ILULISSAT

Brødre drømmer om at bygge nyt hotel

Brødrene Bagger og Topas Explorer Group med Jørgen Sølvsten Nielsen i spidsen har store planer. De overvejer at bygge nye hoteller i Grønlands turistby nummer ét

- Der er et kæmpebehov for flere hotelværelser i byen. Det er vi slet ikke i tvivl om, siger Frank Bagger, der for tre år siden åbnede Hotel Ilulissat sammen med broren Tommy og storinvestor Jens Friis-Salling
Offentliggjort

Flere driftige hoteloperatører har gang i projekter i Grønland. To private spillere og investorer i branchen i landets førende turistby, Ilulissat, Frank og Tommy Bagger, drømmer om at bygge et nyt hotel i byen.

Brødrene Bagger åbnede sammen med storinvestoren Jens Friis-Salling Best Western Plus Ilulissat, i daglig tale Hotel Ilulissat, for godt tre år siden. Byggeriet, som deres fælles investeringsselskab, Ilu Invest, kostede et trecifret millionbeløb.

Flere driftige hoteloperatører har gang i projekter i Grønland. To private spillere og investorer i branchen i landets førende turistby, Ilulissat, Frank og Tommy Bagger, drømmer om at bygge et nyt hotel i byen.

- Luksushotellet, vi overvejer at bygge, får måske 80 til 100 værelser, fortæller formanden for Topas, Jørgen Sølvsten Nielsen

Brødrene Bagger åbnede sammen med storinvestoren Jens Friis-Salling Best Western Plus Ilulissat, i daglig tale Hotel Ilulissat, for godt tre år siden. Byggeriet, som deres fælles investeringsselskab, Ilu Invest, kostede et trecifret millionbeløb.

Men turisttilstrømningen og efterspørgslen efter overnatningssteder giver Frank og Tommy Bagger mere blod på tanden. De overvejer at kaste sig ud i et nyt hotelprojekt i Ilulissat.

Det samme gør danske Topas Explorer Group med rejsekongen Jørgen Sølvsten Nielsen i spidsen.

 150-180 værelser

- Vi har taget nogle planer, som vi har haft længe, op fra skuffen. Vores projekt er i sin spæde start. Vi er færd med at undersøge, om vi kan få realiseret et nyt spændende hotel, siger Frank Bagger til Sermitsiaq.

Han håber, at hotellet kan opføres i et område på Kussangajaannguaq tæt på Brugseni og Pisiffik.

- Vi arbejder på noget, vi kan aflevere til Avannaata Kommunia, siger han.

Brødrene Bagger håber i løbet af fire til fem år at kunne åbne et hotel med 150 til 180 værelser. Altså dobbelt så stort som Best Western Plus Ilulissat med 78 værelser.

- Vi skal i gang med at kigge på budgetter og størrelsen af det nye hotel, siger Frank Bagger.

Selv om han kun har været i hotelbranchen i nogle få år, er han ikke i tvivl om, hvordan turismen i Ilulissat har udviklet sig de seneste år, og hvad den kan blive til.

- Der er et kæmpebehov for flere hotelværelser i byen. Det er vi slet ikke i tvivl om.

 Det er ikke urealistisk, at det nye hotel er klar til at tage imod gæster, når Ilulissats nye internationale lufthavn ventes åbnet i 2026, mener han.

Topas: - Vi står i venteposition

Den danske turistaktør, Topas Explorer Group, overvejer ligeledes på længere sigt at bygge et nyt hotel i Ilulissat.

- Det gør vi helt sikkert. Men vi er endnu ikke klar til at trykke på knappen og sætte et nyt projekt i gang. Vi er i venteposition og vil godt se, hvordan turismen udvikler sig i Ilulissat efter, at den nye lufthavn er åbnet, og hvor mange andre spillere i hotelbranchen, der bygger, før vi træffer beslutning om at bygge et ny hotel i luksussegment, siger formanden for Topas Explorer Group, Jørgen Sølvsten Nielsen til Sermitsiaq.

Topas-koncernen ejer blandt andet Hotel Icefiord i Ilulissat, Hotel Disko Island i Qeqertarsuaq, Hotel Disko Bay i Qasigiannguit og et bygdehotel i Igaliku i Sydgrønland.

- Vores priser for hotelværelser i Ilulissat er jo ikke de laveste. Luksushotellet, vi overvejer at bygge, får måske 80 til 100 værelser, fortæller formanden for Topas.

Hotel Siku der bliver Arctic Hospitality Corporations nye tre-etagers hotel med 131 værelser skal opføres over for den nye politistation i Ilulissat. Projektet, der er i licitation frem til den 7. november, ventes at løbe op i en pris på 150-200 millioner kroner. – Hotel Siku skal være færdig 1. maj 2026 og bliver åbnet måneden efter, siger administrerende direktør Morten Nielsen fra virksomhedsgruppen Arctic Hospitality Corporation.

 Gruppen, der ejer Hotel Arctic og World og Greenland, er ejet af Air Greenland. Sammen med Hotel Arctic vil det nye hotel råde over 238 værelser, siger han.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS