overveje at give
statsborgerskab til børn født af udenlandsk arbejdskraft i Grønland.
– Hvis
vi konkluderer, at vi ikke
kan acceptere en nedgang i
antallet af borgere født i Grønland, så bør det være sådan at børn, der fødes i Grønland af folk fra Filippinerne eller Thailand behandles som
alle andre statsborgere i landet,
siger Jess B. Berthelsen.
Undervisning i
grønlandsk
Jess G. Berthelsen mener, at ud over at fremme integration
af udenlandsk arbejdskraft, bør der også være en sprogpolitik i landet,
der sikrer undervisning til udenlandsk arbejdskraft i grønlandsk.
- Filippinerne og thailænderne vil gerne lære vores sprog,
og jeg har lagt mærke til, at de lærer det meget hurtigt, når de begynder at
arbejde i butikker, og de kan man ikke sige om dansk arbejdskraft. Så hvis vi laver sprogpolitik over for udenlandsk
arbejdskraft, er jeg ikke i tvivl om, at udlændinge også vil lære vores sprog,
siger Jess G. Berthelsen, der er kritisk overfor den seneste tids sprogdebat i
forbindelse med ansættelse af arbejdskraft fra Asien på plejehjem og
alderdomshjem.
– Men,
altså! Der kommer mange
danskere til Grønland for at arbejde, som på forhånd ikke kender noget til Grønland, og som aldrig har været her og
som ikke ved noget som helst om, hvad der foregår i landet. Dem bliver der ikke peget fingre ad, så
hvis der skal laves sprogpolitik, så skal det gælde for alle udefrakommende arbejdskraft,
uanset hvor folk kommer fra. Og der skal ikke gøres forskel, siger Jess G. Berthelsen.
Integration
SIK har i dag fået mange udenlandske medlemmer, og
de får samme behandling som alle andre medlemmer. SIK arbejder for, at
de får gode arbejdsforhold,
og at der sker ansættelser i henhold til overenskomsten. Jess G. Berthelsen vil
gerne advare imod ghetto-dannelser
som i Danmark. Vi skal sikre, at vi får integreret udenlandsk
arbejdskraft i samfundet.
– Udlændinge
bor i dag typisk i
lejligheder sammen i Nuuk, og
så holder de sig bare for sig selv. Jeg ved ikke, hvordan de ellers blander
sig i samfundet. De skal være en integreret
del af samfundet. Problemet i
Danmark er, at der er opstået ghettoer, hvor der blev opført boliger i bestemte
byer, og hvor immigranter ikke
bliver en del af samfundet, men lever i deres egen lille verden, og det skal vi som samfund undgå, siger Jess
G. Berthelsen.
– Jeg ved godt,
at der er boligmangel, men vi har
brug for flere almennyttige
boliger, og der er brug for mere
inklusion i stedet for, at udlændinge bor i bestemte områder. Det ville ellers være bedst at
flytte dem til mindre byer eller landsbyer, så integreres de nemmere, siger Jess G. Berthelsen.
