Boliger afløser KNR-grimrian

Det har taget sin tid at få afgjort, hvad KNRs tidligere TV-bygning på Kissarneqqortuunnguaq (tidl. Vandsøvej), skulle bruges til.

I 2013 blev bygningen rømmet i al hast, da der blev konstateret skimmelsvamp i en grad, der gjorde det uforsvarligt at arbejde der. Siden er bygningen blot forfaldet mere og mere og har gennem årene tiltrukket blandt andre børn og unge, som røg, drak og satte ild til bygningen, som AG berettede om i 2020.

Men nu skulle den være god nok.

Hvis alt går efter planen, bliver en af hovedstadens grimmeste bygninger snart fortid, oplyser ejendomsinvestoren og tidligere IT-iværksætter Martin Gjødvad fra Inu:IT Bolig A/S.

Han satser på at kunne gå i gang med nedrivning her til foråret.

- Vi håber at kunne få byggetilladelse indenfor kort tid, hvorefter nedrivning igangsættes. Jeg håber, at bygningen er helt nedtaget til sommer, siger Martin Gjødvad til AG.

Det er videre håbet, at to boligblokke vil stå klar til efteråret 2026, om cirka halvandet år.

Selvstyret, der ejer bygningen, solgte den for år tilbage til ejendomsudvikler Vagn Andersen, som derefter tilbød Martin Gjødvad at købe ejendommen omkring årsskiftet 2023/2024.

Planerne for grunden involverer 72 nye, mindre ejerboliger:

- Der er tale om mindre ejerboliger fra 54 m2 og op. Men flest af de små lejligheder, som der virkelig mangler inde i byen, siger Martin Gjødvad og oplyser videre, at der i stueetagen skal være en café, kontorlokaler samt en butik.

I øjeblikket er ejendomsudvikleren i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq ved at lægge planer for, hvordan der kan blive en aktiv gågade nord for bygningen. Men også hvordan de øvrige trafikale forhold skal sikre, at der er forsvarlige brandveje og tilstrækkeligt med parkeringspladser.

Skimmel og asbest

Selve arbejdet med at rive den gamle KNR-bygning er ikke problemfrit.

For udover den indvendige skimmelsvamp består bygningen af asbestplader, hvilket kræver en “masse sortering af affald,” påpeger Martin Gjødvad.

Han afkræfter forlydender om, at der stadig skulle befinde sig gammelt arkivmateriale i bygningen.

- Bygningen er tom og fyldt med skimmelsvamp, så der er ikke noget historisk materiale at gå på opdagelse efter, siger han.

Til gengæld vil det nye byggeri være anderledes miljøsikret, bebuder Martin Gjødvad, der betegner de nye boliger som en nyskabelse i grønlandsk byggemæssig henseende: Der skal bygges i FSC-certificeret træ (FSC: Forest Stewardship Council), hvilket er en international mærkningsordning, der garanterer at træet kommer fra ansvarligt skovdrift. Kun den nederste del af bygningen vil være i beton.

Det kommende byggeri vil være et såkaldt “svanemærket” byggeri, en ordning, der ifølge det danske miljøministerium, er “en garanti for, at det opfylder skrappe miljøkrav, tager hensyn til den menneskelige sundhed og er af god kvalitet.”

- Byggeriet laves med meget høj isolering, langt bedre isoleret end de nuværende bygningsreglementer i Grønland. Samtidig får hver lejlighed sit eget genvækstanlæg, for at optimere på varmespild og sikre godt indeklima og en god varmeøkonomi. Vi forventer, at det bliver meget billigt i varme at bo i lejlighederne, forudser Martin Gjødvad.

Pris matcher markedet

Ejendomsinvestoren understreger i den forbindelse, at byggeriet ikke skulle blive dyrere end det nuværende boligmarked og oplyser, at salgspriserne ikke vil overstige 30.000 kr. pr. kvadratmeter.

Det betyder, at en lejlighed på 54 m2 vil koste godt 1,6 millioner kroner.

Byggeriet bliver modulbyggeri, og alle 88 moduler kommer på en gang med samme skib. Martin Gjødvad begrunder beslutningen om at opføre det som modulbyggeri med, at de offentlige lån er fjernet, at renterne er fortsat høje, og at de almindelige byggepriser er steget markant.

- Med modulbyggeri kan vi reducere renterne fordi byggetiden reduceres fra ca. 2 år til under 1 år, siger Martin Gjødvad.

Han anerkender, at modulbyggeri ikke efterlader mange A-skatter i Grønland, da størstedelen af arbejdet sker indendørs på en fabrik i Danmark.

Men, siger han:

- Til gengæld betyder det også, at der ikke behøves importeret dansk arbejdskraft, idet alt det omkringliggende kan løses af lokale virksomheder.