Busselskab lander pænt resultat og mindre passager-stigning

Nuup Bussiis regnskabsresultat for 2023 udviser et overskud på 861.000 kr.

Nuup Bussii
Nuup Bussii fragtede over 1,7 mio. passagerer i 2023.
Offentliggjort

Det kommunale busselskab Nuup Bussii fragtede lidt over 1,7 mio. passagerer i 2023 og kunne notere en lille fremgang på 28.416 buspassagerer i forhold til 2022.

Ifølge busselskabet skyldes den lille stigning indførsel af gratisordning, hvor skolebørn under 16 år er steget med 55,1 procent i forhold til 2022, mens pensionister/førtidspensionister er steget med 78,4 procent i forhold til 2022.

- Det vil sige, at den politiske målsætning er opnået – flere brugere i busserne for den gruppe, fremgår det af selskabets årsregnskab, der skal behandles af Udvalg for Økonomi og Erhverv i Kommuneqarfik Sermersooq i denne uge.

Tilfredsstillende resultat

Med hensyn til den økonomiske side af sagen fik selskabet et overskud på 861.000 kr. mod et overskud på 673.000 kr. i regnskabsåret 2022. 

Resultatet anses for værende tilfredsstillende.

Særligt henset til, at selskabet har udgiftsført tidligere opkrævede forsikringserstatninger for i alt 825.000 kr. 

- Uden denne særlige regnskabspost ville årets resultat 2023 have udgjort et overskud på 1.686.000 kr. og dermed et bedre resultat end budgetteret, skriver kommunens forvaltning om regnskabet.

Nuup Bussii en egenkapital på 20,3 mio. kr.

Powered by Labrador CMS