Chefen for MT Højgaard og Arssarnerit: - Grønland sakker bagud i kampen om udenlandsk arbejdskraft

I byggebranchen efterlyser de flere hænder, men det spænder manglende ordning til hurtig rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ben for. Virksomhedsgruppe mangler akut 50 ekstra medarbejdere.

Nuukullak er et af de områder i hovedstaden,hvor der i de seneste år har været godt gangi byggeriet.
Offentliggjort

Arbejdsmarkedet er rødglødende og virksomheder især i byggebranchen har mangel på medarbejdere. Virksomhederne skriger efter kvalificeret og kompetent arbejdskraft fra udlandet.

Grønland sakker bagud i forhold til andre lande i kampen om hurtig rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Årsagen er, at det desværre endnu ikke har været politisk muligt at gennemføre en fast-track-ordning for Grønland, der virker. Det er frustrerende.

Sådan siger Torben Nielsen, topchef for entreprenørgiganten MT Højgaard Internationals aktivititeter i Grønland og el-installationsvirksomheden Arssarnerit til avisen Sermitsiaq.

Begge virksomheder har akut mangel på mere arbejdskraft.

- Vi mangler kvalificerede håndværkere. Jeg kunne i alt bruge 50 nye medarbejdere i morgen til de to virksomheder, jeg er leder af, hvis arbejdskraften var til rådighed.

- Men det tager desværre stadig tre til fire måneder at få opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske medarbejdere. Det er superproblematisk, når vi for længst er blevet lovet, at fast-track-ordningen var på plads, siger Torben Nielsen.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS