Blyminen i Mestersvig forurener
En ny rapport fra DMU dokumenterer, at minedriften har forårsaget en betydelig forurening med bly og zink på landjorden, i Tunnelelv og i Kong Oscars Fjord.

De vigtigste forureningskilder er såkaldt ”tailings” - restproduktet fra oparbejdning af malmen - og spild af koncentrater. Miljøet i området omkring minen ved Mestersvig i Østgrønland er blevet undersøgt med mellemrum siden 1979, skriver dpc.dk.
Både bly- og zinkværdierne har siden da været faldende i de undersøgte medier: sedimenter, brunalger og fisk. Kong Oscars Fjord må dog forventes at være påvirket af tungmetalforurening mange år ud i fremtiden.
Ifølge dmu.dk er rapporten er udarbejdet for selskabet International Molybdenum PLC (InterMoly), som er i færd med at undersøge mulighederne for at udnytte en molybdæn forekomst ved Malmbjerget syd for Mestersvig. Rapporten udgør en del af baggrundsmaterialet for en miljøvurdering af projektet ved Malmbjerget.