Megen af fiskernes og fangernes fangst af
eftertragtet grønlandsk mad bliver solgt
på brætterne som friske varer, og ifølge oplysninger på Sullissivik.gl er
brætternes drift og hygiejne kommunernes ansvar.
Selvstyret varetager ikke kontrol med salget af
produkterne på brætterne, og sælgerne har selv ansvaret for hygiejnen.
Megen af fiskernes og fangernes fangst af
eftertragtet grønlandsk mad bliver solgt
på brætterne som friske varer, og ifølge oplysninger på Sullissivik.gl er
brætternes drift og hygiejne kommunernes ansvar.
Selvstyret varetager ikke kontrol med salget af
produkterne på brætterne, og sælgerne har selv ansvaret for hygiejnen.
Mange af
brætterne har ikke været renoveret i mange år, og da der ikke er
tilfredstillende udstyr, er de ikke egnede steder for salg af fødevarer, mener
en lærer i levnedsmiddelskolen Inuili og medlem af bestyrelsen i KNAPK.
Strenge
krav
I Inatsisartut lov om kontrol med fødevarer og
smitsomme sygdomme i dyr er der krav om, at der skal være nødvendigt udstyr for
at kunne opretholde hygiejne og vedligeholdelse på brætterne. Flader, der
lægges fødevarer på, skal være gode, flade og nemme at rengøre og være uden
farlige stoffer, og rummet skal have adgang til tilstrækkeligt med vand. Der skal
være faciliteter til at vaske hænder, og
affald skal kunne fjernes let uden at komme i kontakt med fødevarerne.
Et
udbredt problem
I mange byer og bygder i Grønland er brætterne
ikke egnet til at sælge fødevarer, siger Jens Meeraq Lyberth, der er medlem af
bestyrelsen i KNAPK og formand for fiskernes og fangernes forening i Kangaamiut
og medlem af bygdebestyrelsen.
– Flere og flere kunder på brætterne
kræver bedre hygiejne, og på grund af manglende udstyr til at opretholde hygiejnen, bliver kunderne væk især
om sommeren.
– Nogle brætter kan ikke låses, og
man ved ikke, hvad de bliver brugt til, når de har lukket.
– Mange af brætterne har ikke
rindende vand, og der kan derfor ikke rengøres.
Brættet i Kangaamiut er en åben bygning med
vand, men da det ligger i umiddelbar nærhed af vejen med megen støv, har
Qeqqata Kommunia krævet det lukket, hidtil uden held. Da der ikke er tiltag til
at opnå bedre hygiejne på brættet, bliver dette et relevant emne i valgkampen,
mener denne.
Inuili
har kendskab til problemet
Jensigne Ngaanga Sørensen er lærer på
Lednedsmiddelskolen INUILI i Narsaq, og hun udtaler, at de har kendskab til
problemet i mange brætter i Grønland.
– Der er ikke særlig god hygiejne på
mange brætter, og vi ved, at kunderne er opmærksomme på det, siger hun.
Brættet i Narsaq har godkendt udstyr til at
opretholde hygiejne, og hun siger
endvidere, at man må gøre noget ved de åbne brætter uden adgang til vand mange
steder.
Moderne
brætter uden succes
I mange større byer i
Grønland, har man etableret moderne brætter med varme og med hygiejnegodkendt
udstyr, og nogle af dem drives med succes, men nogle steder, såsom i Nuuk,
lykkedes man ikke med det, blandt andet på grund af modstand mod betaling for brug
af brættet.
Eksempelvis bliver bættet i Ilulissat i
Avannaata Kommunia ikke rigtig brugt, da brugerne skal betale for at bruge det,
siger fungerende teknisk leder Matazia Nielsen.
– Brættet bliver ikke rigtig brugt,
og salget foregår primært via de sociale medier.
– Brugerne skal betale 8 procent i skat
og yderligere 12 procent oveni for at kunne opretholde driften af brættet.
– For eksempel betaler kommunen
mellem 400.000 og 600.000 kroner for driften af brættet de sidste år –
fratrukket de 12 procent, siger hun.
Som følge deraf er det blevet foreslået, at
brættet i Ilulissat hellere skulle bruges som turistkontor, og i stedet er det
blevet foreslået, at der skal bygges et åbent bræt for cirka 1
million kroner i umiddelbar nærhed af havnen.
