Blue Water har købt Nuuk Imeq-bygningen, der nu skal bygges om. Med ombygningen løber den
samlede investering op i over 100 millioner kroner. Det er en af den internationale logistik-koncerns
største investeringer nogen sinde.Foto: Leiff Josefsen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Blue Water har netop overtaget den tidligere Nuuk
Imeq-bygning ved havnen i Nuuk. Bygningen skal nu bygges om, så der samlet set
bliver tale om en investering på over 100 millioner kroner.
Investeringen er en
af de største i den internationale logistik-virksomheds historie.
Blue Water har netop overtaget den tidligere Nuuk
Imeq-bygning ved havnen i Nuuk. Bygningen skal nu bygges om, så der samlet set
bliver tale om en investering på over 100 millioner kroner.
Annonce
Investeringen er en
af de største i den internationale logistik-virksomheds historie.
Med købet af Nuuk Imeq-bygningen får Blue Water rådighed over
knap 10.000 kvadratmeter bygninger, som kommer til at danne centrum for
virksomhedens aktiviteter i Grønland.
- Vi har en stærk tro på vækst på det grønlandske marked –
ikke mindst når de nye lufthavne åbner. Den vækst vil vi have del i. Derfor
investerer vi millioner af kroner på at befæste vores position i Grønland,
siger Ole Ulriksen, Vice President North Atlantic, Blue Water.
Mange investeringer
- Købet af Nuuk Imeq kommer oven i vores investeringer de
seneste år, hvor vi sidste år indviede nyt kontor og terminal i Ilulissat og
også sidste år blev færdig med terminalbygning på 6.000 kvadratmeter til 25
millioner kroner på havnen i Aarhus. Den nye terminalbygning ligger tæt på den
kaj, hvor Royal Arctic Line og Eimskip laster og losser.
- Med investeringerne i Aarhus og Nuuk er begge ender af
transportsetuppet mellem Danmark og Grønland klar til at håndtere stigende
godsmængder, siger Ole Ulriksen.
Nuuk Imeq-bygningen skal først og fremmeste bruges som
transitlager, men det er også planen at opbygge et lagerhotel, som de
grønlandske virksomheder kan bruge til reservedele og forbrugsvarer.
- For eksempel kan trawlerrederierne have et lager af
emballager, som så hurtigt kan sendes til en trawler i en grønlandsk havn –
uden at det først skal sendes fra Danmark. Det gør de grønlandske virksomheder
bedre rustet i den internationale konkurrence, forklarer Ole Ulriksen.
Eksport af frisk fisk
- Vi forventer skal også at etablere kølefaciliteter i Nuuk
Imeq-bygningen. Vi har været dybt involveret i eksporten af levende krabber og
stenbiderrogn, og vi forventer en voldsom vækst i eksporten af friske
grønlandske fiskeprodukter, når den nye lufthavn i Nuuk åbner til efteråret,
siger Ole Ulriksen.
Siden 1980’erne har Blue Water Shipping været lokalt til
stede i Grønland og er i dag Grønlands største logistikleverandør.
- Vi har afdelinger i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og
Ilulissat og agenter i alle andre byer i Grønland. Vi har omkring 100 ansatte i
Blue Water Greenland, oplyser Lars Vajse, landechef for Blue Water Greenland.
- Udvidelsen her i Nuuk kommer til at understøtte vores
ambition om at levere pålidelige løsninger fra, til og i Grønland. Den ekstra
plads gør det muligt at tage imod større mængder gods, ekspedere og levere det
hurtigere samt oplagre mere gods på vegne af vores kunder.
- Opkøbet af bygningen, som mange i byen har en stærk
tilknytning til, er et symbol på Blue Waters fortsatte engagement i Grønland.
Nuuk Imeq har stor historisk betydning, og hos Blue Water er vi beæret over at
kunne videreføre dens arv med et nyt formål.
Ombygning og renovering
Blue Water overtager Nuuk Imeq-bygningen 1. oktober,
hvorefter en større ombygning og renovering sættes i gang for at klargøre
faciliteterne til deres nye formål. Når ombygningen nærmer sig afslutningen,
planlægger man hos Blue Water at invitere kunder og forretningsforbindelser til
kaffe og kage ved en officiel indvielse.
Blue Water Shipping A/S er en dansk transport- og
logistikvirksomhed med hovedkontor i Esbjerg stiftet i 1972 af Kurt Skov.
Omsætningen i 2023 var ni milliarder kroner og antallet medarbejdere er over 2.500
fordelt over hele verden.
Blue water Shipping var indtil 2007 en ejerledet virksomhed
med Kurt Skov som direktør. I dag er Blue Water Blue Water Shipping ejet af Skov-fonden
og en medarbejderfond. Kurt Skov er fortsat medlem af virksomhedens bestyrelse.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.