Selv om udfordringerne med indhandlingsstederne i bygderne omkring Kangaatsiaq er tilbagevendende år efter år, er der ingen tegn på, at der bliver gjort noget ved dem i den nærmeste fremtid. Dette har ikke alene har ført til en alvorlig økonomisk krise i bygderne, men også har skabt bekymring blandt borgerne om fremtiden.
Royal Greenlands fiskefabrik i Attu er lukket for indhandlingen flere gange om året på grund af manglende produktionskapacitet, mangel på arbejdskraft og høj fraværsprocent. Det siger Per Ole Frederiksen, der har været formand og bestyrelsesmedlem i fisker- og fangerforeningen i Attu i de sidste 27 år og er medlem af bygdebestyrelsen i bygden med omkring 180 indbyggere.
Selv om udfordringerne med indhandlingsstederne i bygderne omkring Kangaatsiaq er tilbagevendende år efter år, er der ingen tegn på, at der bliver gjort noget ved dem i den nærmeste fremtid. Dette har ikke alene har ført til en alvorlig økonomisk krise i bygderne, men også har skabt bekymring blandt borgerne om fremtiden.
Royal Greenlands fiskefabrik i Attu er lukket for indhandlingen flere gange om året på grund af manglende produktionskapacitet, mangel på arbejdskraft og høj fraværsprocent. Det siger Per Ole Frederiksen, der har været formand og bestyrelsesmedlem i fisker- og fangerforeningen i Attu i de sidste 27 år og er medlem af bygdebestyrelsen i bygden med omkring 180 indbyggere.
Royal Greenland bekræfter, at der er store udfordringer på fiskefabrikken.
Forgæves henvendelser
Tidlig oktober lukkede Royal Greenlands fiskefabrik i Attu for indhandlingen i en ubestemt tid, da anlægget ikke kunne nå at producere indkommende indhandlingsmængder, mens indhandlingen pågår. Og det er ikke noget nyt, siger Per Ole Frederiksen.
- I årevis har vi gentagne gange henvendt os til Royal Greenland om de problematiske indhandlingsforhold, men svaret har som regel svaret været, at selskabet ikke har planer om at modernisere indhandlingsanlæggene ved Kangaatsiaq, siger han.
Men det er bestemt ikke bedre at henvende sig til politikerne om de benævnte problemer, fastslår han.
- I sommer fik vi besøg af to medlemmer af Naalakkersuisut, hvor vi benyttede lejligheden til at invitere dem til anlægget, her orienterede vi dem blandt andet om udfordringerne, men dette har heller ikke givet resultater, siger han.
Behovet for løsninger
Royal Greenlands fiskefabrik i Attu modtager torsk og fjordtorsk året rundt, og anlægget har en produktionskapacitet på tre tons om dagen og kan opbevare 20 tons frossen fisk. Men da kapaciteten er begrænset, er det også nødvendigt at begrænse indhandlingen, når det er højsæson for torskefiskeriet om sommeren.
For nogle år siden blev der foretaget tiltag med fryse- og køleanlæg på fiskefabrikken. Der er herunder opført containerfrysere, men disse tiltag har ifølge Per Ole Frederiksen ikke ført til forbedring af forholdene.
- Hvis myndighederne ikke har løsninger, der sikrer, at fabrikken kan fortsætte med at fungere problemfrit, vil vi opfordre til, at der etableres større frysekapacitet, således vi kan lande vores fangster uden indhandlingsstop, siger han.
I bygderne er det et problem at få elektricitet, når der skal udføres udvidelse af produktionskapacitet på fiskefabrikkerne, og det samme problem eksisterer i Attu.
Ingen vækst
Royal Greenland mener ikke, at der er grundlag for at investere yderligere i fiskefabrikkerne i bygderne ved Kangaatsiaq, da indhandlingen på Royal Greenlands fiskefabrikker i Kangaatsiaq, Attu, Ikerasaarsuk og Niaqornaarsuk er faldet de senere år.
Royal Greenland har tidligere opfordret til, at man i tilfælde af lukning af indhandlingen i de pågældende bygder, indhandler i andre bygder eller i Kangaatsiaq.
Erkend problemet
I den seneste tid har der været indhandlingsrestriktioner i bygderne omkring Kangaatsiaq, og i Attu har der især været mangel på arbejdskraft, siger fabrikschef Jørgen Inusugtok, som er fabrikschef på Royal Greenlands fiskefabrik i Kangaatsiaq.
- Når der ikke er nok medarbejdere på fiskefabrikkerne, er der begrænsninger på produktionen og dermed på indhandlingen, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men vi har været ude og tale med vores medarbejdere i Attu for at få styr på det, og jeg håber at det vil hjælpe, siger han.
På fiskefabrikken i Attu er der otte medarbejdere på morgenholdet og seks på aftenholdet, og den høje fraværsprocent blandt medarbejderne har i den seneste tid givet gener for produktionen, lyder det fra indhandlingsstedet i Attu. Ifølge bygdekontoret i Attu er der seks arbejdssøgende i bygden.
I Attu-området er der fiskeri efter torsk fra juni til december, og når fiskeriet bliver vanskeligt om vinteren, går de lokale jollefiskere over til fangsterhvervet, hvor der fanges narhvaler, hvalrosser, sæler og isbjørne, men der er ingen indhandlingsmuligheder for disse i bygden.
I Attu hvor der bor lidt over 180 mennesker, er der over 30 jollefiskere, hvoraf de fleste er unge under 30 år.
Det har ikke været muligt at få en kommentar om udfordringerne på Attu-anlægget, da Sermitsiaq har ikke fået svar fra Royal Greenlands hovedkontor om emnet.