Billigt for singler at tage til Grønland

Air Greenland , Grønlands Rejsebureau og Vejle Rejser tilbyde afgange, hvor singlerejsende får eneværelse til samme pris, som par der bor i dobbeltværelse.

Singleturister betaler det samme for et hotelværelse som par på hotel Arctic. Foto: Søren Rasmussen
Offentliggjort

Knap 1,3 millioner mennesker bor alene i Danmark. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, og tallet er stigende. Som single har man traditionelt måttet betale mere for ferien end dem, der lever i parforhold.

– Ferierejser for den, som rejser alene, er ofte et dyrt bekendtskab, fordi der oven i rejsens pris skal lægges et enkeltværelsestillæg.

Grønland skiller sig nu ud ved at tilbyde afgange, hvor singlerejsende får eneværelse til samme pris, som parret der bor i dobbeltværelse, skrive Vejle Amts Folkeblad.

Besparelsen ligger på omkring 2.500 for den, som rejser alene, siger Tom Jensen fra Vejle Rejser. Bureauet har lavet en ottedages rejse i samarbejde med Grønlands Rejsebureau & Air Greenland.

Prisen for fly tur/retur, hotelovernatninger, morgenmad og gebyrer og afgifter begynder ved 15.595.

Flyet flyver fra København via Kangerlussuaq til Ilulissat.

Powered by Labrador CMS