Fisker Anthon Egede fra Nuuk oplever katastrofal økonomisk situation da det går for langsomt med at tømme hans bur til torsk. - Jeg kan godt se ideen med burtorsk, men Maniitsoq-fabrikken kan ikke følge med, og det ender med voldsomme og massive torskedød og manglende indtægter til os fiskere. Min appel er, at RG åbner en anden fabrik, eksempelvis i Nuuk eller Paamiut til at modtage torskene, siger han.
Fisker Anthon Egede har mistet ikke alene indtægter, men også trofaste besætningsmedlemmer fordi de er nødt til at opsøge arbejde med faste og kontinuerlige lønninger. - Der er masser af flotte torsk langs hele kysten, så det burde være højsæson for fiskeriet efter torsk, men i stedet oplever vi enorme flaskehalsproblemer med ventetid på at skibet kommer og tømmer vores bure, og i adskillige tilfælde er torskene allerede døde, når skibet endeligt når frem til os, fortæller han til Sermitsiaq.Foto: Leiff Josefsen
Fisker Anthon Egede har voldsomme økonomiske udfordringer i forbindelse med torskefiskeriet.
- Vi blev stillet udsigt til, at Nuuk skulle have en filetfabrik og samtidig blev vi lovet, at der ville ske en udvikling i forbindendelse med Nutaaq-konceptet, og at der ville være en kontinuitet i fiskeriet. Jeg valgte derfor at satse på at skifte min fiskebåd ud med en ny og tidsvarende fiskebåd. Men alle de gode intentioner lader stadig vente på sig, og jeg får sværere ved at leve op til mine forpligtigelser, fortæller fisker Anthon Egede.
Fisker Anthon Egede har voldsomme økonomiske udfordringer i forbindelse med torskefiskeriet.
Annonce
- Vi blev stillet udsigt til, at Nuuk skulle have en filetfabrik og samtidig blev vi lovet, at der ville ske en udvikling i forbindendelse med Nutaaq-konceptet, og at der ville være en kontinuitet i fiskeriet. Jeg valgte derfor at satse på at skifte min fiskebåd ud med en ny og tidsvarende fiskebåd. Men alle de gode intentioner lader stadig vente på sig, og jeg får sværere ved at leve op til mine forpligtigelser, fortæller fisker Anthon Egede.
Løfterne bliver ved ordene
Anthon Egede ærger sig over udviklingen på torskefiskeriet, også selvom han godt kan se fordele ved burtorskeordningen:
- Royal Greenland fremstiller Nutaaq-konceptet som en solstrålehistorie. Langt hen ad vejen kan jeg godt se det gode ved ideen, da køberne åbenbart gerne vil have slanke torsk med fast kød på menuen, og vi skal derfor selvfølgelig tilpasse os købernes forventninger. Men bag denne solstrålehistorie, er der lidende fiskere og fisk der må betale med dyre domme, siger Anthon Egede.
Han havde som nævnt satset på at anskaffe sig en ny og tidsvarende fiskebåd. Men filetfabrikken i Nuuk lader vente på sig endnu, og torsken han fanger og putter i burene er i stor risiko for at lide en død, og denne voldsomme torskedød har han allerede oplevet flere gange.
- Vi har flere gange måttet tage fiskene op fra buret for at undgå massedød. Vi kan på den måde redde noget af det tabte ved at åbne hver enkelt fisk og tage deres indvolde af og skære deres hoveder fra og sælge dem til fabrikken, men også det koster os dyrt og masser af ekstra arbejde for mindre indtjening.
- Mens vi venter på brøndbåden, der skal suge de levende torsk, sker der desværre alt for mange gange en voldsom torskedød. De sultne og afmagrede torsk begynder at spise hinanden og fiskene bliver usælgelige, hvilket også medfører at mange fiskere arbejder forgæves og uden løn. Det er derfor bydende nødvendigt at få etableret en anden fabrik, der kan modtage de levende torsk, for Maniitsoq-fabrikken kan åbenbart ikke følge med, påpeger Anthon Egede.Foto: Anthon Egede
Fiskeri uden indtægter
Anthon Egede påpeger, at det burde være højsæson for torskefiskeriet nu, men i stedet oplever han enormt økonomisk tab:
- Igennem alle de år jeg har været fisker, har sommersæsonen altid været præget af travlhed og stabile indtægter. Nu skal vi være heldige, hvis brøndbåden kommer bare en gang om måneden.
- Fra at jeg har haft fast og stabil mandskab i forbindelse med fiskeriet, har jeg igennem de sidste år måttet vinke farvel til min besætning, da de har faste udgifter som kræver stabile indtægter. For imod at jeg tidligere, og før burtorskeordningen, har kunnet betale mine besætningsmedlemmer kontinuerligt, kan jeg ikke længere betale dem løn, før brøndbåden har hentet torskene og vi har afregnet. Det udløser problemer med mandskab for de ved ikke, om de får løn for det hårde arbejde de gennemfører. Og det er os som ejere, der kommer i dårligt lys og mistænkeliggjort for at snyde vores besætningsmedlemmer.
Ingen erstatning ved torskedøden
Anthon Egede efterlyser også at få fastsat hvem der er ansvarlig ved torskedød. Han og hans besætning har ingen indtægter, før burtorskene er afregnet, men i tilfælde af torskedød, har de arbejdet forgæves. Der er nemlig ingen erstatning i tilfælde af, at torskene dør mens brøndbåden lader vente på sig:
Her er burtorsk, der har lidt en voldsom død efter at have sultet i mange uger på bur, hvor de er afskåret fra at finde føde. Anthon Egede fortæller også at de i flere tilfælde har taget spist torskeskeletter uden skind op fra burene.Foto: Leiff Josefsen
- Vi er jo tvunget til at vente på brøndbåden, og vi har stort set ingen mulighed for at afsætte torsken til anden side, hvis ventetiden er for lang. Men det er ikke kun os, der lider økonomisk igennem forgæves arbejde. Torskene på burene dør også. De er kun skind og ben til sidst, og før de dør, forsøger de at overleve ved at spise hinanden.
Anthon Egede stiller spørgsmålstegn ved hvem, der er ansvarlig for torskedøden:
- Når burene er fyldt op, meddeler vi Royal Greenland at torskene er klar til afhentning. Jeg mener, det bør være Royal Greenland der er ansvarlig fra at torskene er klar til afhentning. Det er kun naturligt, da det er selskabet, som pålægger os at fiske på den måde. Men problemet med ansvarsplacering er stadig ikke løst, så vi sidder tilbage med mange timers hårdt arbejde og uden indtægter.
Royal Greenland: Det er fiskernes ansvar
Sermitsiaq har forelagt problemet overfor Royal Greenland. Driftschef for torsk og krabber, Sten Sørensen understreger at han forstår til fulde de frustrationer som vedkommende har, men at fiskerne ikke er tvunget til at vente på brøndbåden:
- Det er korrekt at RG har et krav om at torsk fra bundgarn skal gå i burer mindst 10 dage før den enten kan hentes med Tuneq (brøndbåden) eller indhandles direkte til fabrikkerne. Denne karantænes formål er udelukkende at forbedre strukturen i torskens kød og dermed kvaliteten.
- Royal Greenland har ikke noget krav om, at fiskeren skal vente til fisken hentes af Tuneq. Faktisk tvært imod – ser fiskeren at de torsk som er i burer har problemer, så er det vedkommendes ansvar at tage dem op og bringe dem til fabrikken snarest muligt. Her er der mange muligheder, for vi har jo fabrikker mange steder og vi stiller ikke krav om hvilken fabrik der leveres til, siger Sten Sørensen til Sermitsiaq.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
