udenrigshandel

Dårlig makrelsæson rammer eksporten

Grønlands eksport er på et år dalet med 12 procent

Efter flere år med øget fiskeri blev 2014 ikke noget godt makrelår
Offentliggjort

I tredje kvartal er Grønlands eksport dalet med 237 millioner kroner, målt i forhold til samme periode sidste år.

Det oplyser Grønlands Statistik.

Færre makreller
Tabet svarer til 12,1 procent af den samlede eksport. Og det er især den dårlige makrelsæson, der er skyld i nedgangen. Eksporten af den pelagiske fisk er således dalet med hele 69,1 procent i forhold til samme periode af 2014.

Grønland eksporterede i tredje kvartal produkter for 1,867 milliarder kroner.

Læs også: Salg af makrel og hellefisk er godt for handelsbalancen

Mindre import
I samme periode importerede Grønland varer for 2,94 milliarder kroner.

Det er et fald på 21 millioner kroner i forhold til samme periode året før, svarende til et fald på 0,7 procent. Det oplyser Grønlands Statistik.

Årsagen er primært mindre import af maskiner og transportmidler.

Læs: Dårligt makrelfiskeri stopper tidligt

Powered by Labrador CMS