Billetsalget går godt

Ny sommerflyrute mellem Aalborg og Nuuk sælger godt – både på passager- og fragtsiden

Den nye rute mellem Aalborg og Nuuk bliver befløjet af det danske selskab Airseven med et Boeing 737-800 med plads til 189 passagerer og to til tre tons fragt
Offentliggjort

Det vakte opsigt, da det aarhusianske rejsebureau Ruby Rejser den 21. august sidste år meddelte, at virksomheden til juni i år ville åbne en ny flyrute direkte mellem Aalborg og Nuuk.

Dermed blev Ruby Rejser den første udfordrer til det monopol på flyrejser mellem Danmark og Grønland, som Air Greenland reelt har haft siden 2002.

Det vakte opsigt, da det aarhusianske rejsebureau Ruby Rejser den 21. august sidste år meddelte, at virksomheden til juni i år ville åbne en ny flyrute direkte mellem Aalborg og Nuuk.

Dermed blev Ruby Rejser den første udfordrer til det monopol på flyrejser mellem Danmark og Grønland, som Air Greenland reelt har haft siden 2002.

Konkurrencen på flyvningen mellem de to rigsdele var ventet, efter at den nye lufthavn i Nuuk åbnede 28. november sidste år – og dermed gjorde det muligt for forretningsfolk og turister at komme direkte til hovedstaden uden den tidskrævende tur via Kangerlussuaq, der af mange bliver betragtet som en omvej.

Bureauchef Morten Meyer fra Ruby Rejser er godt tilfreds med salget af billetter og fragtkapacitet på selskabets nye sommerrute mellem Aalborg og Nuuk

Samarbejde med Air Greenland

Siden den nye rute blev lanceret, har Air Greenland og Ruby Rejser indgået et codeshare-samarbejde om ruten – og konkurrencen er lagt på hylden til fordel for et samarbejde.

Air Greenland havde også planer om en direkte rute mellem Aalborg og Nuuk. Den plan blev opgivet, da codeshare-samarbejdet blev annonceret i oktober sidste år. Ved at samarbejde i stedet for at konkurrere var målet for begge selskaber at skabe vækst på ruten mellem Nordjylland og Grønland – og dermed skabe flere passagerer til Air Greenlands indenrigsruter.

- Operationen ser ud at lykkes, for salget af billetter går helt efter planen, fortæller bureauchef hos Ruby Rejser Morten Meyer.

- Vi havde et ønske om at gøre Grønland mere tilgængeligt for alle med et almindeligt rejsebudget, dels fordi færdigpakkede ture er vores kerneydelse og dels, fordi vi også er dansk agent for Hurtigruten.

- Det har vist sig, at de første mange sæder er solgt til de store og dyre rundture, hvor gæsterne besøger både Nuuk og Ilulissat. Det er først nu, at der for alvor er kommet gang de korte ture til Nuuk på tre til fire dage – og ikke mindst de billige flybilletter, hvor opholdet ikke er inkluderet.

- Det flugter fuldstændigt med vores erfaringer fra andre rejsemål, hvor det altid er de dyreste og længste ture, der går først.

Godt samarbejde

- Vi har haft et godt samarbejde med Air Greenland om salget, der både skaber trafik på indenrigsnettet, og hvor vi også bruger selskabets Hotel Arctic i Ilulissat til rundrejseturisterne, siger Morten Meyer.

- Der er ingen tvivl om, at codeshare-samarbejdet mellem Ruby Rejser og Air Greenland er noget nær det perfekte match, som vi er meget glade for.

- Til at begynde med var interessen størst for rejser mellem Danmark og Grønland, men nu kan vi også mærke, at der er stigende efterspørgsel efter flybilletter fra Nuuk til Aalborg. Mange i Grønland har familie i Nordjylland – og det er en god mulighed for et billigt besøg hos den danske del af familien.

Masser af luftfragt

Ruby Rejser bruger et Boeing 737-800 fly fra det danske flyselskab Airseven til ruten. Der er planlagt to ugentlige afgange fra Aalborg med start 12. juni og slut 1. september. Det bliver til i alt 24 rundture mellem Nordjylland og Nuuk. Flyet har 189 sæder og desuden en fragtkapacitet alt efter passagertallet på to til tre tons pr afgang.

- Fragtkapaciteten på de nordgående ture er stort set udsolgt allerede, fortæller Morten Meyer.

Ruby Rejser har allieret sig med Blue Water Shipping om salget af fragtkapacitet.

Virksomheden er nu i gang med at finde kunder til den sydgående fragt fra Nuuk til Nordjylland.

- Det er det blandt andet Royal Greenland, Unik Seafood, Polar Seafood og flere andre, som vi forventer at komme i spil på fersk fisk fra Nuuk. Fersk fisk, skaldyr og rogn er de primære produkter til de sydgående fly, fortæller Ole Bøgh Ulriksen, som er vice president i Blue Waters nordatlantiske forretning.

Forsyninger til krydstogtskibe

På de nordgående afgange har Arctic Import sat sig på 50 procent af fragtkapaciteten fra Aalborg til Nuuk.

- Det er primært fødevarer, som vi sender med flyene. Vi har lavet flere aftaler med krydstogtsindustrien til den kommende sæson, hvor vi forventer at bruge en væsentlig del af kapaciteten – blandt andet ferske produkter, frugt og grønt, forklarer direktør Thomas Hjort fra Arctic Import.

- Fragtmæssigt bliver ruten mellem Aalborg og Nuuk meget attraktiv grundet afgangstiderne, kapaciteten og prisen, samtidig med Aalborg er en enkel lufthavn at få varer frem til og ombord på flyene.

Den nye flyrute mellem Aalborg og Nuuk er kommet i gang blandt andet efter et solidt lobbyarbejde fra det nordjyske erhvervsliv, som længe har manglet ruten.

Binder forretningen sammen

Thomas Hjort fra Arctic Import er også meget tilfreds med, at det nu er lykkedes at skabe en direkte forbindelse mellem Aalborg og Nuuk. Arctic Import har hovedkontor i Aalborg – og virksomheden er en stor kunde i Aalborg Lufthavn.

 - Den nye rute binder vores forretning endnu bedre sammen på tværs af markederne, hvor rejsetiden reduceres markant. Via Aalborg er der sommeren over direkte afgange til Nuuk, Keflavik på Island og Vágar på Færøerne. Det giver helt unikke muligheder for vores firma, da vi er på disse tre markeder, siger Thomas Hjort.

 - Eneste udfordring med ruten er den korte sæson i 2025, men det håber og forventer vi bliver bedre til 2026.

Om det går, som Thomas Hjort håber, vil Morten Meyer endnu ikke svare på.

- Det ser vi på, når sæsonen er slut, lyder det fra bureauchefen.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS